Den uforbederlige bibliotekar

Skanning / foto af tekst.

https://uforbederlig.dk

Udarbejdet 2024 af Niels ]ensen

Et Ugeblad,

redigeret af P. Hanfen.

Niende Bind. (Nr. 379430).

5 Kjobenhavn 1880.

C. A. Keitzel. Otto 6. Wroblewſky.

FILIAL 3

U | i | li | N i | | . 0 „ 9 WE — 12 U 5 6 5 906 8 v 0 9 N w Bianco Lunos Kgl. Hof⸗Bogtryfkeri. 3

Digte. få Matthew Arnold: Digte, overſatte af Ad. ig Hanſe n 407 Vilh. Bergſoe: Adam Oehlenſchläger .. . 385

Chriſtopher Rued: Et Ferieminde 423 i Aug. Bournonville: Til Oehlenſchläger . . 391 L. Budde: Til Fremſkridtsmendene . 392 Ludv. Bodtcher: To Digte ........ 392 Vilh. Gregerſen: Vaarſan;g 414 P. L. Møller: Frederifsborg ....... 401 A. Oehlenſchläger: Den fjortende Novem⸗ er 1805858 SKE SEES EBEE Et ere 5

Tydſke Lyrikere ſiden 1850.

Heinrich Hoffmann von Fallersleben 3 IJ. Franz Joſeph v. Münch⸗ Bellinghauſen 381 III. Hermann Marggraf ... 383 IV. Emanuel Geibel 387

V. Robert Eduard Prutz .. 391 VI. Robert Hamerling ..

N VII. Julius Stumm 406

VIII. Johan Georg Fiſcher .. 410

IX. Gottfried Keller 418

X. Hermann Ling 420

XI. Alfred Meißner 421

XII. Otto Roquette 425

XIII Julius OLD INF RETTES 426

XIV. Emil Rittershaus . . . 428

. Albert Mosſe r 430

Chr. Richardt: Af en utrykt Opera. 417

Rudolph Schmidt: Fra⸗Gare Saint-Lazare 415 Alfred Tennyſon: Lotos-Spiſerne, overſat

bit Ab. Hanſe nn 379 C. D. af Wirſen: Boger og Kjærlighed,

ee NES EA SEE 390

n cars fre 412

— Den gamle Profesſoonr 419

Fortællinger.

F. O. Anderſen: En Juleerindring . 390

S. Vauditz: Per Anderſe n 417

Be: Bier gene 398

Clément Caraguel: Lt. Lumleys Eventyr 424.425

Hans Hoffmann: Anare lla 421—423

Archibald Forbes: Hvorledes jeg „reddede Frankrig“ 430

c

g — Den hellige Barbara 427 —429

1 Rudolph Lindau: Dromme-Hans .. 399—404 i Jeanne Mairet: Frøfen Foraar .. . 408. 409 Grenville-Murray: Gardekaptainens For⸗

rederi SK 404 Rudolph Schmidt: En Hiſtorie fra Schwarz⸗

wald 4

% HV TA SE MA DÆK FØR mn 3

. 422. 423

Spi : Quifi 379-384. 386-397 Fr. Spielhagen: Quiſiſana 37 410418

Afhandlinger, Skildringer og Skizzer.

A. A.: Bernhard Bülow 383

* i serindringer Diplomat i K. A.: Livserindringer af me 185 404 05

g danfk Tjenefte . L Litteraturhiſtoriſfſe Smuler 390 Faul deabreſt: Jules Favre „ - + 7 751

* „Nana“ os „Daniel Rochat“ „: Léo Delibes og hans nyeſte Opera 409 „Beneke: Menneſtets Hjerte .. 426. 425 Bettelheim: Smudsbladene og Zola 42 t. A Bille: Tale ved Afſloringen af 155 „C. Anderſens Stature 4

$ Broemel: En Orkenkonge

Judhold.

1 Nr. F. Brunetiôre: Den erperimentale Roman 402.403

. 385 — Auguſt Bournonville . 388 — Foyeren. Portraiter og Ka⸗ rakteriſtiker.

IV. Familien Roſe .. . . 391. 392 V. Frederik Schwarz . . 410. 411 — Digg, 397. 398 A. Debidour: Napoleon den Forſtes Fa⸗ Miilieli ?? FEE Es 389 390 Forfatterinden til „Mod Strommen“: Hvad

dür dee!!! SE ESS 414 Th. M. Fries: Nordoſtpasſagens Hiſtorie 412 — Genmas SEE 417

P. H.: Riſtori⸗Foreſtillingerne 380

„Ringen“ og dens Midtpunkt .. 382

„Leonarda“ paa Folketheatret ... 396

. „Misanihropen ß; 402 „ Adit iti!!! ED NSEN 405 — Eduard Meyer 424 — Sarah Bernhardt i Kjøbenhavn. . 425 — Det ſidſte Nummer 430 Angul Hammerik: Fra Operaen i Berlin 428 Ad. Hanſen: En Indſigelſ qm 397 — Gjenſvar til Dr. J. Paludan 402 Eduard Hanslick: Gounod, Ambroiſe Thomas og Auber . 394 Hg.: The boss- puzzle 408 Theodor Kirchhof: „Gaa⸗Tourneringerne“ i San Francisco .......- 429 Emil L.: En Sommerferie .. . . 415. 416

P. Lauridſen: Et lille Tillæg til Nordoſt⸗ pasſagens Hiſtoriee.— 414

E. Legouvé: En Oplæsning hos Mlle. Rache1i:i 8 427 Paul Lindau: Théatre frangais' Jubilæum 426 26 O. Lütken: Nicolai Müller og Peter Wille⸗ moss ö 555596 395 La Mara: Franz Liß t. 426

Alfred Meißner: Monſterforeſtillingerne i

«Childe Harold» 3 —n.: Pennetegninger fra Oldtiden 425. 427 A. Neményi: „Kongerne i Landflygtighed“ 387 Kr. Nyrop: Fra den ſammenlignende Lit⸗

teraturforſkning. J. Kilderne til „Konen med Æggene” 406 II. Et Eventyrs Vandringer 413 III. Den evige Jode im

IV. Lidt om vore Molbohiſtorier J. Paludan: En litteraturhiſtoriſt Kurioſitet 382 G.

— Brandes: Reaktionen i Frankri g 397. 398 — Svar til Hr. cand. mag. Ad. Hanſen — 4 0⁰ — Et Par Rettelſer . . 403 — Victor Hugo: Religion og Religioner 414. 415

Studier i en Pariſer⸗Salon 392 En Nat i et Kloſter 407. 405 Jul. rſen: The boss- puzzle 7 Ne Naturalismen i Kunſten . 406 G. R.: En Slegtning af Hamlet og Werther 428 V. C. R.: Om Johan Hartmann 396

ru fl 5 e: Om Alexandrinerens Eruſt b. d. Reck RE 170

Endnu

John Paulſen:

et Ord om

Alexandrineren - . 380

— Sarah Bernhardt o

— Palais-Royal Thea⸗ t

== . 409 Robert Tigerſtedt: Den dyriffe Magnetisme 424 Robert Waldmüller: Frangois Coppé . 420 C. de Varigny: Kjarligheden, Kvinden og

Aegteſtabet efter Schopenhauers Betragt⸗

iii SEES ANER ERE 403 Augujt Wolff: Bemarkninger til „Napoleon

den Forſtes Familielibn 395 Zodigeus: Parlamentariſte Stjernebilleder.

i Car Plong 383 XL. Vilhelm Bjerrin g. 388 Et Par litteraire Anekdoten 426

Af en Autografſamlers Mappe 18 Burgtheatrets Dekamerone .. 416418. 421

Caciliaforeningens Mindefeſt ..... 397 Et franſt Fremtids blade 386 Gjennemboringen af St. Gotthard ... . 403 Grevinde Ida Hahn- Hahn 395 En Gronlandsfarer i gamle Dage .... 408 , TE SE NEUES REESE 416 En „Haupt⸗ und Staats-Action“ feet paa Afffn d eN Ea SER 393 En „Hundepoſt!! ØRNE 385 Hvad Soldaterne fortælle om den ſidſte TUSE Krig g 379—381

Fra Oehlenſchlägers Ungdoem 385 Kamma Rahbeks Korreſpondance og hendes Korreſpondenter .. 411. 412. 414. 415. 420

J Saiſonen. X. Samlere 391. 392 XI. Borneſelſka ber 396 XII. Dilettantkomedier 418. 419 Ek Skueſpilſerul)ß)ß RKE R 393 Stor Staahej for Ingen ting 409 Ambroiſe Thomas' „Mignon 393

Thorvaldſen bedømt i Frankrig . . . 381 — 383

Thbene i Pans 427 Illuſtrationer. Portrait af Oehlenſchläge nn 385 Det forſvundne Kjøbenhavn. Extrablad: Oehlenſchlägers Fodehus 17799. 385 En Pennetegning af Oehlenſchläger til Ar⸗ tiklen „En Hundepoſt k 385 Portrait af Chriſtopher Pauli Roſe .. . 391 — Madame RNoſe 392 VVT 397 Dr. Ryges Forſlag til en danſk National⸗ Dh!!! . 398 Portrait af Frederik Schwarz 410 Litteraire Anmeldelſer. Arvid Ahnfelt: Bevingade Ord, anm. af Oscar Axrlauunn? 394 Kr. Arentzen: Adam Oehlenſchläger, anm. af J ĩ ͤl SEE DRs 385 A. Chr. Bang: Kirken og Romerſtaten indtil Conſtantin den StorrMeu 402

i:

Nr.

Herman Bang: Realisme og Realiſter og - Tunge Melodier, anm. af H. V. 429. 430 Chr. H. Braſch: Om Robert Molesworths Skrift «An account of Denmark» . . 401 Carl Bruun: Pompeſ i. 393 Chr. Bruun: Slaget paa Kolberger Heide 382 Holger Drachmaun: Ungdom i Digt og Sang. Lars Kruſe, anm. af P. H. 393 Georg Ebers' nyeſte Roman. 413 Kr. Erslev: Danmarks Len og Lensmænd. Konge og Lensmand. 389 Karl Gjellerup: Det unge Danmark, anm. af P. H. 395 Kr. Gloerſen: En Fremmed, aum af H.V 427 Robert Hamerling: Aſpaſia, af Levin Schücking 5 408 To hiſtoriſke Underſogelſer 381 Henrik Ibſen: Et Dukkehjem, anm. af P. H. 393 NPhere n orfk Littergtur m Es 408 M. Roſing: En Romantiker, anm af H. V. 425 S. Schandorph: Unge Dage. Fem For⸗ teœllinger, anm. af P. Hd. 394 Skrifter, udg. af Selſkabet til hiſtoriſte Kildeſkrifters Overſcttelſe ...... 387 S. Birket Smith: Leonora Chriſtina Grevinde Ulfeldts Hiſtorie .... . 384 P. M. Stolpe: Dagspresſen i Danmark 399

Litteratur.

V. A.: Familien Brun, 390. — Jacob Aall: Erin- dringer, 404. — M. Abrahamſen og E. Hen⸗ ningſen: Læfebog, 394. — Afrem Syrer: Aande— lige Digte, 387. — Almanaker, 392. — Carl Anderſen: Genrebilleder, 399. — Richard Andree: Allgemeiner Handatlas, 413. — P. Chr. Asbjornſen: Norſkte Folke⸗ og Huldre-Eventyr, 390. — N. Bache: Nordens Hiſtorie, 407. — Fredrik Bajer: Klara-Rafael-Fejden, 384. — Balzac: Kvinde⸗ typer, 416. — J. B. Barth: Den norſke Natur, 399. — E. Baruel og G. Trier: Udvalgte Stykker af den franſte Litteratur, 384. — C. Berg og F. Thomſen: Dauſt Leeſebog, 384. — V. Bergſoe: Fra Mark og Skov, 423. — Emil Bloch: Blade af Kobberſtikkunſteus Hiſtorie, 390, — Victor Blüth⸗ gen: Nye Eventyr, 390. — Melanie Borring: Paris, 420. — L. Both: Udflugter til Gribſkov, 421. Kongeriget Danmark, 423. — Chr. Bredsdorff: Bignetter og Vers, 390. — Brehm: Pattedyrene, 408. — John Brinckmann: Onkel Kasper og Jeg, 393. — Carl Bruun: Pompeji, 429. — Erik Bøgh: Udvalgte Feuilletoner, 411. — Cantu: Verdens⸗ hiſtorie, 406. — Cervantes: Don Quixote, 390. — J. L. N. Dalsgärd: Stenene räbe. 395. — Darwin: Rejfe om Jorden, 407. — Daudet: Landflygtige Monarker, 414. — L. Dilling: Hverdagsmenneſker, 398 — Dukkelegen, 390. — U. S. E.: Emanuel Swedenborg, 387. — Edward Eggleſton: Verdens Ende, 387. — Kriſtian Elfter: Tora Trondal, 384. — Carit Etlar: Smaafolk, 398. Tordenſtjold i Marſtrand, 411. — Eva: Lys og Skygge i en ung Piges Liv, 393. — A. Falkman: Fra Danmarks „far- west“, 390. — Det filologiſk-hiſtoriſte Sams funds Mindeſkrift, 384. — Conſtantiuns Flood: Liv ved Kyſten, 393. — Henning Fox: Sven, 388. — K. E. Franzos: Fra Halvaſien, 395. Ung Kjærlighed, 395. — Th. Fries: Nordenſkiöld, 413. — Gredſted: Kort over Kjøbenhavn, 415. — Henri Gréville: Katias Giftermaal. Kjerlig⸗ hed i Ausland, 399. — P. V. Grove: Danmark, 420. — Gullivers Rejſe til Kempernes Land, 390. — N. Hancke: Skizzer, 391. — Svorledes Haus kom til at le, 390. — Helenes Familie, 390. — Emanuel Henningſen: Fra Laaland, 399.

— Hiſtorien om Madam Sukkerbasſe, 390. 5 B. Sold: Hinſides Verdenshabet, 41 — J. Holft: Vornevennen, 390. — Fr. Holſt: Revuen, 411. — V. Hoskjœer: Et Beſog i . Ægypten og Turkiet, 391. — A. Sacobfen 0 ås turens Bog, 384. — E. Johnfon: Almenfattelig Sundhedslære, 399. — Juleknas og Louruner, 390. — Kalendere, 388 — Karakterbilleder af kriſtelige Kvinder, 411. — Alexander Kiella BNG Novelletker, 384. — Kjærminder, 390. N Korfitzen: Kalejdoſkopiſte Figurer, 388. — DE Kobke: Om Runerne i Norden, 379. — Thoma Lange: Eventyrets Land, 411. — B. Leviſon og Cart Anderſen: Borneliv, 390. — Claës Lundin: Från Stockholms synkrets, 420. — Marie: Ved egen Kraft? 395. — William Mathews: Hvor⸗ ledes man kommer frem i Verden, 394. — F. J. Meier: Efterretninger om Fredensborg Slot, 409. — Carl Michelſen: Tre frauſke Noveller, 384. — O. Müller: Albrecht Dürer, 416. — Erneſt Naville: Den frie Tanke, 411. — O. N icolaisſen: Sagn og Eventyr fra Nordland, 403. — R. Nielſen: Adam Oehlenſchläger, 385. — Max Nord au: Paris og Pariſerne, 399. — C. Nyrop': Fra den kunſtinduſtrielle Udſtilling, 396.— Oehlenſchlägers Tragedier i Udvalg, 385. — Adam Paulſen: Naturkroefterne, 406. — Thomas de Quincey: En Opiume ders Bekjendelſer, 396 — Chr. Richardt: Billedtexter, 390. — O. Rygh: Norſte Oldſager, 417. — R. Schoener: Den ſidſte Horteuſter, 416. — Siebold: Anthologie der nordgermaniſchen dramatiſchen Litteratur, 411. — Margaretha Spörlin: Livsbilleder fra Elſaß, 390. — Norges Stats kalender, 396. — H. Stein: Rudolf Frimodt, 399. — F. Stengel: Pesſimiſter, 402. — Joh. Storm: Engelſt Filologi, 384. — Topelius: Læsning for Born, 390. Guſtav Adolf og Tredive⸗ aarskrigen, 398. Feltlegens Siſtorier, 411 — J. P. Trap: Kongeriget Danmark, 423. — H. af Trolle: Hvalfangeren, 390. — Mark Twain:

Lille Toms Eventyr, 388. — Vor Ungdom, 419. — Vejviſeren, 392. — Fules Verne: Det attende Aarhundredes ſtore Sømænd, 413. —

Wſops Fabler, 390. — Vilhelm Oſtergaard: Fra ulige Steder, 393.

Theatrene.

Det kgl. Theater. Fauſt, 379. — Faraos Ring, 383. — Jyhigenia i Aulis, 384. — Mercadet, 395. — Beſoget i Kjøbenbavn, 400. — Regimentets Datter, 400. — Den ſtjulte Skat, 403. — Md. Sinico⸗ Campobello og Sign. Campobello, 405, 407, 408. — Murmeſteren, 410. — Den pantſatte Bonde⸗ dreng, 410. — Soſtrene paa Kinnakullen, 411. — Don Juan, 413. — Frk. Vanzandt, 428.

Kaſino. Ildebrand i gamle Huſe, 380.— Jen Fart, 380.

— 3 Kommunalbeſtyrelſen, 382. — Violinſpilleren, 383. — Riſtori-Foreſtillinger, 384. — Nattegnet, 386. — Mer end Perler og Guld, 386. — Aladdin, 386. — Kalifen paa Eventyr, 388. — Kaptain

Grants Born, 394. — Boccaccio, 408. — Et Even⸗ tyr i Udſtillingstiden, 409. — En Pilfinger, 409. — Min egen Dreng, 409. — Brud og Pavekrone, 412. — Orpheus i Underverdenen, 428. — 3 fremmed Jordbund, 428, — Wadjtel= Koncerterne, 430.

Folketheatret. Hjertet og Pengene, 380. — Gamle Minder, 381. — Theblomſt, 381. — Det forſte graa Haar, 383. — Min lille Villa, 383. — Saa galt kan det gag, 383. — Fiammina, 386. — J Dame⸗ foupéen, 386. — En fattig ung Mands Eventyr, 388. — Familien Riquebourg, 390, 391.— Niniche. 390, 394. — Alle Fem, 398. — O. Zincks Jubilæum, 398. — Saandværferliv, 399, 428. — Den Fremmede, 406. — Privatkomedie, 406. — Min Svigermoder, 409. — Flagermuſen, 412. — Ungkarl og Aegte⸗ mand, 438. — uvejr, 428.

Klampenborg Theater. 416, 423.

Muſik.

Muſitforeningen, 387, 389, 394, 396, 398, 400, 400

406, 408, 412. — Gæcilieforeningen. 386, 389, 401, 405, 411. — Koncertføreningen, 386, 399, 411.— Kapelfoiréer for Kammermuſik. 322, 399, 408; 412, — Frue Kirfefors Koncert, 392, 403, 405. — Flo⸗ rentiner⸗Kvartettens Koncert, 398, 400. — Den ſpenſte Saugkvartet, 399, 401, 402. — Korperſo⸗ nalets Paaſtekoncert, 405. — Studenterſangforenin⸗ gens Koncert, 406. — Tivolis Koncertſal, 423. — Klampenborgs Koncertſal, 423, 424, 428 — Ambre⸗ Selſtabet, 424. — Frt. Marie Wiecks Koncert, 380. — J. H. Nebelongs Koncert, 380. — Siegfried Langgaards Koncert, 380, 388, 409. — Hanna Marie Hanſens Koncert; 380. — Frk. Helga Thiers Koncert, 383. — Otto Bendix Koncert, 383, 386, — Balduin Dahls Koncert, 389. — Fritz Schous⸗ boes Koncert, 392, 407. — Edv. Griegs Koncert, 394, 397. — Frk. Thereſe Res Koncert, 396, 398, — Henrik Weſtbergs Koncert, 401, 402. — Anton Hartvigſous Koncert, 402. — Organiſt Attrups Koncert, 403. — Fru Norman-Nerudas Kon:

certer, 404, 407, 408, 411, 412.— Maurice Den» gremonts Koncert, 406. — Page Fos Koncert, 407. Nordiſt Muſik.Tidende, 384. — Edy. Gr legs Strvgekvartet, 387. — S. Langgaard: Fire fmaa erotiffe Sange, 389. P. Schram: Ser Romancer, 389. — L. RNoſenfeld: Fire Sange, 389. Alte

Liebeslieder, 399. — F Rung: Muſfik til „Faraos Ring“, 389. — P. Heiſe: Drot og Marſt, 389.— Edmund Neupert: Sex Improviſationer, 393. — Heinrich Hofmann: Kompoſitioner, 393. — 6. J. E. Hornemann: Löriſche Duette, 398. — . Schytte: Ti muſikalſte Miniaturbilledec, 399. — Aug. Winding: Tonebilleder. 403. — Chr. Schlor⸗ ring: For Ungdommen, 403. — C. G. Bohlmann: Lette Karakterſtykker, 403. — Agathe Backer-Gron— dahl: Kompoſitioner, anm. af L. Roſenfeld, 414.— Wiel⸗Lange: Vier Lieder, anm. af L. Moſenſfeld, 414. — Nye Muſikalier, 399, 402.

Billedkunſt.

otografier af Mom. Riſtori, 382, 36 fleth, 382; Frk. Nielſen, 387; Hs. kgl. H. Kronprindſen, 402; Fru Eckardt, 404; Hds. fgl. H. Kronprindſesſen og Prindſesſerne Thyra og Lonife, 4 16; Roſenkilde, 421; Fru Keller, 421; Frk Maria Vanzandt, 428; fra Kunſt⸗ uüdſtillingen 1880, 417; Kunſtner-Album, 387, 404.405, 421, 428; en Dag af en lille Piges Liv, 388; Natto⸗ nernes Firkort, 390; de Sidſte paa Skandſen, 403; „Et Dukkehjem“ paa Nationaltheatret, 405; Minder fra Theaterverdenen, 405, 418; Tuſindfryd 389; Brerkort, 418. — Farvetryk efter G. Chriſtenſen: Mollebckken i Vintersbolle Skov, 389; Vinc. St. Lerche: Smaa Billeder for ſtore Born, 389; For⸗ eningen „Fremtiden“s Kunſtblade, 402; Minnen från nordiska museet, 407. — Lith ografter af Kon- ſeilspreſident Eſtrup, 389; Hs. Maj. Kong Chriſtian den Niende, 390; Prof. Nordenſkiold, 407. — Adolf Tidemands udvalgte Verker, 379, 390. — Minde⸗ blad om Oehlenſchläger, 387; om Bournonville, 402. — Parcheesi-Spil, 389. — P. Kleſtrup: 200 adelige Vaabenmeerker, 389. — Skizzer og Tegninger af unge danfke Kunſtnere, 407 — Tolv Billeder af Jeſu Liv, 409. — Buſter af Victor Ryds berg o. Fl., 380, 384. — Medaille for Madvig, 389. — Kort over Kjøbenhavn, 423. — Vejviſeren, 389. — Populair Vejviſer blandt Stjernerne, 425. — Broderimonſtre, 388. — Bogbinderarbejde, 379.

.

; Prof. Stock⸗

Offentlig Brevvexling. 384, 390, 397, 398, 424. Brogede Blade.

379, 381, 385, 386, 389,

398, 402, 403, 405, 406, 407, 409,

1 8 415, 416, 418, 419, 421, 422, 8.

390, 397, 412. 413, 425, 426,

Brebkasſe. 402, 415, 417, 418, 425, 428, 430.

|

var gaaet ſaaledes og ikke anderledes paa

Kjøbenhavn.

Udkommer hver $ondag.

j Ur. 379.

—

Den 5. Oktober 1879. f Abonnemenkspris: 3 Kr. 50 Øre Roarkalel. ff

Hvad Soldaterne fortælle

om den fidfte rusſiſne Brig.

3 de Maaneder, der gik forud for og fulgte umiddelbart efter Fredſlutningen og Troppernes Hjemkomſt fra Krigs— ſtuepladſen, udgjorde Fortællinger og Beretninger om Be— givenhederne og Exfaringerne i det ſidſte Felttog Storſte⸗ delen af, hvad der taltes, ſkreves og leſtes i det rusſiſke Samfund. Blade, Tidsſtrifter og ſelvſtcendige Publikationer overbod hinanden med Meddelelſer, ſom omhandlede de femten Maaneder, der laa imellem den 24. April 1877 og

den 13. Juli 1878. Antallet af dem, der vilde og kunde

yde Bidrag til Krigshiſtorien, var den Gang ſtorre end nogenſinde for — den almindelige Vernepligt havde bragt Tuſinder af Dannede og Halvdannede i Beroring med Menigmand paa en hidtil ukjendt Maade — Beſtjeftigelſen med den periodiſke Presſe var en af den nyeſte Tids Er⸗ hvervelſer, ſom fuldſtendig havde manglet paa Krimkrigens Tid. Med de forſfjellige Troppeafdelinger og de til Bul⸗ garien afſendte Transport- og Sanitetstog var der fulgt talrige profesſionelle og tilfældige Journaliſter, ſom ſelo⸗ folgelig folte den meſt levende Trang til at give Beretning om, hvad de havde feet og hort. Da Antallet af aner ſtrifter og Bogtrykkerpresſer nu var tyve Gange ag ftor ſom i Halvtredſerne og de Leœſekyndiges Antal dobbelt 5 ſtort, var der ingen Ende paa Begjeeret efter disſe Beret⸗

i i det i — den Udannede vilde vide, hvorfor ninger. Endog Krigsſkuepladſen,

Af det i disſe Dage udkomne Vork „Rußland vor und nach dem

Kriege.“ Leipzig. F. A. Brockhaus.

Hvorfor de ſtore Forhaabninger, man havde fat til den „hellige“ Krig, ikke vare blevne fuldſtcendig opfyldte — Folk, der ellers havde betragtet Lesning og Skrivning ſom en Luxusartikel for de højere Klasſer, greb efter Aviſen, naar der var „Soldaterhiſtorier“ eller Krigsefterretninger at finde i den. — Under Krigen indlob de Efterretninger, ſom hele Rusland længtes efter, kun ſparſomt, men efter Krigen kunde det ikke forebygges, at man indhentede det Forſomte og at der udviklede fig en ny Litteraturgren, ſom næften udelukkende lagde Beſlag paa Publikum.

J denne Litteratur, ſom kom i Mode i Efteraaret 1878 og de forſte Maaneder af 1879, var det ligeſom for treogtyve Aar ſiden Syſtemet for Armeens Ledelſe og Forplejning, der udgjorde Hovedemnet for den daglige Kritik og den journaliſtiſte Omtale. At ſtore Feltherrer ikke lod fig ſtampe frem af Jorden, og at Fejlgreb ere uund⸗ gagelige, hvor det gjælder om at prove en hel ny Orga⸗ niſation, det forſtod ſelbo Menigmand. Kom Talen paa de foran Plevna begagede Fejl og paa det Planloſe i det forſte Tog. over Balkan, traf man paa Skuldrene; naar Navnene paa de Perſoner, der bar Anſparet for disſe Ube- gribeligheder, bleve nævnebe, funde man vel høre en eller anden Bemærkning, der ikke egnede fig til Offentliggjorelſe, eller en Hentydning til, at Generalſtabens Sammenſetning ikke havde været ſynderlig heldig. Men det var egenlig ogſaa Alt. Klager, Bejværinger og bitre Bemerkninger

traf man kun paa, naar Talen faldt paa Ting, ſom med nogen Omhu og Samvittighedsfuldhed havde kunnet und⸗

==

2

—ñ

Nr. 379.

Hær og Fjern.

gages ogſaa af Folk af anden og tredie Rang, og ſom kun lod fig forklare, naar man antog, at der (ſom den ſed⸗ vanlige Fraſe lød) havde manglet ethvertſomhelſt Syſtem og at Uordenen havde været endnu ftørre end felv paa den i Vanry komne Krimkrigs Tid. J be efterfølgende Linier ſkal der gjøres et Forſog paa at gjengive disſe Klager og Befværinger, ſaaledes ſom de kom frem i de af Presſen offentliggjorte talrige „Soldaterhiſtorier“.

I.

At Franſkmeend, Sſterrigere og Tydſtere ere bedre indrettede paa Krig, bedre bevæbnede, forplejede og kom⸗ manderede end vi — det ere vi efterhaanden blevne faa vante til, at vi betragte det ſom Noget, der følger af fig felv og engang er ſaaledes beſtemt af Forſynet: ſom Smerte og Skam føle vi derimod, at de Forholdsregler, de raa og barbariffe Tyrker havde truffet til Fordel for deres Armee, vare mange Gange bedre end vore. Vore Finanſer befandt fig før Krigen i en taalelig, efter officiel Forſikring endog i en fortræffelig Tilſtand, medens Portens Bankerot var bleven til et Ordſprog. Desuden blev det atter og atter fortalt os, at de tyrkiſte Officierer vare mere uvidende og ubrugelige end nogenſinde, og at Alt, hvad der var ønffeligt og nødvendigt for Militairet, var anfkaffet til vort fra Tydſkland og Frankrig. Hvorledes var det under ſaadanne Omſtendigheder muligt, at det „raadne“ Tyrki havde forſynet fine Soldater med bedre Geverer, end det fremadſtrebende, ved talrige Militairagenter ved alle ſtore Hoffer repreſenterede og dertil ſolbente Rusland havde udruſtet ſine Krigere med? Og det var dog faktiſt Tilfældet, De tyrkiſte Rifler fføb paa indtil 3000 Skridts Afſtand og kunde lades 16 Gange i Minuten, medens vore kun rakte 600 til 800 Skridt! At vi ikke kunde lade faa hurtigt ſom vore Fjender, var ganſke viſt et Held, thi vi vare ſedvanligvis forſynede med et faa ringe Antal Patro— ner, at vi ved en hyppigere Skydning vilde have været uden Munition mod Slutningen af Fegtningen. — At Geverernes Preſtationsevne i vore Dage afgjor Reſultatet, veed ethvert Barn — hvorledes er det da gaaet til, at vor Generalſtab ikke vidſte det og at kun Garden var i Be— ſiddelſe af Berdjanki-Rifler, med hvilke der langt lettere lod fig tilkempe en Sejr end med vor Feltarmees Mufke⸗ donnere, medens dog denne havde Hovedarbejdet og var alene i Felten fra Juni til September?

Tilfredsſtillende Svar paa disſe Spørgsmaal formaaer Ingen at give. Om alt Andet end til Nod kan undſtyldes

— den Mangel paa Patroner og Munition, ſom baade Soldater og Officierer klage over med en merkelig En⸗ ſtemmighed, er og bliver uforklarlig. Saameget mere uforklarlig, ſom den ſtal have vedvaret under hele Felttoget. Af de tyrkiſte Soldater blev der, efter deres Officierers eget Vidnesbyrd, drevet den forfeerdeligſte Odſelhed med Patroner — vi formagede ſelv med den ængfteligfte Spar⸗ ſommelighed aldrig at fane vort Forragd til at ſlaa til. Bag Tyrkerne marcherede unægtelig hele Tog af Heſte, Wsler og Muldyr med Patronkasſer, medens vi maatte bære vore Forraadskasſer paa os felv og aldeles beſtemt vidſte, at der, naar de vare tømte, vilde gaa Dage, inden de kunde blive fyldte igjen. Vi maatte desuden flæbe paa Mere, end vi vel ſyntes om og end der fornuftigvis burde have været paabyrdet os. — Paa dette ſidſte Punkt lægges der ſerlig Bægt af Alle, ſom have været Vidne til Krigen

og ere komne i nærmere Berøring med den menige Mand, og det forſikres, at felv de taalmodigſte og meſt flegmatiſte Folk bleve bitre, naar Talen kom paa de Byrder, der lesſedes paa dem paa en aldeles meningsløs Maade. Efter Dagene ved Plevna kaſtede hele Regimenter bette unyttige Kram fra fig, ſom de aldrig ſenere ſavnede, og ſom de tyrkiſke Soldater aldrig befværedes med. Og dog var der kun gaaet nogle faa Aar, ſiden ogſaa bette Punkt var blevet omtalt i alle mulige Blade i Anledning af den tydſt⸗franſte Krig. Men ogſaa i andre Henſeender bort— faldt enhver Sammenligning mellem den tyrfiffe Udruſtning og vor. De „vantro Busſurmaners“ bekvemme og der— hos ſolide Kledningsſtykker, deres lette, ftærfe Fodtej og fremfor Alt deres prægtige, uopflidelige Telte vare en ſtadig Gjenſtand for deres „rettroende Modſtanderes“ Misundelſe. De elendige Stoffer, hvoraf de Frakker og Skjorter vare forfærdigede, ſom Intendanturen havde leveret til Felttoget, overgikkes kun af de Støvler, der vare leverede Soldaterne, At Ingen, ſom havde ſlidt fine Støvler op, faa let ſik nye, det forſtod fig naturligvis af fig felv. Ved Begyndelſen af Vinteren 1877—78 og juſt paa den Tid, de beſperlige Marcher over det ſnebedekte Balkan ſtulde tiltrædes, vare de fleſte Støvler opflidte, og Folkene maatte gaa barbenede eller med Pjalter paa de blødende Fødder. Nye Støvler fandtes enten ſlet ikke eller vare kun tilſtede i en Kvalitet, ſom ligefrem gjorde det til en Latterlighed at træffe dem paa. De gamle Soldater, hvem Prover af denne Vare vare faldne i Henderne paa deres Transport gjennem Moskau, vidſte nok, hvorfor de flog Transporteurerne halvt ihjel: Saalerne paa disſe Støvler vare af Pap. Varme Kledningsſtykker manglede faa fuldftændig paa Marchen over Balkan, at bogſtavelig talt Tuſinder af Menneſker frøs ihjel eller omkom paa anden Maade udelukkende af denne Grund. Om man paa vedkommende Steder har troet, at et Vinterfelttog lod fig foretage i Sommerkleeder, eller om man har ment, at man vilde have gjort det af med Tyrkerne inden Vinterens Frembrud, det er aldrig blevet afgjort, men i begge Tilfælde har man- gjort fig ſtyldig i en Letſindighed, der grænbfer nær til Forbrydelſe, og udſaaet en Sed af Forbitrelſe og Ringeagt mod Regje- ringen, ſom ſikkert vil bære Frugt ved kommende Lejlighed. Dog, vi ville foreløbig kun dvæle ved de Ting, ſom Tyrkerne beſtandig havde Overflod af og ſom vi led Mangel paa lige til Felttogets Slutning, uden at Inten- danturens Ufuldkommenheder kunde tjene Overkommandoen til Undſtyldning. — Dengang da Plevna blev indeſluttet, blev Verden engang fat i Forbauſelſe ved den Notits, at Belejringsarbejderne vare ſtandſede paa Grund af en fuldſteendig Mangel paa Spader og Skovle, og at man havde maattet forſtrive disſe Redſtaber fra Bukareſt. — Denne Mangel paa Skandſemateriel var hverken nogen Undtagelſe eller nogen ſpeciel Ejendommelighed for de foran Plevna opſtillede Herafdelinger — det var den almindelige Regel! Atter og atter fattes vi i Forbauſelſe af den Hurtighed, hvormed Tyrkerne havde Spaden ved Wadde HA forſtandſede ſig bag Volde og Grave, ſaaſnart 1 92 faſt nogetſteds: vi maatte ſtaa og fe til, 18 1 915 107 5 det, at der endnu intet Skandſe⸗ Saber Sl ede, og man havde glemt at anſtaffe . nd deri var naturligvis Ingen, thi Alle

ſamme Forglemmelſe. — ſaaledes gik det ogſaa med andre

havde gjort ſig ſtyldig i den Som med Spaderne,

Nier og "Fjern.

Nr. 379.

Ting. Selv Folk, fom ikke kunde læfe, i hørt tale om, hvor udmerket Tydſterne havde været for⸗ ſynede med Kort i den ſidſte Krig og hvor nyttigt det 5 havde viiſt fig, at næften enhver tydſt Unberofficier havd et Specialkort over Franfrig i fin Lomme, da han se over Rhinen. Selv „Syn Otetſchestvwa“ (et lille ube⸗ tydeligt, men vidt udbredt Folkeblad) har vidtløftig af⸗ handlet Kapitlet om disſe Kort — kun for vor General⸗ ſtab ſynes Sagen at være forbleven en Hemmelighed: naar det kom højt, fif et Regiment fer Kort, og der vur ilke engang ſorget for, at Officiererne kunde fage Kort at fjøbe for deres egne Penge. Det Abramov'ſke og det oſterrigſte Generalſtabskort, ſom man havde ladet mang⸗ foldiggjore, kom forſt i Handelen i Maj Maaned, det vil ſige da Armeen allerede var marcheret ud, og medens en⸗ hver Avisleſer kunde folge med paa Kortet, hyilke Veje Tropperne vare flagne ind paa, var Beſiddelſen af et lille Kort et Privilegium for et ringe Antal af de nermeſt Interesſerede! — For 10 eller 20,000 Rubler havde hele Armeen kunnet være overſvommet med Kort; har man maaſte ikke havt denne ubetydelige Sum til fin Raadighed?

havde tilfældigvis

II.

Til de meerkeligſte af alle de mange merkelige Ting, man oplevede i den ſidſte Krig, høre de Erfaringer, Sol- daterne gjorde med Feltpoſten. Af de Hundredetuſinder af Breve, ſom bleve indleverede til denne Anſtalt af og til Armeen, er Storſtedelen aldrig naaet til Beſtemmelſes⸗ ſtedet; ligeſom i Tiderne for Oprettelſen af Poſtanſtalter var det et ſjeldent Undtagelſestilfeelde, naar den i Felten liggende Soldat eller Offieier horte fra fin Familie eller denne i rette Tid fornam noget Livstegn fra Donaubred— den eller Balkangrendſen. Paa de rumeniſke Jernbane— perroner laa der uhyre Brevſcekke opdyngede i Douſinvis — men det faldt Ingen ind at tage ſig af dem og viſe Adresſaterne den Tjeneſte, at ſkaffe dem en Efterretning fra deres Venner og Slegtninge. Det Eneſte, der kunde være at roſe herved, var den Omſteendighed, at der ikke blev gjort nogen Forſkjel: de Breve, der vare beſtemte til

! Generalerne og Officiererne, bleve behandlede ligeſaa hen- ſeuynsloſt ſom de, der vare adresſerede til Soldater. og Ullnderofficierer. Bortſeet fra enkelte Undtagelſer, havde Pakker og Verdiforſendelſer den ſamme Skjcebne ſom ſedvanlige Breve; his de omſider ankom, faa vare de i heldigſte Tilfelde nogle Maaneder gamle; at de i dem indeholdte Voeerdigjenſtande vare tagne ud, var faa almindeligt, at det llſidſt ikke vakte nogen Forundring mere. Menneſter, ſom biliemme havde Tuſinder at raade over og med Sikkerhed havpde gjort Regning paa Rimesſer fra deres Kommisſio⸗ nairer, kom ofte i den pinligſte Forlegenhed og vare glade,

waar de kunde fane nogle fan Rubler at lane. — Men

tun disſe Forlegenheder trykkede de Ve —… fungere end di ſe Forleg Soldater led under

ſom navnlig de gifte Officierer og j , Sa i Uger 7 . at være uden e 5 Kaone og Born. Undertiden antog Sagen en 1 tragiſt Karakter. J Kaſanlyk var det lykkedes ge 55 : dt fane fat paa en gammel, til hans Regiment 1 14 Bredſek, der var bleven ſendt frem og tilbage ce 5 oz Med i flere Uger. Den heldige Finder es Kamerater, for at fordele det koſtelige Bytte; 15 REG "bleve raabte op, vifte det fig, at næften alle Abre

vare faldne, uden at have havt den Troſt at høre et Ord fra Hjemmet, Tilſidſt gik det ſaavidt, at man ligefrem vægrede fig ved at benytte de til Felttjeneſten beſtemte Poſtanſtalter, ſaa at de til Rusland beſtemte Breve fil tydſt eller franſt (blot ikke rusſiſt!) Adresſe og, naar der gaves Lejlighed dertil, ſendtes direkte til de nermeſte oſterrigſke Poſtanſtalter. Breve, ſom befordredes til Rus⸗ land paa denne Maade, naaede ſedvanligvis deres Be— ſtemmelſesſted — kun Skade, at den ikke ogſaa kunde be⸗ nyttes til de Breve, ſom vare beſtemte til Armeen.

Paa ſamme Trin ſom Feltpoſtindretningerne befandt

ogſaa de for den telegrafiſke Forbindelſe trufne Foranſtalt⸗ ninger fig. At de i længere Afſtand fra hinanden liggende ftørre Troppeafdelinger ikke vidſte Noget om hinanden og maatte undvære Telegrafforbindelſe, var blevet faa fuld⸗ ſtendig til Regel, at enkelte Anførere (f. Ex. Stabschefen for det 12., ved Ruſtſchuk ſtationerede Korps, Oberſt Kosſitſch) maatte hente deres Kjendſkab til, hvad der foregik andetſteds, fra Aviſer, ſom vare tre Uger gamle. Og dog laa Ruſtſchuk knap 100 Werſter fra Hovedkvarteret! — Dette kunde imidlertid endnu gaa an og have en Slags Undſtyldning i „Landets ſerlige Forhold”, der idelig og altid maatte tjene ſom ſaadan. Men hvor utroligt det end lyder, maatte endogſaa Kommandoer, der kun vare ſkilte 10 Werſter (c. 16,000 Alen) fra hinanden og hen— vifte til ſtadig Samvirken, undvære enhver telegrafiſt For⸗ bindelſe, ſelb naar de (ſom f. Ex. foran Plevna) forblev Uger igjennem i de ſamme Poſitioner. Den naturlige Folge af denne Tilſtand var, at Efterladenhed og en over alle Grendſer gagende Mistillid til Overbefalingsmeendene fik Raaderum allevegne. Den ene Dag hed det, at Skyl⸗ den laa hos Gurko, den neſte Dag var den gamle Krüdener Syndebukken, og en tredie Gang var det Generalſtaben, ſom ikke Havde gjort fin Pligt — tilſidſt bleve alle Vedkommende, Skyldige ſom Uſkyldige, over⸗ veeldede med en almindelig Fordommelſesdom. Hvem der bar Anſvaret, havde man jo i det Hele taget aldrig vidſt, da Korpskommandeurerne og de enkelte Korpſers Sammen⸗ ſetning idelig vexlede. Vore Korpſer bleve behandlede ſom blødt Vox og beſtandig eltede om — den ene Dag vare de i een, den næfte i en anden Haand. Hvorledes kunde her være Tale om Faſthed i Forbindelſerne og Kjendſkab hos Befalingsmendene til deres Officierer og Mandſkab? Ikke blot ſtod de Folk, ſom horte ſammen, ofte ſaa fremmede overfor hinanden, ſom om de horte til forſtjellige Armeer — men ſom en Folge af det idelige Perſonſtifte kom det ikke ſjeldent dertil, at der fandtes Stabschefer uden Stab og Staber uden Chef og at hele Korps enten manglede Intendant eller ikke vidſte, hvad han hed og hvor han opholdt ſig.

Dog, bette var endnu ikke Alt: ſamtidig med An⸗ ſtaffelſen af Spader, Skandſeveerktej, Kort og Telegraf⸗ Apparater havde man ogſaa glemt at anſtaffe Kikkerter. Officierer af de forſtjelligſte Grader og Vaabenarter kom Derved i den Situation, at de maatte gaa paa iblinde i et Land, ſom de ikke kjendte og ſom de formedelſt Manglen paa geografiſte Hjælpemidler heller ikke kunde lære at kjende, og ſaaledes maatte fore deres Folk til Slagterbenken i Ordets egenligſte Betydning. J mere end eet Tilfælde ffete det endogſaa, at Afdelinger, der fra forſtjellige Punkter marcherede los paa det ſamme Maal, ikke kjendte hinanden, men troede at have Fjenden for ſig og fyrede morderiſt,

15 1 ö

Nr. 379.

ner og Fjern. j

uden at der kunde rettes nogen Bebrejdelſe mod Førerne derfor.

Om Nodvendigheden af at fjende det Terrain nøje iforvejen, ſom man vil udrette Noget paa, havde Tydſkerne belært os tilſtrekkeligt, og af Franſkmendene havde vi er- faret, hvad der kom ud af, kun at være „ferdig“ i fin egen Indbildning. — At vi vilde gaa over Donau, havde vi allerede vidſt et halvt Aar for Udſtedelſen af Krigserkle⸗ ringen, og ikke deſto mindre var og blev det Land, vi ſtulde erobre, et fuldſtendigt terra incognita for os! Løsningen af det orientalſke Spørgsmaal ſkulde fra gammel Tid af være vort Kald, den ſydſlaviſke Races Befrielſe vor nermeſte naturlige Opgave — og ikke deſto mindre lod Overkommandoen og Generalſtaben os tage Losningen af denne Opgave i vor Haand, førend der fandtes en Faglitteratur om Land og Folk hinſides Donau, og førend der fandtes Kort, ſom kunde viſe os Vej derind. Alle disſe Ting havde man ikke tenkt paa, fordi man over⸗

hovedet ikke havde tilegnet fig den Vane, at tenke alvorligt og grundigt efter, og fordi man havde hengivet ſig til den Illuſion, at Orienten uden Modſtand vilde tage Koſakhuen paa. Drejede det ſig blot om Misgreb og Ufuldkommen⸗ beder paa enkelte Omraader af Militairforvaltningen, faa vilde intet fornuftigt Menneſke nægte, at denne For⸗ valtning delte Skjebne med alle menneſkelige Indretninger, og at man maatte faſtholde Troen paa bedre Tilſtande. Men de ſamme Übegribeligheder ere vendte tilbage paa alle Omraader, og derfor er der ingen Mening i at paa⸗ tale Enkeltheder og rette Beſkyldninger mod enkelte Per— ſoner. Hele Syſtemet er gjennemgagende faa forfejlet, at der maa brydes med det, at det maa tilſtages aabent, at der ſiden 1855 kun er indtraadt virkelig Bedring i eet, ganſke viſt uhyre vigtigt Punkt, nemlig i Armeens moralſte Tilſtand og i Forholdet mellem Soldater og Officierer; at derimod alt det Øvrige ikke er blevet bedre i de ſidſte

tyve Aar, men tvertimod ſlettere. Fortſattes.

Ouiſiſann.

Novelle af Fr. Spielhagen. Fortſat.

„Otto er ſom ſedvanlig i Fabriken,“ ſagde hun; — „Baronen maler et Stykke af Landsbyen fra den nederſte Terrasſe af; Lydia har taget en Bog og holder ham viſt med Selſkab; Erna kan De om lidt finde paa hendes Ynd⸗ lingsplads under den ſtore Platan — jeg har ſendt dem Alleſammen bort, fordi jeg længes efter endelig engang at faae en rigtig fortrolig Pasſiar med Dem; hele Eftermiddagen igaar fik vi jo ingen Lejlighed til det. Og nu fremfor Alt Tak, hjertelig Tak, tjære Ven, for Deres venlige Tilgivelſe af et Tillidsbrud, ſom jeg nødtvungent har gjort mig ſkyldig i. Nej, De maa ikke viſe det bort! jeg jane godt, hvor vanffeligt det faldt Dem at lade munter og ugeneret — men ſaameget des mere takker jeg Dem! Men jeg vidſte, at De med Deres ſedvanlige Klogſkab ſtrax vilde finde det rette Standpunkt: Medlidenhedens. Hvad der end kan vere imellem Eder, og hvormegen Skyld der end kan være paa begge Sider: hun er Den, der er meſt at beklage. En ſtakkels halogammel Pige; for om hun ogſaa i dette Sjeblik mere end nogenſinde er i Gunſt hos vort Hof, ſom formelig oversſer hende med Elſtverdighed — det udfylder dog ikke hendes livlige Aand — men jeg ſeer, at dette Emne er Dem pinligt —“

„Pinligt er det mig juſt ikke,“ ſvarede Bertram, „uden ialtfald for ſaa vidt ſom det altid er pinligt at høre paa Skildringen af en utilfredsſtillet, fredløs Sjæl, ſom det ikke paa nogen Maade ſtager i vor Magt at ffjænte Tilfredshed og Fred.”

„Jeg forſtaaer Dem,“ ſagde Hildegard, „ligeſom De vil forſtaa mig, naar jeg beder Dem, at De ikke ganſke vil berøve den ſtakkels Sjæl det fuldſtendig taabelige Haab, ſom hun desuagtet holder faſt ved med utrolig Haardnakkethed. Det kan De faa let: De behøver kun at være jaa venlig og

høflig imod hende, fom hun er imod alle Menneſker — ikke mere, men heller ikke mindre. Vil De det?“

„Jeg ſkal prove derpaa — efterſom De ønffer det; dog kun under een Betingelſe.“

„Hvad er det for en Betingelſe?“

„Jeg har fattet den Beſlutning, ſom Enhver let vil kunne forſtaa, at jeg for Fremtiden ikke mere vil forlade den velerhvervede Plads i Parkettet, hvorfra jeg betragter Menne⸗ ſtelivets Skueſpil, og under ingen Omſtendigheder ſelv vil overtage nogen Rolle paa Scenen, hverken nogen tragiſk eller endnu mindre nogen komik.“

„Mod den ſidſte,“ ſvarede den ſmukke Kone med et Smil,

„er De i hvert Tilfælde beſkyttet af Deres Klogſkab; mod den forſte —“

„Af min Alder.“

„Nej, ligeledes af Deres Klogſkab, vilde jeg ſagt; eller, om De hellere vil: af den kolige, lidenfkabsloſe Karakter, De har lagt Dem til, og — ſom jeg ſaa ofte misunder Dem.“

„Bertram fane forbauſet op og beſtjeftigede ſig derpaa hurtigt med ſin Kop. Hildegard misunde ham hans Ro! hun, ſom altid havde ſtaaet for ham ſom et udpræget Billede paa felvbevidft Lidenſkabsloshed!

„Det undrer Dem at høre dette af min Mund,“ ved⸗

blev hun; „men maa vi ikke Alleſammen for eller ſenere lere

5 reſignere? og for mig er Reſignationens Tid forlengſt kommen. Ja, den har egenlig altid været der; hvad har jeg ikke maattet reſignere paa i mit Liv!

Hær og Sjern.

Nr. 379.

ſagde til fig ſelvb, at han nu mere e giore gode Miner til ſlet Spil.

„Men fjære Veninde,“ udbrød at De endnu kan gaa og bære paa den hypokondre Frygt, ſom De allerede for har udtalt for mig, men ſom jeg for⸗ lengſt troede Dem helbredet for! Hvor kan De dog klage over Mangel paa Kjærlighed, De, ſom bliver baaren paa Hænder og tilbedt af Deres Mand? De, fom iffe har noget Onſte at udtale, fordi Alt, hvad De kunde ønffe Dem, alle⸗ rede er opfyldt? eller ſom kun behøver at ønffe, for ſtrax at fane det opfyldt?” d

„Ja, De taler Deres Ungdomsvens Sag,“ ſparede Hildegard og hævede de merke Ojenbryn; „men De maa ikte glemme: jeg anklager ham ikke; jeg er reſigneret. Om jeg døde idag, hvad havde han tabt? hvad vilde han javne?”

„Sit Livs Smyffe," ſvarede Bertram galant.

„Ja, hvis han havde Sands for Livets Smykke!“ ſagde Hildegard; — „men har han det? deler han en eneſte af mine Interesſer, af mine uſkyldige Liebhaverier? koſter det ham ikte megen Moje at give fig Üdſeende af at have Inter⸗ esſe for ſaadanne ſkjonne, ſtilfulde Ting, ſom jeg holder af at omgive mig med og udſtyre mine Verelſer med? Har han ikke med ejenſynlig Uvillie ſamtykket i, at vort Hus maatte blive reſtaureret ſaaledes, ſom det ſommede ſig for et forhenværende fyrſteligt Slot? at jeg igjen opſogte og for⸗ nyede de gamle tilgroede Veje i Parken? underſtstter han mig i mine humane Beſtrebelſer? har jeg ikke formelig maattet tigge de Par tuſind Daler til mit Aſyl og mit nye Fattighus af ham? lever han ikke udelukkende for fin Por⸗ cellainsfabrik, ſin Sukkerfabrik, ſine Brunkulgruber og ſit nye Jernbaneprojekt? Jeg gjentager det: jeg har taget alt dette ſom noget Uundgageligt og Selofolgeligt, ſaalcenge det kun gik ud over mig ſelv, faalænge jeg kun ſelv led derunder. Men ffal nu ogſaa Erna føres ind i dette banale Liv, ffal nu ogſaa det kjere Barn overlades til en Sfære, hvor hun ikke feer og ikke hører Noget, der bringer Aand og Hjerte den ringeſte Nœring, hvor Alt kun drejer fig om Mammon, Alt kun ofres for Mammon? — nej, det overſtiger mine Kræfter.”

„Altſaa, fjære Veninde, hvis jeg har forſtaaet Dem ret: De vilde gjerne have Erna gift?“ i

Et dybere Lys funklede i de brune Ojnes bløde Flojls⸗ glands. Dette Sporgsmaal var aabenbart kommet uventet eller dog for pludſeligt; men allerede i det neſte Øjeblit havde Øjnene igjen deres ſœedvanlige Udtryf, og hun aftvang endog den ffjønne Mund et Smil, da hun i er mint be⸗

jdende Tone ſvarede: En . ie det en lille Smule mindre e jeg vilde ønffe, at Erna fandt en Mand, ſom var hende værdig.” ; ; et hojſt naturligt Onſke! Hvilken Moder bilde ite

N : ! jeg for min Del flutter nære det for fin vorne Datter! og jeg 5 É

i * t af ganffe Hjerte til dette mig ſom gammel Ven af Huſet af g 1 1

5 3 eblik om, at vi let maa

Onfke og tvivler heller ikke noget Die HALLE REE tunne blive enige om de Fordringer, vi bor ſtille for Erna.“ ) I mig. pal." ED cm jog bog te fat gele Så RE . ne: „Naa, lad os prøve Manden maatte vere adelig.“ É 7 5 75 n SR man vil eneg om „Saa er det en Indrommelſe. aa 8 4 oget, mag man altid gjøre Indrsmmelſer.

nd nogenſinde maatte

han; „hvor er det muligt,

kJ Å i 7 . 1 i É

„Og denne accepterer jeg gjerne. Altſaa videre!”

„Nogen lærd Mand maatte det iffe være, men han maatte have Verdensdannelſe, Smag for de ſljonne Kunſter, enſin: en Kavaler, i Ordets bedſte Betydning naturligvis.”

„Rigtigt.“

„Rig behøvede han ikke at være; det var endog at fore⸗ træffe, at han ingen Formue havde, han vilde ſaa have ſaa⸗ meget des mere at takke Erna for.“

„Meget ſandt.“

„Ikke nogen Godsejer, eller ialtfald dog ikke nogen Wand, for hvem det var abſolut nødvendigt at leve paa Landet og give fig af med Landbrug. Helſt flet ikke nogen beftemt Stilling eller i det Allerhojeſte en, ſom ingen befvær- lige Pligter paalegger; lad os ſige en Stilling, ſom af ſig felv. medfører, at Vedkommende beveger ſig i det bedſte Sel⸗ ffab og maaſte endog nu og da kommer i behagelig Bersring med de hojeſte Kredſe.“

„Min Gud, tjære Ven. hvor De forſtager at leſe i en Moders Hjerte!”

„Saa lad mig da fe, om jeg ikke kan opdage det Sted, hvor Vedkommendes Navn maaſke allerede ſtager ſkrevet. Hvis jeg tyder de i hinanden ſlyngede Træt ret, faa lyder de —“

„Nej, nu er jeg virkelig nysgjerrig!“

„Baron Kuno von Lotter-Vippach.“

„Det har De fra Lydia!“

„Hverken fra Froken von Aſchhof eller fra nogen Anden, det forſikrer jeg Dem.“

„Men det er jo ligefrem vidunderligt!“

„Af en gammel Ven, hvem De har talt med om ſaa⸗ meget af det Vigtigſte i Deres Liv, og hvem De ofte har beæret med Deres intimeſte Fortrolighed? Hvad Vidunderligt er der deri?“

„Naa, ſaa er det ſaameget des bedre, og ſaa takker jeg Dem ſaameget des mere; ja, ret inderligt og hjerteligt takker jeg Dem —“

Hun havde grebet begge hans Hænder; det ſkjonne, af Glædens Rodme ſtraalende Anſigt havde aldrig været ffjøn- nere, og dog forekom det Bertram ſom et Vrængbillede.

„Jeg kan ikke modtage Deres Tak,“ ſagde han og trak fine Hænder til fig med et flygtigt Tryk. — „Det kunde jeg kun, hvis jeg billigede og delte Deres Onſker, ſom jeg har gjættet dem. Men det er desværre ikke ganſte Tilfældet; det Indtryk, Baron Lotter gjorde paa mig igaar, var ikke ſerlig gunſtigt, eller rettere ſagt — for at tale ganſke ligefrem — det var ugunſtigt.“

„Det bryder jeg mig ikke om,“ ſvarede Hildegard ivrigt; „J Mænd ſynes ſjeldent om hinanden ved det forſte Mode og finder dog hinanden charmante allerede ved det andet. Lotter behøvede ikke engang ſaameget; han er fuld af Lov⸗ prisninger over Dem, han falder dem den aandrigſte, elſk⸗ værdigfte Mand og er glad over at have gjort Deres Be— kjendtfkab; og jeg er overbeviſt om, at ogſaa De, fjære Ven, ſnart vil forandre Deres Dom — eller Fordom, kunde jeg næften ſige — ſaaſnart De lerer Lotter nærmere at fjende. Han er en Smule forvent, ſom alle kjonne Mænd, maaffe en Smule forfængelig, det vil jeg gjerne indrømme, men i Grunden det befkedneſte og fojeligſte Menneſke af Verden og tro ſom Guld. De vil komme til at ſynes om ham, tro De

mig; ja, De vil mere end ſynes om ham, De vil komme til at holde af ham og fætte Pris paa ham.“

„Veed man noget om det vigtigſte Sporgsmaal — for mig er det ialtfald det vigtigſte — om Erna tænker ligeſaa

*

Mr. 379. ner og Hern.

gunſtigt om Baronen? elffer hun ham? thi at han elſker hende, maa jeg dog vel gaa ud fra?“

„Dette Sidſte er der fletingen Tvivl om,“ ſpvarede Hildegard; „og hvad Erna angager — jeg haaber det og troer det; hun udtaler fig idetmindſte ikke ugunſtigt om ham, og det er allerede meget hos Erna, ſom er meget fordrings— fuld og ikke plejer at holde fin Uvillie tilbage, naar hun føler nogen, Det er ganffe viſt vanſkeligt, at komme til en rigtig Dom om Ernas Folelſer, og for mig er det ſaameget des vanſkeligere, ſom hun nu har været faalænge fjernet fra mig og vi ikke ſtemmer overens i vore Anfkuelſer og Tilbsjelig⸗ heder, idetmindſte ikke i alle Punkter. Til Lydia har hun paa den anden Side aldrig havt rigtig Tillid, hvilket jeg i Forbigaaende ſagt finder meget forſtageligt. Jeg fjender kun eet Menneſke, ſom hun har fuldſtendig Tillid til — og det er Dem, fjære Ven!“

„Mig?“

„Overraſker det Dem? hvor er det muligt? har Barnet ikke alletider holdt af „Onkel Bertram“, fan vi Forældre ner havde kunnet blive ſkinſyge? har hun ikke altid været Deres Yndling? Er hun det ikke mere, faa lad for Guds Skyld ikke den ſtakkels Pige merke det; hun vilde blive utroſtelig.“

„Nu ſpotter De mig nok.“

„Nej, paa ingen Maade. Sporg Lydia! At Lydia ofte taler om Dem, vil De finde begribeligt, og at der ſtundom kan lobe et bittert Ord med, tilgiveligt. Men Erna tilgiver det ikke. J hendes Øjne er De nu eengang for alle hævet over enhver Dadel; De er fan at ſige hendes Ideal. Det er et formeligt Sværmeri, og det gaaer faa vidt, at hun engang paaſtod med et Barns hele Alvor — hun var den— gang endnu et halvt Barn — at naar hun engang ffulde gifte fig, ſaa kunde det kun blive med „Onkel Bertram“, og hun blev meget vred, da Lydia og jeg lo af hende.“

Den ſmukke Kone ſmilede, og det lykkedes Bertram at ſmile med.

„Det er unægtelig ſnurrigt nok,“ ſagde han; „men ganffe unge Pigers Svermeri for deres Lærer i Litteratur— hiſtorie er jo bleven til et Ordſprog, og denne ophøjede Stilling har jeg jo tidligere indtaget i Ernas Øjne. Man elfkler Mentor, men mener Telemach. Naa, og Telemach ſtulde altſaa være der allerede, hvis — De har feet rigtigt.”

„Netop for at fane det afgjort, fan vi endnu ikke und⸗ være Mentors Tjeneſte,“ fagde Hildegard. „Tvertimod, jeg beder ham paa det Indſtendigſte om at komme Moderen til Hjelp med fit Raad og fin Indſigt og gjøre fin gamle Ind⸗ flydelſe gjceldende hos Datteren. Det maa jeg jo nok ſtole paa, ikke fandt, kjere Ven?“

Hun havde rakt Haanden henimod ham; han tog den og førte den til fine Leber.

„Ver overbeviſt om,“ ſagde han, „at Ernas Velfærd ligger mig mere pan Hjerte end alt Andet i Verden.“

Hildegard havde ønffet og ventet et andet, mere beftemt Svar; nu var det dog Tvivl underkaſtet, om hun virkelig havde faaet en Forbundsfelle i ham. Hovedſagen var imid⸗ lertid opnaaet, hun havde taget Initiativet, fremſtillet Sagen, ſaaledes ſom hun vilde have den ſeet, appelleret til Bertrams Venſkab, til hans Biſtand, givet ham et Bevis paa ſin Tillid, ſom han uden Tvivl vilde anſe for ubetinget. Sligt ſmigrer og forpligter altid. Man maa jo ſmigre Mændene, hvis man vil forpligte fig dem.

Der var i Sjeblikket heller ikke Tid til at opnaa et mere beſtemt Tilſagn af Bertram, thi nu kom Baronen og Lydia op ad den ſtore Mellemtrappe paa Terrasſen, Baronen af Henſyn til fin foreløbige Egenſkab ſom Kunſtner i lyſe Benklader, brun Flojlsjakke og en Panamahat med en uhyre bred Skygge; Lydia i et faa eventyrligt Morgenkoſtume, ſom om hun lige havde ſtaget Model for Kunſtneren til et eller andet fantaſtiſk Studie. Ganfke viſt figurerede hun ogſaa paa Billedet, men kun ſom Staffage i Forgrunden — et Stykke af Terrasſen, hvorover man ſaae ned i Dalen med Landsbyen, bag hvilken de fkovbevoxede Bjerge løftede fig. Baronen var øjenfynlig meget tilfreds med fit Arbejde, om— endſkjondt han den ene Gang efter den anden paaſtod, at han endnu ikke var halv færdig, og man maatte ikke maale en flygtig Skizze med et Atelierbilledes Maaleſtok; paa et ſaa— dant vilde Alt komme ganſke anderledes frem. Bertram mente i Stilhed, at dette unægtelig var meget onſkeligt, men ikke flet faa ſandſynligt. Den ſaakaldte Skizze var utvivl— ſomt et allerede gjentagne Gange retoucheret, paa fine Steder to eller tre Gange overmalet Billede, i hvilket dilettantmæsfig Famlen forgjaves havde ſogt at bringe Harmoni og Stem— ning. Dog iſtemte han høflig Damernes Lovpprisninger, ſom flod rigeligſt fra Hildegards ffjønne Leber, medens Lydia paa ſedvanlig Vis udtømte fig i Overdrivelſer. Det var beundringsverdigt, hvilke Fremſkridt Baronen gjorde med hver Dag; her havde man da endelig igjen en Kunſtner med den meſt afgjorte Retning henimod det fan fkendigt forſomte ſtore hiſtoriſke Landſkab. Ligheden mellem hans Geni og Rottmanns eller Prellers traadte mere og mere frem. Denne Anſkuelſe ſtod hun ikke alene med. Endnu for kort Tid ſiden, da Talen ved Hoffet faldt pan Eleverne af Akademiet og Baronens Navn blev nævnt, havde Prindſesſe Amalie med Eftertryk ſagt: det er ingen Elev, mine Damer, det er en Meſter, og en ſtor Meſter ovenikjobet. Baronen er ikke en Akkviſition for vor Kunſtſkole, han er en Triumf.“

„Ja, hun er altid meget naadig ſtemt imod mig, den hoje Dame,“ ſagde Baronen og ſtrog ſin Henriquatre; „jeg er virkelig nysgjerrig efter at vide, hvad hun vil ſige til mine nye Skizzer.“

Til Held for Bertram, der juſt under et eller andet Paaſkud vilde fe at unddrage fig den pinlige Scene, kom nu Amtsraaden for at hilſe paa fin Ven og ſporge, om han følte fig flærk nok og havde Lyſt til at kjore en lille Tour med ham. Bare hen til Porcellainsfabriken, man kunde være tilbage igjen om en Time. Bertram var ſtrax rede. — „Baronen vilde viſt gjerne folge med,“ ſagde Hildegard og vexlede Blik med fin Aegtefclle; „men jeg er bange for, at der ikke er Plads mere end til To i din lille Vogn.“ Ba⸗ ronen ſkyndte ſig at forſikre, at han dog ikke havde kunnet, da han havde lovet Froken Erna at akkompagnere hende til et Par nye Sange. Hildegard ſpurgte Bertram, om han ikke forſt vilde ſige Godmorgen til Erna; det vilde gjøre hende ondt, hvis han ikke giorde det. Der blev faldt paa Erna — men forgjæves, Det forekom Bertram, fom om Hildegard blot havde ſogt at vinde Tid til at vinke ham til Side og hviffe til ham: at hvad de nylig havde talt ſammen om Erna, ikke behøvede at være nogen Hemmelighed for hendes Mand; hun vilde tvertimod meget onſke at fane at vide, hvad Otto egenlig tenkte om den Ting; han vilde være mere aabenhjertig mod fin Ven, end han desværre plejede at

bære mod hende; og at Bertram vilde tale i hendes Aand, det var hun jo nu vis paa.

Nær og Sjern,

Nr. 379.

„Men Erna kommer ikke,“ udbrød hun opholde Herrerne fænger,

*

„jeg vil ikke Paa Gjenſyn altſaa om en Time!“

. Ea

g Den lille Jagtvogn var ſaa let og Vejen ſaa vel ved⸗ ligeholdt, at man trods den temmelig betydelige Stigning kunde kjore i Trav, ſelv da man efter nogle faa Minuters Kjorſel var kommen ind i Skoven. Den behagelige, bekvemme Bevegelſe, den herlige Morgen, Vennernes fuldſtendig ufor⸗ ſtyrrede Samværen — Alt ſyntes at begunſtige en fortrolig Tankeudvexling. Desuagtet vare de begge To tauſe; det var neppe nok, at der nu og da ubdvexledes et ligegyldigt Ord. Endelig ſagde Amtsraaden, efterat han et Par Gange havde kaſtet et ſtjaalent Blik pan Vennen fra Siden af:

„Hvad ſynes Du, Karl? troer Du, at vi kan gaa lidt her? Vejen bliver ved at være ganſke jevn her et godt Stykke.“ 3

Bertram nilkede; Vognen holdt; Amtsraaden bod Kud— ſten kjore langſomt iforvejen til Fabriken.

„Man kan aldrig være ſikker paa, at de Fyre ikke hører mere, end de ffal høre,” begyndte han, da de nu drejede ind paa den vel vedligeholdte Sti langs med Kjorevejen; „og der var Noget, jeg gjerne vilde ſporge Dig om. Siig mig engang: hvad ſynes Du om Baronen?“

„Lad os uden Omſvob gaa lige los paa Sagen,“ ſva⸗ rede Bertram; „jeg har talt med din Kone.“

„Det tenkte jeg mig neſten,“ ſvarede Amtsraaden; „det havde jeg ogſaa gjerne gjort — jeg mener, jeg havde ogſaa gierne talt med Dig — allerede igaar, men Hildegard havde udtryktelig forbudt mig det — og man bør jo altid lade Damerne gaa førft.”

en Hs ta ARE SKEER SES

„Naa, godt! faa vil jeg begynde med Dig der, hvor jeg ſtandſede i Samtalen med din Kone: med det Spørgs- maal, ſom hun ikke kunde eller ikke vilde befvare mig, og ſom dog forekommer mig at verre det allervigtigſte: elſker Erna Baronen? har J, har Du nogetſomhelſt Bevis derpaa, nogenſomhelſt Grund til at antage det? har Du gjort nogen⸗ ſomhelſt Jagttagelſe, hvoraf Du kunde flutte det?“

„Nej, hør nu,“ ſagde Amtsraaden; „Du ſporger om ſaameget paa eengang, at jeg ikke kan folge med: Bevis. — Grund — Jagttagelſe! ja, hvem Pokk een ſe ind i Hovedet eller Hjertet paa ſaadan en ung Pige? ig har hun Ingen⸗ ting ſagt, og ſporge hende om det — ja, ſeer Du, det er nu ſaadan ſin egen Sag, man gjor bare Ulykker dermed og fager dog Ingenting at vide, mindſt af Alt Sandheden. Hun holder jo nok af mig, ffjøndt hun har mere Forſtand i ſin lille Finger end jeg i hele mit Hoved; og hvormeget jeg holder af hende, det veed ialtfald Vorherre; men Fader og Datter, veed Du — eller rettere ſagt, Du veed det ikke, Du har jo aldrig havt nogen Datter — det er, ſom ſagt,

aadan ſin egen Sag.“ 5 i ve 125 taget Hatten af og kloede ſig i ſit ſtore Hovede; Bertram indſaa, at 55 ikte vilde komme videre

ad den Vej. Efter en Pauſe ſagde han: å 3 Alien antage — hvor fvært det end, 15 15 fſagt, falder mig; men ligemeget, lad os antage, 1 1 holdt af ham; vilde Du faa med god PAGES e ſige Ja og Amen dertil? eller med andre Ord: e eviſt om, at han vil gjøre Erna lykkelig? at be ialtfald bar de Egenſtaber, ſom efter menneſkelig i DE af aabner en Mulighed for denne Lykke? at han ev en

8 8

Are, af ſommelig, retſkaffen Tenkemaade, at han med eet Ord er en Gentleman?“ f

„En Gentleman?“ udbrød Amtsraaden forbauſet; — „men, Du gode Gud — en Mand af ſaadan en Familie, med ſaadant et Navn, ſom gaaer ud og ind ved Hoffet — er med ved hvert Bal, ved hver Soirée og hver Uge et Par Gange til The i den nermeſte Kreds — det ffulde jeg da mene forſtaaer fig af fig ſelv.“

„Fanden i Helvede forſtager fig af fig ſelv!“ udbrød Bertram vred; „naar Du ikke har bedre Garantier end Hof⸗ baller og den Slags Dilkedarer!“

„Men hvad forlanger Du da mere?“ ſagde Amtsraa⸗ den; „hvad kan man forlange mere? naar det ikke er nogen Garanti, faa veed jeg ikke, hvad Du falder ſaadan. Jeg har det ſom en afgjort Sag fra Lydia, at hans Udnævnelje til Kammerherre ligger ferdig, og Lydia maa da vide det, thi det er — entre nous — netop hende, ſom ſerlig har fat det igjennem ved Hoffet ved Hjælp af Hofmarechallen, ſom er en gammel Ven af Lotters Fader. Lotter er hende ogſaa meget taknemmelig derfor og ſiger ganffe aabent, at han uden hende kunde være kommen til at vente længe endnu — hvilket dog viſt kun er et ſmukt Trek af ham — omendffjøndt jeg — men det maa Du for Guds Skyld ikke lade Dig merke med — er overbeviſt om, at det ikke er for Lotters Skyld, Lydia har taget ſig ſaa ivrigt af denne Sag, men for at komme i Kridthuſet hos Hildegard, der abſolut vil have Baronen anbragt i en Hofſtilling; og Grunden hvorfor Lydia ſorger for at holde Hildegard i godt Humeur — naa, gamle Dreng, hun har jo nu endelig faaet det fat igjennem, at hun er kommen ſammen med Dig her — Du ſeer, den ene Haand vaſker den anden.“

„Ja, det ſeer jeg,“ ſagde Bertram; — „og nu maa Hildegard igjen ſe at holde mig i godt Humeur, for at jeg igjen kan holde Dig i godt Humeur — og fan ſkulde det jo gaa underligt til, om vi ikke alleſammen kom i det allerbedſte Humeur.“

„Hvilket foreløbig dog ikke ſynes at være Tilfældet med Dig, trods din Latter,“ ſagde Amtsraaden.

„Ligeſaalidt ſom forhaabenlig med Dig!“ Bertram.

„Hvorfor forhaabenlig?“

Bertram ſvarede ikke. Hans Hjerte var fuldt af Harme og Brede, Han ſaae, at Sagen var afgjort — hos de to Damer ialtfald, og den godmodige Toffelhelt ved hans Side vilde ſige Ja til Alt, ja havde vel allerede ſagt det, og dette var kun anden Scene i en iforvejen vel arrangeret Komedie med forud omhyggelig fordelte Roller. Kjoretouren havde aabenbart ingen anden Henſigt end at give Otto Lejlighed til at fremſige ſin. Og han, der for lidt ſiden højtidelig havde erkleret for den ſkjonne Direktrice, at han ikke mere vilde overtage nogen! Og det havde hun hørt paa, uden at le ham lige op i Øjnene! Naa, der kunde dog maaffe lægges Et og Andet ind i Texten, ſom den kloge Dame ikke havde tænft paa! f

„Du er vred paa mig,“ ſagde Amtsraaden lavmelet, efter at de havde gaaet en Stund ved Siden af hinanden uden at tale. É

„Svilken Ret ſkulde jeg have dertil?” ſvarede Bertram; — „jeg er hverken beſlegtet eller beſvogret med Eder; jeg er ikke Andet end Eders Ven og har ſom ſaadan ingenſomhelſt Rettigheder, allerhojſt en Forpligtelſe til at give et ærligt

udbrød

Svar, naar I fpørger mig til Raads i en vigtig Sag. Og

25

SÅ 0 Sr

wing 5 — re sat rgderr t RER — — kom

dne

Nr. 379.

Nur og ern. '

det er der jo egenlig” heller ikke Tale om — jeg mener om at give Raad. J behøver det ikke mere: J Forældre har jo taget Eders Beſlutning, og der mangler ikke Andet end en Bagatel: Ernas Samtykke, ſom jo nok vil komme i rette Tid. Sagen er klar og afgjort; lad os derfor tale om noget Andet.“

„Nej, nej!“ raabte Amtsraaden; „der er endnu Ingen⸗ ting afgjort! og klar — klar — nej! ikke for mig — ikke i mit Hoved — Hildegard har jo ikke den fjerneſte Anelſe om, hvorledes Sagen egenlig forholder ſig. Hun troer, det kun er min Mangel paa Beſtemthed. Og da hun veed, hvor ſtor Pris jeg fætter paa din Dom — ja, naar jeg blot turde ſige Dig det Altſammen —“

„Ja men det tor Du ikke, og Du vilde fortryde det bagefter, det er derfor bedſt, Du ſlet ikke prover derpaa.“

„Men En maa jeg dog have at ſige det til, og der er ikke et eneſte Menneſke i Verden, med Undtagelſe af Dig, jeg kunde tale med derom. Hor mig! — jeg — jeg —“

Der ſaaes uhyggelige Træfninger i det runde, godmodige Anſigt; de blaa Øjne vare ſtivt fæftede paa Vennen og ſyntes at fæmpe med Taarerne:

„Jeg — jeg er en ruineret Mand.“

Han havde maattet presſe det ud i en hes Tone og var derpaa ſunken om paa en Treſtub, der ſtod lige paa Kanten af Vejen.

J det forſte Sjeblik maatte Bertram kempe med den forferdelige Tanke, at haus Ven pludſelig var bleven afſindig. Men hvor fortvivlet hans Anſigtsudtryk end var, var det dog ikke en Afſindigs.

„Hvad er det, Du ſiger, Otto? det er jo umuligt!“ ſagde han og tog Plads ved Siden af den ſonderknuſte Ven; „men ſaa tal dog idetmindſte videre, at jeg kan ſe, hvad det er. Jeg er forud overbeviſt om, at det Ingenting er; men tal, for Guds Skyld tal!“

Amtsraaden nikkede og mumlede:

„Ja, ja, det ffal jeg — Ingenting! — ſtore Gud! — jo — jeg har allerede længe feet det komme, længe — i fire Aar idetmindſte — lige ſiden jeg anlagde den fordømte Sukker⸗ fabrik — paa Aktier — men jeg har dem nu alleſammen paa Halſen; jeg vilde ikke gjøre de ſtakkels Menneſker ulykke⸗ lige, ſom i Tillid til mig havde taget de andre. Det har koſtet mig en umaadelig Masſe Penge, og hele Hiſtorien er ikke til Andet end til at rive ned igjen og fkulde allerede være bleven revet ned, hvis ikke det koſtede Penge; dertil tuſind Tonder Land af min bedſte Jord til Runkelroer, ſom ikke duer til Andet end til at føde Svin med. Og da Porcellains— fabriken hvert Aar har en Underballance af Tuſinder, og Gruberne — ja tidligere! men nu —“ ER

Det var en lang, lang Lifte over Forretningsforetagender, af hvilke det ene havde viiſt fig mere urentabelt og odelceg⸗

gende i ſine Folger end det andet, og ſom med ſtedſe voxende

Hurtighed havde flugt ſtorre og ſtorre Summer og ialtfald paa det Alvorligſte ryſtet en meget ſtor Formue. Saameget fik Bertram med Beſtemthed ud af fin Vens Opgivelſer, om han end kun forſtod den mindſte Del af de tekniſke og mer⸗ kantile Detailler. i

„Men hvor i Alverden kunde Du rolige og fornuftige Menneſke komme ind paa dette Skraaplan?“ udbrød han; „hvorledes kunde Du dog indlade Dig paa den ene vovelige Spekulation efter den anden, forſomme og ruinere dit dejlige, fra dine Forfædre arvede Gods og fætte din Rolighed, din Lykke paa Spil? Og hvis det faa endda blot var Dig felv, det gik ud over! men dit Barn — din Kone —“

Han holdt pludſelig inde. å

„Stakkels Fyr!” mumlede han; „jeg forſtaaer det i Grunden nok — ſtakkels ſkikkelige Fyr!”

Han havde taget Ottos Haand og trykket den. Deres Blikke mødtes; den ulykkelige Ven ſmilede — et bedroveligt Smil. .

„Det vidſte jeg jo nok,“ ſagde han; „jeg vilde bare ikke tale om det, men jeg vidſte nok, at Du vilde udfinde det.

Jeg, jeg — Du milde Himmel — hvad havpde jeg brudt

mig derom? Jeg havde ved Gud gjerne ladet mig nøje med Godſet og Gruberne, og med Godſet alene, naar Gruberne ikke vilde kaſte Mere af ſig. Du veed, at jeg ſom ungt Menneſke altid ſfkammede mig over mine mange Penge, ſom jeg ikke ſelv havde tjent en Skilling af, naar jeg faae, hvor⸗ ledes Folk, der var bedre end jeg, maatte flide for Foden. Jeg vidſte jo ogſaa godt, at jeg ikke var god nok til hende, at det var en Naade af hende, da hun tilſidſt tog mig, og at jeg altid ſtod ſom Den, der ſkyldte hende Alt. Jeg lod hende jo ogſaa have fuldftændig frie Hænder — hun ſkulde ikke kunne ſige, at ſaadan en borgerlig Godsejerſon ikke veed, hvad der ſommer fig for en ſmuk hojadelig Froken. Ak, Karl, le mig ikke ud: jeg vilde endog lade mig adle; hun ønffer det meget; jeg har bragt det ene Offer derfor efter det andet; hele den ulykſalige Porcellainsfabrik — jeg vidſte, at man onſkede det ved Hoffet — det tager jo ogſaa ſit Forbrug fra Fabriken, men kun til Kjokkenet og Tjenerſkabet — og ſaadan Meget, Meget endnu! Og naar hun vilde have Terrasſerne og Parken og Slottet reſtaureret igjen — i Stilen, kalder man det nok — og finder Smag i alt det Krimskrams af gamle Spejle, vaklevorne Stole og ormſtukne Skabe, kaffe— brune Malerier og gamle Krukker, ſom er mig en Gru — Du milde Gud, jeg kjobte jo gjerne hele Verden til hende, naar jeg — naar hun blot vilde holde en Smule af mig til Gjengjald. Men feer Du, Karl: det har Altſammen været til ingen Nytte, Altſammen!“

Den kraftige Mand havde trykket Anſigtet ned i begge fine Hænder og hulkede ſom et Barn; Bertrams Sjæl var fuld af Medynk. Vennens holdningsloſe Svaghed overfor den ſmukke, inderlig elſkede, folde Huſtru og de ſorgelige Kon⸗ ſekvenſer — han forſtod det nu kun altfor godt Altſammen, til at han ikke ſkulde undſtylde det til en vis Grad. Men det maatte Lgtefolkene afgjore med fig ſelv indbyrdes og bære i Fellesſkab — Erna fkulde ikke drages med ind i Odeleggelſen, ikke ofres for fin Moders grendſeloſe Egoisme. Her var den eneſte lyſe Side i det morke Billede, ſom Vennen havde udkaſtet af ſin Stilling.

„Du har naturligvis ikke forſogt paa at fætte Baronen ind i din Situation?“ ſpurgte han.

„Nej, Vorherre bevares!" raabte Amtsraaden og rettede fig forſtrekket op fra fin ſammenbejede Stilling; „det mang— lede bare!“

„Men det maa Du dog gjøre, ſaaſnart han formelt anholder om Ernas Haand hos Eder.“

„Hvorledes kan jeg ſige ham Sandheden? han vilde jo ſtrax træde tilbage.“ ;

„Otto, ſkammer Du Dig ikke d Og til ſaadan en Vers ſon vilde Du give din Datter?“

„Hvad ffal jeg gjøre?”

„Hvad der er din Pligt ligefrem ſom Mand af re, for flet ikke at tale om din Pligt ſom Fader.“

„Og faa fortæller han det videre — her, i Byen, ved Hoffet — og Alt beroer for mig pan, at min Kredit idet

—— — Nær og Fjern.

mindſte endnu i nogen Tid bliver uanfægtet banen bliver lagt igjennem heroppe iftedet j gior man det hovedſagelig for mine Etablisſementers Skyld Og fan er jeg reddet, ja jeg maa blive rigere, end je Så ; finde har været. Men Koncesſionen er nu, KS 171 1 5 dag, til Syvende og ſidſt i Regjeringens Hend and Lotters Forbindelſer, hans notori N 8. otoriſke Indflydelſe —“ 855 33 ſtandſede og vedblev derpaa i en mindre | 4 „Ovis jeg altſaa nu ikke rykker ud med Sproget til å ham, hvilfet i Ferbigagende ſagt heller flet ikke er nødvendigt endnu, fan handler jeg ikke uerligt, men kun i vor fælles Interesſe. Det maa Du dog indrømme mig.” „Naturligvis!“ ſagde Bertram; „kun er jeg bange for at Du ikke længe vil kunne bevare denne fordelagtige Taus⸗ hen. Det Tilfælde kan jo indtræffe hver Dag, at de to unge Menneffer bliver enige med hinanden og — maaffe imorgen eller maaffe allerede idag — træder hen for Eder og beder om Eders Velſignelſe.“ „Det vilde blive min Dod!“ udbrød Amtsraaden. „Det vilde ialtfald blive meget misligt for Dig. Og derfor vilde jeg gjøre Dig folgende Forſlag. Din Kone har bemyndiget mig til at ſondere Erna, og nu udbeder jeg mig den ſamme Bemyndigelſe af Dig, og Du ſiger til din Kone, at Du har talt med mig i denne Retning. Saa har J altſaa begge To paa en Maade lagt Sagen i mine Hænder. Nu finder jeg Erna enten ſtemt afgjort for eller afgjort imod Evers Planer eller ogſaa vaklende. J ſidſte Tilfælde vil jeg

Naar Jern⸗ for nede i Dalen,

prove paa at forøge denne Stemning og beviſe din Kone, at en haſtig og ubetenkſom Fremgangsmaade maa forkvakle, ja ødelægge Alt. Men ſelv om Erna virkelig elſker Baronen eller omvendt er paa det Rene med, at han ikke ſparer til den Mand, der er hendes Ideal — alle unge Piger drommer om et ſaadant Ideal — nu, faa troer jeg, at jeg har ſaa— megen Indflydelſe paa hende, eller jeg har i Nodsfald ſaa meget diplomatiſk Talent, at jeg — paa den ene eller paa den anden Maade — kan forhale Afgjorelſen. Hvorlenge — det kan vi tale om bagefter, naar vi — Du og jeg — forſt er blevne enige forſaavidt.“

„Ak, Fjære Ven,“ udbrød Amtsraaden, „jeg betroer mig ganffe i dine Hænder; jeg ſtal ikke gjøre et Skridt uden Dig. Gud, hvad det dog er for en Lykke, at Du er kommen! hvad havde der ellers fkullet blive af mig — og af den hele Hiſtorie!“ ;

9 Han ryſtede og trykkede i overſtrommende Taknemmelig⸗ "hed begge fin Vens Hender; han ſaae allerede ſin Stilling i et langt bedre Lys, begyndte igjen at tale om den nye 3 Jernbane og de uhyre Chancer, han maatte fane i det gun⸗ ſtigſte Tilfælde, og dette anſaa han nu pludſelig for højft ſandſynligt, ja ſikkert. Under alt dette lagde han flet ikke Merke til, at Bertram havde ladet Vognen, ſom ventede paa dem ved Üdgangen af Skoven, vende om, ſaa at de nu tierte ſamme Vej tilbage, ſom de vare komne. Beſoget ! Fabriten havde fun været. et Paaſtud, for at kunne være

uforſtyrret ſammen med Bertram.

r

Fortſcttes.

Lotos-Spiſerne.

Af Alfred Tennyſon. Overſat af Ad. Hanſen.

——

„Mod!“ ſagde han og peged ind mod Land, „ſnart vil mod Kyſten Bolgens Ryg os bære.” Ved tidlig Kveldstid kom de til en Strand,

hvor ſtedſe tidlig Kveld det ſyntes være.

Som den, hvem ftærfe Drømme tungt befvære, mataandende om Kyſten Luften bæved, Fuldmaanen over Dalen ſtod. Den ffære

og fine Strom, let ſom en Taage vævet,

ſnart ſyntes ſtandſe, ſnart igjen den nedad ſvaved.

Et Land med Stromme: let ſom Tagge flød, lig lange, ſarte Lin⸗Slor, nogle ſtille,

og nogle gjennem Lys og Skygger brod,

mens ſkumkledt, ſlummerdysſende de trille; blank Floden lob mod Havet fra ſin Kilde;

tre Klippetinder hæved fjernt fig brat,

og Solnedgangens røde Straaler ſpille

paa deres Sne; med Regnens Dug bejat

ſtod Granen ffyggefuld højt over Buff og Krat.

Mildt dvæler Solnedgangen rød dernede

mod Veſt; og Øjet gjennem Klofter ræffer

til Dalen frem og Sandets gule Hede,

af Palmer krandſet, did, hvor Enge ſtrekker fig blødt, og Galangalen vorer ſmeekker. Beſtandig ſyntes Alt det ſamme her!

Om Kjolen Lotofagers blege Rakker, morkladent⸗blege mod hint Roſenſtjer,

med mildt⸗tungſindigt Blik ſig ſamled ſtille der.

Og Grene de af Trylleplanten bar,

med Blomſt og Frugt, hvoraf de tauſe gav Enhver; men hvo, ſom nod, for ham det var, ſom Bolgens Bruſen i det nære Hav

lod langt, langt borte, klagende og lav;

og naar hans Falle talte, klang hans Roſt ſaa ſvag ſom Roſten fra den ſtille Grav; hans vaagne Liv i Slummer ſyntes loſt,

han ſom Muſik fornam Pulsſlaget i fit Bryſt.

Saa ſatte de ſig paa det gule Sand,

hvor Sol og Maane ſkinned over Bred;

ſodt dromte de om deres Fedreland,

om Barn og Viv; men hvert et Sind var kjed af Havet og af Aaren, kjed og led

af Bolgens Skum, ſom ſtadig gynged der.

Da ſagde En: „Her blive vi i Fred!“

Og Alle ſang de flux: „Vort Øbjem er fjernt over Bolgen; vi vil ikke flakke mer.“

Kor⸗Sang. 8 Her lyder ſkjon Muſik, der falder mildt, ſom Roſenblade ſig paa Gresſet lægge, ſom Nattens Dug, der ſynker tyſt og ſtilt paa tauſe Vande mellem Klippeveegge, —

KKK ES UENS RTE TIT DES

Nr. 379.

Nær og Fjern.

Muſik, der hviler blødere paa Tanken

end trætte Øjelaag paa trætte Øjne, —

Muſik, der varſomt lukker op for Slumrens Kilde. Moslejer bløde her fig højne,

og gjennem Mosſet kryber Vedbendranken;

pan Strømmen grade ſtore Blomſter ſtille; Valmuen hænger mat i Sovnens dybe Nat.

II. Hvorfor ſkal vi i tunge Trengsler lide, af Kummer gnaves ffarpt i Hjertet inde, mens ellers Alt kan Fred og Hvile finde? Alting har Fred: — hoi ffal vi ene ſtride, vi ene, ſom er forſt blandt Alt hernede? Hvi ffal der ſtadig klages? Hvi ſkal fra Kval til Kval vi ſtadig jages, beſtandig fremad ile og aldrig Bingen hvile, med Sovnens Balſam aldrig Banden lindre, ej lytte tyſt til Sangen i vort Indre: „Kun Freden bringer Glæde!” Hvi ſkal vi ſtride, vi, ſom kroner Alt hernede?

III. Se, midt i Skovens Gjem fra Svobet lokkes Bladet ſagte frem til Livet af de lune Vinde; det foldes ſorgloſt ud derinde, ſoldobt, naar Dagen hedeſt er, dugneret under Maanens Skjcer, — gulnes faa og ſynker tyſt. Se, fuld af Saft ved Somrens Kraft blir 2Eblefrugten ſvulmende og rund og falder faa en ſtille Nat i Hoſt. Til ſin beſtemte Tid og Stund livsfrodig Blomſten aabner ſig og modnes, visner faa, men lider ej, rodfeſtet i den dybe Grund.

IV. Triſte Havets Boger rulle, Himlen tretter triſt vort Oje. Doden venter os; — hvi ſkulde ſtadig vi da lide Moje? Lad os i Fred. Snelt Tiden fremad gaaer, og Leben bliver ſtum, for vel vi veed. Lad os i Fred. Hvad er der, ſom beſtager? Alting beroves os og hvirvles ned ſom Vrag og Stumper i de ſvundne Aar. Lad os i Fred. Kun liden Fryd vi fager ved Kampen mod det Onde. Er det Lykke at klatre ſtadig op ad Bolgerygge? Alting har Fred og modnes tyſt og ſtille mod Graven, ſynker og forgaaer: — ſtjenk Dod os eller Søvn, dyb Søvn med Drømme milde!

V

Hvor lifligt, lyttende til Bekkens Stromme, med halvttillukte Øjne hen at ſvomme halvtſlumrende i vaagne Dromme!

At drømme lig det gule Aftenſkjor,

ſom dvæler blødt om Myrrhabuſken der,

at lytte til hverandres ſagte Roſt

og Lotosplantens Frugt at nyde,

at ſe, hvor Vandet kruſes let mod Kyſt,

hvor Skummets Linier melkehvide fly de,

at lade Sind og Stemning glide

betaget hen i Vemodstanker blide, ;

at gruble ſtille, mildt, og kalde Mindet frem

om Barndoms gamle Venner, alle dem,

ſom Gravens Tuer nu bedekke, 5

to Haandfuld Affe, gjemt bag Urnens Kobbervegge!

VI.

Kjœrt er os Mindet om vort Hjemlivs Dag og vore Huſtruers ſidſte Favnetag

i Suk og Graad; — men Alt er ffiftet om: thi ſlukt er nu vor Arnes Ild i Hjemmet, og vore Sonner raade; Alt er fremmed;

vi vilde dræbe Glæden, hvis vi kom. Maaſke Øfyrfterne vort Gods forodte,

og Skjalden ſynger nu, med Strengen ſtemt, om den trojanſke Kamp, hvor Helte blodte, og om vor Daab ſom Ting, man halvt har glemt. Er der Forvirring i vort Hjemland hiſt? Lad hvad der knuſtes, knuſt kun ligge:

let ſones Guders Vrede ikke,

den brudte Orden ændres knap af Nogen. Der er Forvirring, tung og triſt,

Kummer paa Kummer, Slid paa Slid, Moje til Alderdommens Tid,

haardt Slid for Hjerter, trœettede i Strid, for Øjne, ſlove af at ſtirre gjennem Taagen.

VII.

Men ak, hvor født, paa Blomſterlejer ſtrakte mens ſlummertunge Vinde blæfte ſagte,

med halvtnedſenket Øje,

her under Himlen, mork og rolig,

at ſe det blanke Flodlob drage trolig

ſin Strom fra hine Purpurhoje,

at høre aarle Gjenlyd falde

fra Kloft til Kloft igjennem Vinlopnettet,

at ſe den friffe Strom ſmaragdgron falde igjennem Lovverk, af Akanthus flettet!

At høre blot og fe Havbølgerne, der funkle, — at høre blot var født, her under Graner dunkle.

L

VIII. Her blomſtrer Lotos, frodig, fuld og rig, ved Klippens Top, ved hver en Bugt og Vig; her gander Vinden ſtadig mild og blid; langs Kloft og lonlig Sti den hele Tid bleſes Lotosblomſtens gule Stov beſtandig hid og did. Vi har fæmpet nok og tumlet mellem Liv og Dod, ſlyngede mod Maſt og Reling, naar de vilde Bølger brød, mens de ſtore, plumpe Hvaler Skummet højt i Vejret ſkod.

Lad os ſperge, at beſtandig vi vil blive her,

hvile trygt ſom Guder ſammen i det milde Skjer, uden Sands for Slægtens tunge Moje og Beſpveer. Thi ved deres Nektar hvile de og ſlynge ned Tordenkilerne, og Skyen kruſes ikkun ſvagt derved

rundt m deres gyldne Huſes gyldenklare Fred; og de ſmile, mens de ſkue paa det øde Land,

1

Nær og Sjern.

Nr. 379.

ſtue ned paa Peſt og Jordſkjclo, Afgrundsſvelg og glod⸗ ; hedt Sand, knuſte Skibe, Bon og Taarer, Kiv og Kampe, Mord | : og Brand. Tauſt de ſmile; i hver kvalfuld Sang for dem Muſik ; 15 der boer, og de finde i hvert harmfuldt Raab, ſom vredt imod dem foer,

kun et Kvad af liden Mening, ſkjondt af ſterke Ord,

ſunget af en kuet Slægt, der træt bag Ploven gaaer,

graver, ſager og hoſter under tunge Arbejdskaar,

ſamler Hvede, Vin og Olie mojſomt Aar for Aar, —

til de do, og Nogle lide — hviſkes der — i Helveds Kval,

lide endeløft, mens Andre i Elyſtums Blomſterdal

hvile deres Lemmer, medens Vinden lufter fval.

Sikkert, ſikkert, Slummer mere ſod end Moje er,

og Kyſten mere blod end Kamp blandt Brendinger og Skjcer; —

o, hvil jer, Kamerater, vi vil ikke vandre mer.

Om Alexandrinerenz Theori. Af Ernſt v. d. Recke.

—

Det er en højft utaknemmelig Opgave at kaſte fig ind i en Diskusſion om indviklede metriſke Spørgsmaal, hvorpaa de Strivende ſtundom forſtaa fig yderſt lidt, de Leſende flet itte. Det var min Henſigt at holde mig udenfor den Strid, der for Tiden fores om „Amphitryon“; imidlertid har denne imod min Forventning antaget ſtorre Dimenſioner, og Replikſtiftet er i dette Ojeblik maaſke endnu ikke affluttet. Det fore⸗ kommer mig derfor, at jeg ſom den, der i en Aarrcekke har gjort Metriken til mit Fagſtudium og til en af mine Livs⸗ opgaver, og ſom i de ſidſte Aar har nydt Regjeringens Underſtottelſe til Fuldforelſen af et Verk om denne Gjenſtand, har en Slags moralſt Forpligtelſe til itke at lade alle mulige metriffe Vildfarelſer pasſere uimodſagte. Thi Metriken friſter for Tiden en kummerlig og lidet anſeet Tilverelſe, idet enhver Dilettant paa dette Omraade tiltroer fig Sagkundſkab og faktiſt kan ſtrive, hvad han har Lyſt til, uden at have ſtuderet Sagen. Paludan-Müller ſaavel ſom vore betydeligſte nu⸗ levende Forfattere have i Modjætning til hine overfor mig aabent vedkjendt fig, at de ikke havde mindſte Begreb om Metrik og kun lode ſig lede af deres Dre, der i Reglen ledede dem rigtigt, og i Neglen — det maa tilftaaes — ftif modſat alle den herffende Metriks Grundſetninger. :

Det er ikke min Henſigt her at polemiſere mod Perſoner. Itte heller er det min Henſigt at levere en udforlig Begrun⸗ delſe af Theorien for Metrikens vanſkeligſte Berſemaal, ſom Stjæbnens Ironi her har ſpillet Dilertantvidenſkaben i Henderne. Alexandrineren er, trods ſin tilſyneladende Sim⸗ pelhed, Toppunktet af alle Komplikationer i den 8 Verskunſt, og hvad der i ſit Bæjen er kompliceret, kan i 85 fin theoretiſke Fremſtilling blive enkelt eller let 55 udførlig Behandling af Alexandrineren vilde være a 5190 et metriſk Hovedværk, naar ikke Forudſœtningerne 91 55 ſtaaelſen vare givne. Verſemaalet forſtaaes 1 0 un 15 naar det ſees i Belysning fra Kampeviſe⸗ og 805 1 9 5 verſets Theori, og naar jeg anforer, at den almindelige da

Kcempeviſeſtrofe af de ſimpleſte iambifke, anapeſtiſke og choriam⸗ bifke Kombinationer tillader over 80,000 Nibelungenſtrofen af tilſvarende ſimplere Kombinationer mer end 50 Millioner, haaber jeg, man vil indſe Nodvendigheden af, at jeg her indffrænfer mig til den meſt ſummariſke Fremſtilling.

Hvad det at blive misforſtagaet angager, har Alexandri⸗ neren delt Skjebne med fin Frende, Nibelungenverſet, kun have Misforſtaaelſerne været mere dybtgagende. Thortſen og Minckwitz, ja endog Brücke, have uden Kritik gjort den til en ſexfodet Jambe, der ved en Cæfur er delt i to lige Halvdele; Kleinpaul har dog ſkjenket Slegtſkabet mellem de to Verſemaal en Bemerkning. Digterne have hos os og i Tydſkland misforſtaget Forbilledet ligeſaa grundigt; fra Opitz til Rückert, fra Holberg til Ewald have de aldrig tenkt ſig, at det kunde og ſkulde behandles anderledes end ſom rent iambiſk. Oehlenſchläger har i nogle Scener af „Tordenſkjold“ gjengivet det veſenligt i Form af firefodede Anapeeſter; ſelve Folelſen af det Rigtige har her fort ham fra Skylla i Charybdis; Hr. A. Flinch har i fin Overſettelſe af „Tar⸗ tuffe“ ſaa at ſige gjennemfort dette Verſemaal, der neſten er undholdeligere end den iambiſke Alexandriner, og hvis Ind— Blanding i Virkeligheden er det groveſte Brud paa Alexandri—⸗ nerens Karakter, ſom overhovedet er gjorligt. Kun en eneſte af vore Forfattere, Prof. Molbech, har i ſin fortreffelige, i „Fedrelandet“ indrykkede Kritik over den nævnte Overſettelſe meddelt nogle Smaaprover paa en fuld forſtaaet Behandling af alle Verſemaalets Ejendommeligheder tilligemed en Theori, der uden at være ſyſtematifk eller udtømmende dog i alt Veſen⸗ ligt er rigtig.

Bedre end Digterne i det Hele have de tydſke Lingviſter og Litteraturhiſtorikere (med dem Uhland) forſtaaet Verſemaalet og derved leveret et ſlaaende Beviis for, at Metriken for at opnaa et virkeligt Udbytte. forſt og fremmeſt maa være kom⸗ parativ. Wackernagel gjør opmerkſom paa, at de ſenere faſtſlaaede jer Stavelſer ingenlunde oprindeligt vare normerede for den førfte Hemiſtich, idet denne i ældre Digte ofte har fvindelig Udgang (fyv Stavelſer), ja endog fire Arſes (otte Stavelſer); han erklærer Nibelungenverſet ligefrem for den tydſke Gjengivelſe af dette Verſemaal. Uhland, der anſeer Nibelungenverſet for „Stammvers der germaniſchen Völker— ſchaften“ — hvad der i bogſtavelig Forſtand er abſolut fejl⸗ agtigt, men ſom fortolket paa en vis Maade turde være rigtigt — erklærer begge Verſemaal for identiffe og holder Alexandrineren for at være indført med Frankerne; Simrock anſeer dem ligeledes begge for ſideordnede Udvik⸗ linger af den oldhojtydſke Allitterationslinie, en ſimpel Lang⸗ linie paa otte Arſes (Accenter), delt i to lige Dele ved en Inciſion. Lachmann ſoger ligeledes en Forbindelſe mellem Formerne, og Diez, der ialtfald i en ſenere Periode anſeer dem begge for ſelvſtendige, finder ikke deſtomindre, at Lig⸗ heden er overraſkende?).

Hvilken af alle disſe Synsmaader der her er den rigtige, og hvilken af de to Former der kan gjore Krav paa ſtorſt Alelde, ligger os her for fjernt til, at jeg nøjere ſkal gaa ind derpaa; det Anforte maa være Nok til at viſe, at begge Verſemaal efter alle de betydelige Autoriteters enſtemmige Mening lade ſig derivere fra ſamme Grundform og i deres

i dighedens Suffi-

*) Sammenlign hermed Hr. Kaufmanns med Ukyndig É å ſance fremſatte Bemærkninger om den abſolnte Uoverensſtemmelſe mellem Alexandrineren og „Kampeviſeverſet eller de Wintherſte

Traſnitsſtrofer“ 9: Nibelungenverſet. Red.

Nr. 379.

ner og Jjern.

hiſtoriſke Udvikling rimeligvis virkeligt ffrive fig fra en ſaa⸗ dan. At denne ikke er et ſexfodet, men et ottefodet Vers, have Theoretikerne, de kaldede ſaavelſom de ukaldede, været blinde for; det er undgaget alle Metrikernes Opmeerkſomhed, at der i enkelte Vers findes Pauſer, der ligeſom Pauſerne i Muſiken udgjøre en ſtiltiende Beſtanddel af Rhythmen, der i Forbindelſe med det foregagende Ords Udgang og det efter— folgendes Begyndelſe danne den konſtante Afſtand mellem to Arſispunkter (2: de Steder, hvor Taktſlagene falde ved Skan⸗ ſionen) og derfor have en til en vis Grad konſtant Lengde.

Et Exempel kan her være oplyſende. Skanderer man de to Linier af Hauch (med en uveſenlig Omſetning af Ordene): *)

Paany fra Dybet klang det op, det gjennem Taagen lod:

Jeg vakke vil den favre Viv igjen af Gravens Skjod. — fræver hver Linie ſyv Taktſlag. Bortkaſtes Slutningsſtavel⸗ ſen af den forſte Hemiſtich i hver Linie og fkanderes Verſene:

Paany fra Dybet klang det, det gjennem Taagen lød:

Jeg vakke vil den Favre igjen af Gravens Skjod, —

vil man høre „klang det“ og „Favre“ brede fig lidt, faa at begge Stavelſer træffes af Taktſlag, eller man kan lade det fjerde Taktſlag falde paa Pauſen efter dem, — dette beroer noget paa Stavelſernes Lydgehalt i hvert givet Tilfælde, — Rhythmen bliver uforandret. Bortſkaffes af den førfte Hemi⸗ ſtich endnu en Stavelſe:

Paany fra Dybet klang, det gjennem Taagen lod:

Jeg vakke vil den Viv igjen af Gravens Skjød — og fkanderes Linierne ſkarpt i Sammenhæng, vil man høre, at Pauſen efter „klang“ og „Viv“ nu for fig ſelv fræver et Taktſlag, at den indeholder en ſtiltiende Arſis og repreſenterer en hel Fod, der er bortkaſtet. Verſet fræver her ligeſom de foregaaende ſyv ensartede Taktſlag og kan ikke nøjes med fer, uden at dets hele Rhythme gaaer tilgrunde. +)

Alexandrineren lader fig ſaaledes ligeſom Nibelungenverſet karakteriſere ſom et ſyvfodet Vers, et katalekt (iambift) Te⸗ trameter, hvis to Hemiſticher ere adſkilte ved en Pauſe og hver for fig beſtaager af et katalekt Dimeter, indeholdende halvanden Dipodie eller tre Arſisſtavelſer. Et yderligere Bevis herfor ffal leveres i det Følgende.

Den nyere franffe Litteratur har imidlertid udviflet Grundformen paa en ejendommelig Maade. 3 Mellemhoj⸗ tydſt er Udgangen af den forſte Hemiſtich ikke beſtemt: ſkjondt i Reglen amphibrachiſk, er den dog ſtundom bacchiſk, ſtundom endog diiambiſk, hvorved hele Pauſen udfyldes. J Franſk er den derimod ufravigeligt beſtemt ſom en enkelt Jambe, og Verſemaalet er dertil ſtrengt ſtavelſetcellende, ſaaledes at i de rimede Langlinier hvertandet Liniepar indeholder 12, hvert⸗ andet 13 Stavelſer. Deraf folger, at naar Pauſerne, ſom det ideligt ſkeer i Nibelungenverſet, fulde udfyldes i Alexan⸗ drineren, fan maa andre Stavelſer til Gjengjæld bortkaſtes

) Men ſtanderes maa der, virkeligt ſtanderes, og Takten ſlaaes nojagtigt. Hr. R. Kaufmann paaſtaaer, at hans Vers lade ſig ſkandere; det er meget muligt; men han burde have forſogt dette ſimple Experiment ſelv, og at han ikke har gjort det, er viſt. Herom ſenere.

) Blot en Misforſtaaelſe maa jeg værge mig imod: ſkandere rigtigt er ikke at deklamere godt. Jeg huſker ikke, om Beethoven har

metronomiſeret ſine Sonater; han kunde have gjort det; men ligefuldt vilde Ingen kunne ſpille efter Metronomens Taktſlag uden at gjøre dem aandloſe. Der gives, ſiger Scherer om denne Gjen⸗ ſtand, en ideal og en real Rhythme, bringer man den ene frem, tilintetgjør man den anden; desuagtet maa den forſte nødvendigt

være den ſidſtes Udgangspunkt og Korrektiv.

for at vedligeholde Stavelſeantallet, og bette finde vi ogſaa at være Tilfælde. Skandere vi de to Linier:

Et moi de mon côté, je ne m'oppose pas,

Madame, à ces bontés, qu'ont pour lui vos appas.

> (Moliere.) ville vi i den ſidſte Hemiſtich føle Nodvendigheden af at an⸗ bringe fire Taktſlag paa denne, nemlig paa Stavelſerne qu'on — lui — vos — pas. Vi fe endvidere for det Forſte, at hele Midterpauſen er abſorberet af den anden Hemiſtichs forſte Stavelſe, idet det Taktſlag, ſom den i det forrige Vers fræ- vede, her falder paa «qu'oni», for det Andet, at en iambiff Theſisſtavelſe er bortkaſtet mellem «lui» og «vos, der begge her ere Arſisſtavelſer. Havde Hr. R. Kaufmann gjort dette Experiment blot med et eneſte af ſine Vers, vilde han ſtrax have været paa det Rene med, at Alexandrinerens Hemiſtich aldrig kan indeholde to Anapeeſter og at Alt, hvad han falder Anapeſter, er Kretikere;“) der er ingen anden Skanſion mulig. J Evalds:

Over Bjerg, over Dal, over bruſende Søer —

lade de tre „over“ fig færdeles godt ſkandere anapæftiff fam- med den folgende Stavelſe; men i en af de Alexandrinere, hvormed Chr. Winther altfor rigeligt har betenkt fine Nibelungenſtrofer:

Sig ſkynder over Mark, over Groft, over Grav — lade de tilſvarende tre Forbindelſer fig ikke tage paa nogen anden Maade end kretiſk, ſaafremt man da fkanderer Verſet iambiſk fra Begyndelſen og ikke peoniſt. Maaden, hvorpaa Pauſen i det her anførte franſke og danſte Exempel udfyldes, er et uigjendriveligt Bevis paa denne Pauſes Karakter ſom ſtiltiende Beſtandel af Rhythmen og dermed for Alexandrine- rens Bæjen ſom Tetrameter.

Jeg antyder blot, hvad der følger af fig felv, at den forſte Hemiſtich paa felvjamme Maade fan abforbere hele den foregaaende Pauſe, der ſtiller Langlinierne, og ſom i dette Verſemaal har en ligeſaa konſtant Karakter ſom Midterpauſen:

Madame, c'est à vous, qu'appartient cet ouvrage! C'est à vous que mon coeur a recours aujourd'hui. (Moliere.) De udhavede Ord maa nødvendigt ffanderes ens i begge Linier. Den meſt fremtrædende Ejendommelighed hos Nibelungen⸗

verſet beſtager i Bortkaſtelſen af Theſisſtavelſer:

Som under Falkens Rede det lydloſe Krat. (Welhaven.) man hører her ved Skanſionen, at begge de forſte Stavelſer i „lydloſe“ ere Arſes. Skal en ſaadan Bortkaſtelſe finde Sted i Alexandrineren, da kan dette kun ſke, naar der paa et andet Sted ſattes en Stavelſe til, ſaaledes at f. Ex. den naſte Theſis oploſes i to. Exempler ere ikke ſjeldne:

Adieu. — Prince On mattend, madame, il faut partir (Racine.) Allez, belle Junie, et d'un esprit content (Samme.)

Paa Danfk findes Figuren hos Poul Moller: Tungt Vaarzephirerne vende det femfingrede Blad.

—

Ligeledes i Prof. Molbechs ovenomtalte lille Prove:

Jeg veed jo rigt'nok ej, hvad De har for en Hede; Men til at fange Fyr er jeg ikke faa rede. Af koriambiſke Former er den ene velbekjendt: Pense de Lart des ers atteindre la hauteur (Boileau). Paa Danfk:

) Eller rettere: Elementer af Kretikere.

de korrekt ikke hellere kunne opfattes ſon for vidt. i

En Udvikling af: hvorfor n Kretikere, vilde fore mig

naſten ſige: gjenſtridigt, underordner

13

Hær og Fern.

Nr. 379.

denne — Sammenhængen ell 5 115 i ØR 1 ER Pladſen mig ikke at e 5 5 ä bee e

— ſom findes hos ſamme For⸗ fatter:

Gjem min Svobe, Laurent, hang min Haarſtjorte ind. e e Sprogs Biaccenter gjor det vanſke⸗

g nb ge Exempler paa den, dog kan man vel anføre Linierne: ”

Volle, crépes, habits, lugubres ornements (Corneille.)

Oui, madame, Néron, qui Fauroit pu penser (Racine.)

Fire Afeendringer af Grundformen ere her paaviſte, en udtømmende Redegjorelſe for deres Plads i Syſtemet kan ikke finde Sted her. Endnu forſtjellige andre lade fig tœenke og Exempler paa dem fattes ikke heller i Originalſproget; men dels ere de ſjeldne, dels ville de i Danſt neppe faae ſtor Betydning. Det ſkjonnes let, at man ved Kombination af de fire nævnte Former i Forbindelſe med Grundformen ſaavel ſom ved den Afvexling, de fkiftende mandlige og kvindelige Rim byde, allerede kan opnaa en ikke ringe Virk⸗ ning i en daufk Overſettelſe og bibringe Rhythmen betydeligt mere Liv og Kraft, end man hidtil almindeligt har antaget for muligt, Men den forſte Betingelſe for Tilladeligheden af deres Anvendelſe er, at hver Figur for fig ffal være flagende, kraftigt udpreget og kun tillade een Skanſionsmaade. Karak⸗ terloſe Mellemformer fordærve kun Rhythmen uden at give den mere Flugt. ;

Jeg tilføjer blot Eet: jeg har ikke læft Hr. R. Kauf⸗ manns Overſettelſe af „Amphitryon“ og veed ikke, hvorledes den er. Men ſaameget er viſt, at for den Pris (400 —500 Kr.), ſom Theatret har Raad til at betale, kan end ikke den ſtorſte Meſter i Verſifikationskunſten levere en Overſettelſe af Molière, hvis han da ikke ligeſaa godt kunde gjøre den gratis. Opgaven er faa vanfkelig, at de vanſkeligſte Opgaver, der kunne ſtilles en Verſifikator, ere Borneleg i Sammenlig⸗ ning med denne. Skal Arbejdet blot være pasſabelt, vil den nævnte Sum naeſſten ligeſaa let kunne fortjenes ved at hugge Brende.

m Runerne i Norden“, almenfattelig Frem⸗ SØ ved P. Købte. (Otto B. Wroblewſky.) Denne ſmukt udſtyrede lille Bog vil utvivlſomt blive modtaget ne Glæve af Enhver, der har Interesfe for og Kjærlighed ti vort Fedrelands Hiſtorie og Oldtidsmindesmerker. Den hele omhyggelige og fordringsloſe Maade, 1 ke behandlet, idet Forfatteren ſelv erklerer, at hans Få 1975 ſtiller Fordringer i Retning af ſelvſtendig 1 g 5 tydning, gjor et ſaameget mere tiltalende Indtryk, ſom i aabenbart, at Forfatteren er fin Opgave e SGES É alle Maader. Og denne har ingenlunde været let. 5 1 nemlig været Henſigten at give en kort og let ns SÅ z 0 ſigt over Runeſkriftens 55 ele 1129 det e 7 1975 videre Üdvikling i Tidens Lob, og me t i holdsvis let at behandle adſtillige videnſkabelige e bi almenfattelig Fremſtilling, er der paa den kr 111 valse videnſtabelige Omraader, hvor Stoffet kun nodigt, me i

fig en populair Form. erde runologiſke Verker, faa vel almindelige ſom ſpecielle,

har vor Litteratur ikke havt nogen Mangel pan, takket være ſaadanne Forſkere ſom Stephens, Thorſen og Wimmer; men forſt ved Hr. Kobkes Arbejde er det gjort muligt for Legfolk at erhverve fig et almindeligt Kjendſkab til de veſenligſte af Runologiens gjennem mange Kampe og Fejltrin indvundne Reſultater. Det er jo, ſom befjendt, forſt den nyeſte Tid, der har anlagt en virkelig videnſkabelig Methode i Tydningen

. af vore nordiſke Runemindesmeerker, ligeſom jo overhovedet

den ſammenlignende Arkeologi endnu kun er en ganſke ung Videnſkab, der neppe har traadt fine forſte Borneſko. Vore lærde Forfedre i de nermeſt foregagende Aarhundreder med deres udelukkende latinſke Skoledannelſe betragtede det i Reglen, ſom en Beſkjeftigelſe, der ikke blot i og for fig var unyttig, men ogſaa ſom Noget, der laa under deres Verdighed, at ſysle med flige uklasſiſke Studier. Runeſtenene betragtedes ſom Snurrepiberier uden egenligt Bærd, eller ogſaa jane man paa dem ſom gaadefulde og myſtiſke Vidnesbyrd fra en lengſt forſvunden Tid „for Syndfloden”. Ja i Middelalderen til lagde man endog, ſaaledes ſom det fremgaaer af talrige middelalderlige Digtninger, Runerne en ſeregen ffjult Kraft, ſom forlenede den, der kunde „raade“ ) dem, en overnaturlig Magt. Ved Hjælp af disſe Trylletegn kunde den Runekyndige ſtille Vejr og Bind, ffaffe fig at vide, hvad der ffete „i fremmede Lande“, fremtrylle Sovn, beherſke de afdode Aander, væffe Kjærlighed o. ſ. v., o. ſ. v.

Naar man nu i vore Dage er kommen faa vidt, at man i Reglen er iſtand til at tyde Runeindſkrifterne, faa kunne alle de nordifke Folk tilegne fig deres Del af Wren herfor; thi alle tre ſkandinaviſke Lande have frembragt betydelige Bidenffabsmænd, hvis ſammenlagte Arbejde det ſkyldes, at Runelogien i vort Aarhundrede har gjort og ſtadig gjor ſaa betydelige Fremſkridt. Forfatteren har ſom Grundlag for ſit Arbejde nærmeft. benyttet Dr. Wimmers „Runeſkriftens Op⸗ rindelſe og Udvikling” og Liljegrens »Runläras, navnlig ſaa⸗ ledes ſom dette Verk er gjengivet under populair Form af Dr. Montelius i forſte Bind af den ſtore illuſtrerede «Sveriges historia», der udgives af fer yngre ſvenſke Hiſtorikere. Det er imidlertid en Selvfolge, at en Forfatter, der arbejder faa grundigt ſom Hr. Købte, ikke har undladt at benytte de øvrige Kilder af nogen Verdi, ſom vor egen eller vore Nabolandes Litteratur har at tilbyde. SA:

Skriftet er forſynet med et ikke ringe Antal fortrinlige Afbildninger, der for Storſtedelen ſkyldes vor bekjendte arfæo- ologiffe Tegner, Prof. Magnus Peterſen; i det Hele taget er der jaa vel fra Forfatterens ſom fra Forleggerens Side gjort Alt for, at dette ſmukke og fortjenſtfulde Arbejde kan fremtræde under en faa tiltalende Form ſom muligt,

+) At „raade“ Runer vil ſige at „rade“, fætte dem i Rad, medens Üdtrykket at „riſte“ Runer har fin Oprindelſe derfra, at Skrift⸗ tegnene oprindeligt indſkares i Traplader. Gloſen gaaer igjen paa Engelff: to write — at ſtrive, og paa Svenſt: rita — at tegne.

Fru Schonbergs Debut ſom Margarethe i Gounods „Fauſt“ var, ſom Debut 'er pleje at være, af en problematiſk Beſkaffenhed: om Debutantinden vil kunne hævde fin Plads ved Scenen, er efter Debut'en ikke lettere at afgjore end for den efter det Kjendſkab, ſom man gjennem forſkjellige Koncerter. allerede havde til Fru

Det kgl. Theater.

emmemidler. Foreløbig ſynes det dog, ſom 0 ve gl laa nærmere for Debutantindens hele Perſonlighed end den ſtore Opera, i alle Tilfælde var Op⸗ gaven Margarethe altfor betydelig for hende buabe med Des fyn til Spil og Gang. Hvad man havde Lejlighed til a

A. . .

f É ||

2 Sophus Bauditz, C. St. A. Bille, William Bloch, Otto Borchsenius

2

Nr. 379. i Mær og Fjern. i 8

paafkjonne, var en god Pronunciation og et tenkſomt og forſtandigt Foredrag. Stemmen er en decideret, men ikke omfangsrig Sopran, der har ſine Forcer i det øvre Stemme⸗ lag, men i det Hele klinger belagt i Mellemregiſtret og nedad. At der i Lordags gjennemgagende var nogen Vaklen i In⸗ tonationen med Tendens til at ſynge for lavt, kan man imidlertid ſkrive paa SØN, BEL DE Niue det . ik „Fauſt“ med fin gamle Bejætning, idet Rekruter ; ; ske haner el: SR med de 1 Udſtyrelſe, der rig⸗ Jen amerikanſk Journal leſes ifølge „Ugeſkrift for tignok højlig trænger til Fornyelſe og ſom er lidet ſmigrende Leger“: „At man her i Amerika forfalſker Alt, er bekjendt; for Scenearrangementet, ſaaledes Kirkeſcenen, der foregaaer de af Træ fabrikerede Skinker og Muſkatnodder, ſom blev ude paa Gaden og er henlagt bagefter iſtedetfor førend | fendt fra Ny-England⸗Staterne, ere endnu i friſt Minde. Valentins Dod, endvidere den forunderlige Valpurgisnat, der Nu forfalſker man endog Eg, og denne Forretning drives ganffe vift iffe ffal frifte Fauſt fan overmaade meget og ſom | ganffe fabriksmesſigt i ſtor Maaleftof. I den ene Del af helt ev berøvet fin ſtore Ballet, endelig Apotheoſen til Slut⸗ en ſtor Sal ſaae Ref. flere rummelige Kobberkar, ſom vare ningen med Margarethes Himmelfart, efter at hun er gjennem⸗ | fyldte med en tyk, klebrig, gul Masſe, i hvilken en Mand gaaet en haſtig Omdannelſe til Dukke. Det fortjener at ſtadig rørte om; det foreſtillede Eggeblomme. J den anden fremhæves, at Hr. Nyrop i Sondags havde flere gode Ende af Salen fandtes lignende Beholdere, i hvilke der blev Momenter, navnlig lykkedes forſte Akt overraſkende godt fabrikeret 2eggehvide. Skallerne bleve lavede af en hvid for ham. Gipsmasſe ved Hjælp af et Bleſeror efter ſamme Princip ſom Bornenes Sebebobler. De fugtige Skaller bleve tørrede 5 i en Ovn og ſenere fyldte forſt med kunſtig Hvide, faa med kunſtig Blomme og tilſidſt igjen lidt Hvide; den lille Aabning i den ene Ende blev lukket med hvidt Cement, og den moderne Civiliſations Triumf, det kunſtige Eg, er færdigt. J Ud- ee SPRE mør me ſeende ligner det fortrinligt et naturligt g, men det ikke De . . blot favner alle nærende Beſtanddele, men er ſaavel i raa ; ſom kogt Tilſtand ufordejeligt og ffadeligt; Ingredienſerne 1 ffulle i og for fig ikke være fkadelige, men den Gummi, der benyttes til Blommen, indgaaer en for Sundheden farlig For⸗ Af Adolf Tidemands udvalgte Verker er 7. Levering bindelſe med Alkali. udkommet, indeholdende to Raderinger efter Malerierne „En Ligfærd” og „Et Brudefolges Ankomſt til Kirken“.

e

Med dette Numer følger Titelblad og Indholds— Af Univerſitets⸗Bogbinder D. L. Cléments Efterfolger fortegnelſe til 8. Bind af „Ner og Fjern“. (Imm. Peterſen) er der komponeret ſmukke Rygge til Fr. Paludan⸗Müllers ſamlede Skrifter og til Traps ; i Topografi, til ſidſtnevnte Vork fem Bind med Kjøbenhavns, 8 179 0 abe f e e ns lan: De blee 19 55 115 7 1 1 Uiſiſana, ovelle af Fr. nelhagen, fortſat. — Lotos⸗ Ierne, ig BANDE; Odenſes, Aalborgs Så Ribes 1 nes pal fom af Alfred Tennyſon, overſat af Ad. Hanſen. — Om Alexandrinerens Skje nemerker, til forſtnevnte Verk poetiſte Emblemer ſom Theori, af Ernſt v. d. Recke. — Litteratur. — Theatrene. — Billed⸗ Antydning af Indholdet. kunſt. — Brogede Blade. — Titelblad og Indholdsfortegnelſe til 8. Bind.

„NR OG FJERN”,

et Ugeblad for

Litteratur, Kunst og offentligt Liv. Redigeret af P, Hansen.

Hver Søndag 2 Ark-i stort Kvart (32 Spalter) heftet.

Den nu sluttede Aargang har indeholdt Originalbidrag af følgende danske Forfattere: Ph. Aleth, Fr. Bajer, » Erik Bøgh, Edgar Collin, Carit Etlar, K. Gjellerup, Ad. Hansen, P. H., Harald Høffding, H. V. Kaalund, Ove Krag, Jul. Lange, C. C. Lorenzen, Sigurd Müller, C. Otto, J. Paludan, Ernst v. d. Recke, Chr. Richardt, Sophus Schandorph, Karl Theisen, Alex. Thorsøe, Vetulus, V. Wille, Lodiacus, samt Musikbidrag af J. P. E. Hartmann, og Oversættelser bl. A. efter Max Adeler, Fr. Bodenstedt, K. E. Hranzos, Leo llertzberg-Fränekel, Grenxille-Hurray, Paul Lindau, Rudolph Lindau, Arthur Levisohn, Hax Nordau, Ouida, James Payn, llelene v. Racowitza, Jul. Rodenberg, Viktor Rydberg, Arthur Schopenhauer, Fr. Spielhagen, Zakarias Topelius, Ivan Turgenjef, Hark Twain, d. Valbert (Cherbuliez), George Vautier, II. Wittmann. f É

Med det idag Søndagen den 5. Oktober udkommende Nr. 379 b i alle Boglader og Postexpeditioner. Abonnements

S | Tiltrædende Abonnenter erholde i Bladet optagne nye Novelle «Quisisana».

C. A. Reitzel. Otto B. Wroblewsky. Løvstræde 7. K. Nytorv 19. K.

n egynder en ny Aargang. Bestillinger modtages pris 3 Kr. 50 Ore Kvartalet frit tilsendt.

» Saalangt Oplaget rækker, gratis det Udkomne af Fr. Spielhagens

Pris: 15 Øre pr. Petitlinies 7 Plads.

er og Fjern.

Nr. 379.

Avertissementer.

Det kgl. Theater.

Repertoiret for indeværende Uge er fore- løbig fastsat saaledes : Søndag 5. Medea. Mandag 0. Lady Tartuffe. Tirsdag 7. Kl. 12 Marie Stuart. j Kl. 7 Ambrosius. Onsdag 8. Marie Antoinette. (Uden Abonnement.) Torsdag 9. Svalen. Napoli eller Fiskeren og hans Brud. Fredag 10. Faust. Lordag II. Kl. 12 Elisabeth, England. Kl. 7 Rigoletto.

Dronning af

Casino. Søndag den 5. Oktober Kl. 7:

Ildebrand i gamle use. Vaudeville i 1 Akt efter det Franske.

Den lille Hertug.

Operette i 3 Akter af Meilhac og Halévy Musiken af Charles Kostumerne efter de franske Teg- Dekorationer malede af

oversat af Adolf Hertz. Lecocq. ninger. De nye

Theatermaler Wallin.

Forbi omtr. Kl. 10½.

omnibus til og fra Theatret hver

Spilleaften.

Folketheatret. Sondag den 5. Oktober Kl. 7: For sidste Gang Cjongehovdingen.

Folkeskuespil med Sange og Kor i 5 MAS: rit dramatiseret efter Carit Etlars Fortælling af samme Navn af M. V. Brun. Musiken arrangeret Dekorationerne malede af

(3. og 5. Akt hver i to Afdelinger).

af E. W. Ramsoe. Fr. Noleke.

Forbi omtr. Kl. 10¼. Mandag den 6. Oktober Kl. 7: 1. Gang (i ny Indstudering)

Hjertet og Pengene. Lystspil i 4 Akter af Felicien Mallefille.

Hver Spilleaften Omnibus fra og til Frederiks- berg. (doldepladsen er uu paa Norregade tæt ved Folketheatret.)

Paa Undertegnedes Forlag er udkommet og at faae i alle Boglader:

| | Det forsvundne Kjøbenhavn.

" Første Række 45 Billeder i Omslag. 5 3 Kr.

* inden Række 16 Billeder i Omslag.

1 Kr. 25 Øre. 8 Ulegant Mappe hertil 2 Kr. e. . Reitzel. Otto B. Wroblewsky.

Punch

OR

t begyndte den 2. Oktoker e Fo Renta og udkommer hver Torsdag. Pris paa Velin 2 Kr. paa Ordinairt 1 Kr. 50 Øre Kvartalet. bonnement modtages paa Bladets Kontor, Strand

Eftermiddag Kl. 7 til Otto

Indleveres senest Torsdag B. Wroblewsky, Nytorv 19.

De sjællandske Jernbaner.

Afganende og ankommende Jernbanetog. Søndag den 5. Oktober.

Ordinaire Tog:

Fra Kjøbenhavn til Korser:

Kl. 6.45, 8:15 Fm.; 12.30, 7 Efm. (Ank. 9.30, 11.55 Fm.; 5.30, 9.50 Efm.)

Fra Korser til Kjebenhavn: Kl. 8 Fm., 12 Md., 4.25, 7.25 Efm. (Ank. 10.40 Fm., 4.30, 8, 10.30 Efm.)

Fra Kjøbenhavn til Roeskilde: Kl. 5 Efm. (Ank. Kl. 6. 15 Efm.)

Fra Kjøbenhavn til Masnedsund: Kl. 9 Fm., 2.15, 7.30 Efm. 7.30, 10.50 Efm.)

Fra Masnedsund til Kjøbenhavn : Kl. 6.30, 9.15 Fm.; 5.15 Efm. (Ank. 10 Fm., 2.30, 8:45 Efm.)

Fra Kjøbenhavn til Kallundborg: Kl. 9 Fm.; 2.15, 7.30 Efm. (Ank. 12.15, 7, 10.50 Efm.)

Fra Kallundborg til Kjøbenhavn: Kl. 6.40, 9 Fm.; 5.25 Efm. (Ank. 10 Fm.; 1.30, 8.45 Efm.) Fra Kjøbenhavn til Frederikssund : Kl. 9.15 Fm.; 3, 8.45 Efm. (Ank. 10.45 Fm. ; 4.30, 10 Efm.) Fra Frederikssund til Kjøbenhavn: Kl. 6.30, 11.30 Fm.; 5 Efm. (Ank. 7.45 Fm. ; 1, 6.30 Efm.) Fra Kjøbenhavn til Helsingør: Kl. 8, 11 Fm.; 3,25, 5.15, 9 Efm. 9,45 Fm.; 1, 6, 7.45, 10.45 Efm.) Fra Helsingør til Kjøbenhavn: Kl. 7, 8.50, 11.30 Fm.; 3.45, 8 Efm. (Ank.

(Ank. 12.20,

(Ank.

8.46, 11.10 Fm.; 1.50, 6.15, 10 Efm.)

Fra Kjøbenhavn til Klampenberg: Kl. 9.30 Fm., 12.15, 1.45, 3.30, 5.30, 9.10 Efm.

Fra Klampenborg til Kjebenhavn: Kl. 7.45, 11 Fm.; 1.15, 2.30, 4, 6, 9.45 Efm.

Extratog. Fra Kjebenhavn til Lyngby Kl. 11 Efm.

Til Konfirmationen.

Paa Otto B. Wroblewskys Forlag er ud- kommet og faaes i alle Nordens Boglader:

Miss Muloch: En Kvindes Tanker om Kvinden.

Overs. af Ch. Sannom, med Forord af Provst, Dr. Fog.

Heftet 2 Kr., eleg. indb. 3 Kr. 10 Øre.

Af Dr. Fogs Forord hidsættes: »Jeg anseer den for at være i Sandhed en af de gode Beger, som ret maatte ønskes at komme i mange Kvinders Hænder, saa vel i deres, som staa ved Vejens Begyndelse og mest have Sands for Blomsterne, der voxe omkring den, som i deres, der mødige have sat sig ved Kanten for at regne over de Rif- ter og Saar, dens Torne og Tidsler have bi- bragt dem . Forf. veed at finde en værdig, fri og ædel Livsopgave for Kvinden . .. dertil meddeler hun sine Raad og Lærdomme med et Liv og Humor, der gjør det til en Fornøjelse at læse dem. Men Hovedsagen er, at hendes hele Livsbetragtning hviler paa en sund og ægte Religieusitet, der er fri for alt Opstillet og Tillavet, en saadan, der minder om Ordet: Gudsfrygt er nyttig til alle Ting.»

Paa C A. Reitzels Forlag er udkommer:

Prædikener af

Peter Rørdam, Præst i Lyngby. 1. Hefte.

Udkommer komplet inden Jul i 4 Hefter à 1 Kr.

Kunstflidslotteriet

udmærker sig ikke blot ved sine elegante og smagfulde Gevinster, udførte elfter Tegninger af danske Kunstnere til en overordenlig billig Pris- ansættelse, men ogsaa ved den enestaaende og praktiske Maade, paa hvilken Tillægsgevinsterne fordeles mellem Spillerne. Lodsedler til Afdeling A å 1 Kr. og til Afdeling B å 50 Øre

faaes hos samtlige Kollekteurer og i Hovedkollektionen, Udstillingsbygningen

Nr. 21, ligeved Holdepladsen for Sporvognene.

Paa: Otto B. Wroblewskys Forlag er udkommet og at faae i alle Boglader:

P. Faber: Viser og Vers,

udgivne af Villiam Faber,

med Forfatterens Portrait, heftet 2 Kr. 25 Øre, eleg. indb. 3 Kr. 25 Øre.

II. W. Longfellow:

Sangen om Hiawatha, Oversat af G. Bern. Heftet 2 Kr. 50 Ore., eleg. indb. 4 Kr.

C. Leunbach,

Prædikener over Kirkeaarets Epistler og Lektier.

1. Heſte: Advent- og Juletiden. 85 Øre.

2. Hefte: Helligtrekongers- og Fastetiden. 1 Kr.

3. Hefte: Paaske- og Pintsetiden. I Kr.

4. Hefte: Trinitatistidens 1. Halvdel. | Kr.

5. (sidste) Hefte, ledsaget af Hovedtitelblad, udkommer i Løbet af Efteraaret.

J. H. Wessels Samlede Digte.

i Musik- es Udg., 4. Oplag, med Portrait og ? mn Hellet 2 Kr., eleg. indb. 3 Kr. 50 9.

232 ———ñ ERR

Mr. 379.

ner og Fern.

Paa Undertegnedes Forlag er udkommen og at faaegi alle Nordens Boglader:

Om Bunerne i Norden.

NH EN

Almenfattelig Fremstilling ved P. Købke.

Med 16 større og mindre Afbildninger, samt Fortegnelse over danske Runeindsxkrifter paa Stene og hvor disse findes.

Pris 1 Kr. 50 Øre.

Otto B. Wroblewskys Forlag.

Nytorv 19, Kjøbenhavn.

Østerbros og Omegns Beboere

underrettes herved om, at jeg forudeu den af mig i 10 Aar indforskrevne og forhandlede

Java Caffe fra 1. Oktober d. A. ogsaa fører

Hr. A. C. Gaméls brændte Java Caffe.

Begge Sorter vil daglig leveres friskbrændte.

villige Erindring

Anbefalende samme i Publikums vel- Ærbødigst

Chr. Fratz,

Urtekram, Material- og Delikatesseforretning;,

Østerbrogade 23, Hjørnet af Ryesgade.

I disse Dage er -paabegyndt en

Ny. Subskription

paa

Cantus Verdenshistorie.

Værket vil udkomme i 53 maanedlige Hefter å 1 Kr. og 1. (det 28.) Hefte å 50 Ø. Da hele Bogen foreligger komplet, kan Leverin- gen ske med kortere eller længere Mellemrum, efter Aftale med vedkommende Boghandler. Subskription modtages i alle Boglader i Dan- mark, Norge og Sverig.

Forlagsbureauet i Kjøbenhavn.

Paa Undertegnedes Forlag er udkommen:

En Pilgrimsfærd

det hellige Land.

Af C. Henrik Scharling. Pris 6 Kr. 75 Øre; indb. 9 Kr.

G. E. C. Gad, Vimmelskaftet Nr. 32.

Indbinding af „Nær og Fjern”.

Den til »Næer og Fjern» komponerede Indbinding samt Mapper til midlertidig Op- bevaring af enkelte Numre anbefales fra

Carl Petersen. Kgl. Hof-Bogbinder, St. Kjobmagergade 43. Prisen er 3 Kr. 50 Øre pr. Bind. 75 — for en Mappe.

W 1

Udkommet er og faaes i enhver Boglade:

Militair Justits i Norge for 200 Aar siden. Optegnelser fra Bergens Musæums Bibliothek ved J. Barstad, Premierlieutenant. 123 S. 8vo. Pris 2 Kr. 50 Øre. Christiania, i Sept. 1879.

Alb. Cammermeyer.

Paa Undertegnedes Forlag er udkommen:

Jesu Billede.

Digt af A. Munch. Fjerde Udgave. 1 Kr., indb. 2 Kr. Faaes i alle Boglader. Forlagsbureauet i Kjøbenhavn.

Pris

Paa mit Forlag er udkommen:

Brandts Legender,

Anden Udgave. Pris 2 Kr.; indb. 3 Kr. 25 Ø. G. E. C. Gad,

Vimmelskaftet 32.

Paa Undertegnedes Forlag er udkommen:

Peder Paars. Et komisk Heltedigt af Ludvig Holberg. Udgivet af A. E. Boye. Femte Oplag. Pris 85 Øre; indb. 1 Kr. 75 Øre.

Forlagsbureauet i Kjøbenhavn.

Paa Undertegnedes Forlag er udkommen:

Hvad jeg talte med mine Kon- firmander om. At J. Christiani. Pris 2 Kr. 75 Øre.

G. E. C. Gad. Vimmelskaftet Nr. 32,

Paa Undertegnedes Forlag er udkommen : ||

Nordiske Digtere

1 vort Aarhundrede.

En skandinavisk Anthologi med Biografier og Portraiter, udgivet af P. Hansen, Pris indb, 14 Kr.

Faaes i alle Boglader. Forlagsbureauet i Kjøbenhavn.

Udkommet er:

Verdens Ende af i Edward Eggleston, |

Forf. til Skolelæreren i Flat Creek o. fl. Med Forf. Portrait. 3 Kr. | Tidligere udkom: Skolelæreren i Flat Creek, en amerikansk Landsbyhistorie. Pris 2 Kr. 50 Øre.

Denne Fortælling, der i Originalsproget er solgt i ca. 50,000 Expl., har været Gjenstand for vor Presses mest rosende Omtale,

Magnus A. Schultzs Boghandel. Aalborg.

Bogsamlinger samt enkelte Ver- ker og Beger kjebes til antagellge Priser. M. P. Madsen, Nørregade Nr. 7, 1. Sal fra 10 — 6. Skolebøger kjebes ikke.

We DD 0% Afoelinqen for Gardin- & Meubelstoffer

anbefaler et meget stort Udvalg af alle nu brugelige Stoffer fra de fineste til de billigste Sorter.

ä

Gulvtæppe -Afdelingen

anbefaler

inye Mønstre: Smyrna Tæpper. Aubusson Tæpper. Fløiels Tæpper. Bryssel Tæpper. Skotske Tæpper. Hollandske Tæpper. Danske Tæpper. Filt Tæpper. Hampe Tæpper. Manilla Tæpper. Cocus Tæpper. Napier Tæpper. Cocus Maatter, ——

Linoleum T>pper, ægte Linoleum, Waltons Patent.

Vort Udvalg ér iaar saa righoldigt, at vi i alle Henseender se os istand

til at konkurrere med Udlandets største Etablissementer.

Ih. QWedoel & Welt.

REDAKTEUR : P. HANSEN.

FORLÆGGERE:

C. A. REITZEL, OTTO B. WROBLEWSKY. KJØBENHAVN.

BOGTRYKKER : i | BIANCO LUNO.

Kjøbenhavn.

Udkommer hver $øndag.

Tydſke Lyrikere fiden 1850.

Karakteriftiker og Prover.

A Viggo Peterſen.

2

Indledning.

„Vor Tid er Romanernes og Novellernes Periode, Tidens Indhold og Aandsretning fræver med Nodvendighed denne æfthetiffe Form, og kun den finder Gjenklang og Bifald

i hos Publikum.“ Hvorvidt denne nu faa gengſe Sætning | virfelig holder Stik, ffal jeg ikke indlade mig paa at | underſoge; fun faa meget turde være indlyſende, at den ved idelig at fremſettes ſom noget Selvfølgeligt og ved dens ofte tanfeløfe Cfterfnaffen let bliver til et ffadeligt Stikord — ſtadeligt, fordi det bidrager til at berøve andre Digtarter baade Forfatternes Kraft og Lyſt og ifær Publikums Interesſe og med denne altſaa tildels Betingelſen for, at Arbejder paa disſe Omraader kunne fremkomme. Men i ethvert Faldo maa det være den upartiffe Kunſtbetragtnings Pligt — og bet faa meget mere, jo mere Sandhed ber virfelig ligger til Grund for Sætninger ſom den anforte — ſcrlig at fremhæve og værbfætte, hvad der endda frembringes af virkelig Verdifuldt i hine ifolge Tidens Retning eller den herſtende Mode mere eller mindre tilſideſatte, men derfor i og for ſig lige berettigede og uundverlige Grene af Kunſten. . I Betragtninger af denne Art ſoge de Forſog, ſom ber ſtulle meddeles, deres Foranledning og Retferdigglorelſe. ) Det forekom mig ikke af være ubetimeligt, efterat vor Overſettelſeslitteratur nu er bleven beriget med ſaamange Proper paa den moderne tydſke Roman⸗ og Novelledigtning, dtſaa at henlede Opmerkſomheden paa en anden, e Uirugtbar Gren af vort ſydlige Nab olands æfthetiffe Litteratur:

dets lyriſke Poeſi fra de ſidſte Decennier, af hvilken hidtil kun et enkelt, ganſke viſt fremragende Verk er blevet om— plantet paa danſt Grund. Jeg veed vel, Mange ville indvende, at den Slags Arbejder heller ikke egne fig til Overſeettelſe, og overſeer felv ingenlunde Vanſtelighederne ved en ſaadan; dog turde hin Paaſtand alt være modbeviſt ved Andres heldige Forſog af beflægtet Natur, og idetmindſte haaber jeg — ganſte fraſeet den forogede Umiddelbarheds— virkning, al Poeſi gjør, naar den leſes i Ens Moders— maal — at nogle Karakteriſtiker og overſatte Prover af udvalgte Digtere hos den med den nyeſte tydſte Litteratur mindre fortrolige Læfer ville kunne væffe og vejlede Op— merkſomheden paa et Omraade, hvor det ikke lidet Verdi— fulde ganſte viſt maa udſoges blandt en overvældende Masſe af underordnede Produktioner.

Thi Lyriken er i Tydſtland ejheller i denne nyeſte Periode faa ganſke fortrængt af den proſaiſte Digtning. Som bekjendt har den omtalte Digtart altid ſpillet en ſtor Rolle i dette Lands Litteratur, og ffal nogen Gren eller Form af dets Poeſi fremhæves ſom den betydeligſte, ſom den, der giver den tydſte Digtning, ſaavel i dens egenlig klasſiſte Periode ſom ſenere, dens hojeſte og ejenbomme- ligſte Verd, ba maa det jo utvivlſomt blive den loriſte — direkte i en Rigdom af mindre Poeſier og indirekte ſom det bærende og fremtrædende, ofte, om man vil, altfor fremtrædende Element i be ftørre 1 54 ſom dramatiſte. Har nu end e af den ty

r

F

Nr. 380.

ner og fjern.

2

eſthetiſte Litteratur i veſenlig Grad forandret fig i de ſidſte Aartier, ja allerede fra Trediverne af — Grund- præget har dog i denne Henſeende, begrundet, ſom det ſelofolgelig er, i Nationalejendommeligheden, holdt fig mere uforandret, end man maaffe ved et flygtigere Bekjendtſtab er tilbøjelig til at antage. Hvad Omfanget af den i ſnevrere Forſtand lyriſte Digtning i den ſidſte Periode angaager, maa det være nok at anføre, at den nyeſte An- thogoli, Brümmers „Hausſchatz deutſcher Lyrik ſeit 1849“, der opfører Forfatterne i alfabetifk Orden, i de ni ud- komne Hefter, fra „Aar“ til „Friedmann“, indeholder Prover af ikke mindre end c. 300 Digtere, og dog ere ſelofolgelig de rent veerdilsſe forbigaaede. Tager man de mange nye Oplag af ældre Bøger med i Beregningen, kan man uden Overdrivelſe fætte Tallet paa de i de ſidſte 30 Aar i Tydſkland udkomme lyriſke og lyriſke-epiſke Samlinger til 7 à 8000, altſaa mellem 2 og 300 om Aaret — foruden den Masſe af Anthologier og Tids— ſkrifter, i hvilke lyriſte Digte ere offentliggjorte. Man tilgive denne lille ſtatiſtiſte Opgjørelfe paa bette Sted; men den vil dog være tilftræffelig til at viſe, at der endnu er fuldt op af Sangere i „der deutſche Dichterwald“, og — forudſat, at de tydſke Forleggere ikke uegennyttigt op⸗ ofre fig til Bedſte for Eratos Dyrkere — at det thydſke eeſthetiſte Publikum ej heller ganſke har ophørt at læje lyriſte Digte, ſelb i denne „Blut und Eiſen“-Mra, disſe Materialismens, Maſkinernes og Borsſpindelens Tider. Sagen er jo den, at Trangen til umiddelbar digteriſt Üdtalelſe af Menneſkehjertes mangfoldige Folelſer og Stemninger og den Gjenklang, ſom denne Poeſi ligeſaa umiddelbart finder i de Samtidiges Gemytter, ingenſinde bor og heldigvis ej heller nogenſinde kan udde, om den end til Tider kan ſynes ſterkt tilbagetrengt af andre Interesſer og Stromninger — og at den hos Tydſterne er ſterkere udpræget end maaſke hos nogen anden Nation. Og ligeſaa viſt ſom der blandt disſe Tuſinder og atter Tuſinder af Digte findes mangfoldige voerdiloſe, en Masſe af goldt Verſemageri, Fabrikation af Folelſer og Former paa anden Haand, ligeſaa ſikkert kan man ſige fig ſelv forud, at en ſaadan Overflod ogſaa maa have bragt Meget af virkeligt og blivende Verd.

Og for en nøjere kritiſt Betragtning træder da ogſaa frem af den ſtore Herſkare en ret anſelig Kreds af San- gere, ſom have megtet at hævde den tydſte Lyriks gamle Ry ogſaa i de ſidſt forløbne Decennier. — I den nye Verden, ſom de klasſiſke Heroer, en Herder, en Goethe og Schiller, alt for Aarhundredets Begyndelſe havde aabnet for Lyriken, i Indhold ſom i Form, og hvormed de neſten havde reduceret alt Tidligere til litterairhiſtoriſte Kurioſiteter — i det ejendommelige Naturſpermeri, hele det magiſte Skier, ſom derneſt den romantiſke Skole, om end meſt kun indirekte, havde kaſtet ogſaa over denne Digtart — endelig i det meget Nye hos deres umiddel⸗ bare Forgengere: en Platens og Rückerts mangeſidige Formvirtuoſitet i Kontraſt med den Heineiſte gracieuſe Nonchalance, ikke mindre end det vide Omfang af Tanker og Folelſer fra den gjenvakte Folkeſangs Emner og Toner til den moderneſte Reflexion og til de fjerneſte Tiders og Folkeſlags poetiſke Aandsindhold, ſom de nysnævnte For⸗ fattere, ſom en Uhland, en Müller, en Lenau o. A

havde nedlagt i deres Vers — i hele denne Rigdom har disſe Digteres Lyrik ſin Rod og ſine Forbilleder. Men

viſer ſig end for en kritiſt Betragtning i hine ſtore For⸗ gengeres Digtning de nodvendige Forudſctninger for vo Periodes Lyrik, faa ere dog dens ypperſte Sangere ikk blot „Epigoner“, hvis Vers kun give en fvagere Gjenklang af de gamle Toner — de kunne fuldt vel gjøre Fordring paa felvftændig Betydning, paa at betragtes ſom Repre⸗ 5 ſentanter for et nyt Trin i Üdviklingen af den tdſkte Lyrik. Det hører jo til den ægte, originale Lyriks Veſen, > at den, ſom den meſt umiddelbare, meſt ſubjektive Digt? art, fortrinsvis afgiver et tydeligt og paalideligt Maal for Styrken og Karakteren af den individuelle Begavelſe og af Tidens Aandsſtremninger i Forening; og ſaaledes fremtrede da ogſaa i de omhandlede Poeſier Lyrikens gamle og dog evig uopflidte Emner reflekterede i inter- esſante Perſonligheder og i en aandelig ſteerkt beveeget Tids ſkiftende Tanker og Folelſer — og dette i en hidtil . ukjendt Mangfoldighed. f

Vor Periode er — for her at karakteriſere den med faa Ord — fkilt fra den foregagende ved Revolutions aarets voldſomme, men frugtesloſe Ophidſelſe. Dens Begyndelſe er derfor den politiſke og moralſke „Katzen⸗ jammer” efter den ftærfe Rus; og den ſamtidige Digtning er, i Modſctning til Fyrrernes larmende, ſelvtillidsfulde . og udfordrende Poeſi, mild og ſpagferdig, præget paa den ene Side af en ivrig Devotion for Kirke og Trone, pan den anden Side af en „nyfodt“, lys og uſkyldig, men og⸗ faa ofte tom og tam Livsgleede. Efterhaanden ſom en nh Slægt af Forfattere træder frem paa Skuepladſen og Ideerne om Folkets Enhed og Verdighed atter vinde i 5 Styrke, træder ſnart Kraft og Sundhed, Oprindelighed og Dybde igjen ftærfere frem i Poeſien. Men de endnu beſtandigt trykkende og uklare Forhold i Forening med den theoretiſke Spekulation, der ifær fra Midten af vor Periode tager en overvejende pesſimiſtiſt Retning, lægger | dog ſamtidigt i mange af de dybere digteriſke Individualite⸗ ter en mørk Grundtone [af Fortvivlelſe eller haardt til⸗ kempet Reſignation — „der Weltſchmerz“ bliver i forſtjellge Nuancer atter i denne den nyeſte Lyrik et Element af ikke ringe Betydning, om end langtfra den ene dominerende Tone, og om end ofte udartende til en tom Blaſerethed og en affekteret Modeſyge, der falder udenfor den paa⸗ agtelſesveerdige Digtning, Hvorledes den endelig opnaaede Enhed og Magtſtilling, trods de mange ſtolte og begejſtrede Udtalelſer, hvormed ogſaa Skjaldene have hilſt den, hidtil juſt ejheller har givet vore ſydlige Naboer Beroligelſe og Til⸗ fredsſtillelſe, vide vi Alle. At forøvrigt den tydſte Gemyts⸗ dybde i Forening med Rigdommen paa ppperlige Forbilleder og den i vore Dage ſaa vidtudbredte poetiſte Kultur har affodt mange værdifulde lyriſte Frembringelſer, der ikke ſtaa i noget direkte Forhold til de herſtende Tidsſtrom⸗ ninger, er en Selvfolge. At endelig i ydre tekniſt Hen⸗ ſeende de betydeligere Forfatteres Poeſi i denne Periode gjennemgagende udmeerker fig ved en væfenlig fejlfri Be⸗ handling af mangfoldige Former, var jo under de givne, oftere antydede Betingelſer kun at vente. 7 Af den berørte Rekke af fremragende Lyrikere er det SA a, jeg vil forſoge at fremføre for Leſerne et lille Ud⸗ L kronologiſt Folge, idet jeg til en kort biografiſt og teriſerende Skizze af hver enkelt Digter fojer nogle Prover af hans bedſte og ejendommeligſte Digte i Over ſettelſe. Dog tillader Henfynet til Pladſen mig ikke at give disſe i ſtort Antal, og hvad deres Indhold og Art

altſa valg karak

(| 1

: Hær og Jjern.

Nr. 380.

angaaer, indſtrenker jeg mig væfenlig til den rent lyriſt Poeſi og forbigager indenfor dennes Omraade den polttiſe Tendens og Lejlighedsdigtning og den egenlig kirtelig religieuſe Lyrik. Det vilde have været let at forøge An. tallet af Digtere med mindſt lige ſaa mange af 5 5 Rang; men en ſtcerk Begrendsning var Nødvendig, o man vil i den her behandlede Rekke finde alle Sobibor retninger repræfenterede og — hvad der ogſaa var at tage Henſyn til — treffe Sangere fra alle Tydſtlands Egne fra de nordlige og øftlige Sletter ſom fra Rhinens 5

Saalens Bredder, fra Oſterrig og fra Schweiz. En ſmaalig Jagttagelſe af den beſtemte Tidsgrendſe ſpiller Jo paa et Omraade ſom dette ingen Rolle og er ſelv⸗ følgelig heller ikke overalt mulig. Som Regel er jeg ikke gaaet udover Aaret 1875; ved de eldre Digtere kan det forhaabenlig kun billiges, at jeg ogſaa har medtaget enkelte Digte, der afgjort høre til Tiden før 1850.

Til Slutning være det endnu bemerket, at det an— bragte Motto overalt er valgt blandt den paagjeldende Digters egne Vers.“

Heinrich Hoffmann von Fallersleben.

Hvad er Dig Verden, naar i den Du Kjærlighed ej fandt? ?

Ja, jeg jværger, Dig at elſte Trofaſt indtil Gravens Rand: Hvad jeg er og hvad jeg ejer, Sfyldes Dig, mit Fædreland !

Hoffmann fødtes den 2. April 1798 i Fallersleben i det Lüneburgſke. Allerede i hans Skoleaar i Helmſtedt og Braunſchweig begeiſtrede Frihedskrigen ham til patriotiſte Sange; men ſnart nærmede hans zalrige poetiffe Forſog fig til Folkeſangens Maneer, ſiden han fra 1818 var begyndt paa Studiet af gammeltydſk Sprog og Litteratur i Göttingen; og disſe to Retninger, den lyriſke Poeſi og det germaniſtiſke Studium, bleve de, i hvilke han hele fit lange Liv igjennem ſkulde udfolde en hojſt frugtbar Virkſomhed. Efter at have beſogt Univerſiteterne i Jena og Bonn og ivrigt fortſat fine Studier paa Bibliothekerne i mange tydffe Byer og i Holland, anſattes han 1823 ved Univerſitetsbibliotheket i Breslau, i hvilfen By han ogſaa efter mange Anſtrengelſer opnaaede at blive Proſesſor i tydſk Sprog og Litteratur. Dog, den ſurt erhvervede Stilling fulde han allerede 1842 atter miſte, da han, ſom ifær paa fine hyppige Studierejſer (til Sſterrig, Nordeuropa, Frankrig og Schweiz) var bleven en ivrig Politiker af demokratiſk Retning, pludſelig midt i den lange Rakke af fine fredſommelige Sangboger og videnfkabelige Varler havde udgivet en Samling „Unpolitiſche Lieder“, hvis Indhold ingenlunde fvarede til Titelen. J de nu paafolgende Aar forte Hoff⸗ mann et ejendommeligt omflakkende Liv, overalt udviſt af de tydſke Regjeringer, men feteret og underſtottet af Demokraterne, tjær Studenterne, overalt, i offentlige ſom i private Kredſe, ſyngende fine Sange til egne eller tillæmpede Melodier. Hans Navn hørte ſnart til de meft populaire i Tydſtland. Lige til Revolutionsagaret 1848 varede dette

moderne Troubadurliv; da blev han rehabiliteret i Preusſen og de ſed⸗ . vanlige Ventepenge tilftaaede ham. Han tog dernaſt uden faſt Anfættelfe — efterhaanden Ophold' i forſtjellige tydſke Byer, ſtadigt fortſettende fin —— Bobbelfidige Virkſomhed ſom Videnſkabsmand og Digter, hvad han for⸗ — øvrigt heller itte var ophørt med i fine Vandringsagar.

Endelig i 1860

gjorde Hertugen af Ratibor ham til Bibliothekar paa fit Slot Corvey

Er Weſwhalen, og i denne Stilling, der i hoj Grad tiltalte den gamle, 5 utrættelige Samler og Forſter, forblev han til 18740

——

ſin Dod den 19. Jan.

Se „Nar og Fjern” Nr. 84. 3

1 Min Kjærlighed.

Hvor ffulde Dig jeg glemme!

Hos Dig jo Alt jeg fandt, —

Om ogſaa tidt for Verden

Det Bedſte kun er Tant.

Jeg ſynger glad i Verden ud:

Mit Fædreland, det er min Brud! — Hvor ſtulde Dig jeg glemme!

Hos Dig jo Alt jeg fandt.

Hoffmann var en jaa afgjort Lyriker ſom kun faa; i hele ſit lange

Liv har han ikke udgivet et eneſte Arbejde, ſom endog blot af Navn.

kunde henregnes til nogen anden Digtart. Og desuagtet har han ud⸗ foldet en forbauſende Produktivitet. J Løbet af et halvt Aarhundrede udgav han en uafbrudt Rakke af Digtſamlinger, i det Hele ikke mindre end 42 — hvis Navne det her vilde være for vidtloftigt at opregne — lige fra de forſte „Lieder und Romanzen“ i 1821 til de ſidſte „Vater⸗ landslieder“ i 1871. Hoffmann er ſaaledes utvivlſomt den tydſke Digter, der har ſunget de fleſte Sange, ialtfald i de ſidſte Aarhundreder. Man kan paa Forhaand ſige fig ſelv, at disſe Hundreder af Digte umuligt kunne være Udtrykket for nogen ſtor poetiſk Oprindelighed, for ſerligt dybe Tanker eller original Livsanſkuelſe — en ſaadan bruger ikke faa mange Ord; men den poetiſke Strom flyder gjerne ſaameget rigeligere, jo tyndere og lettere Indholdet er. Dog er det ikke hermed min Mening, at frakjende den Hoffmannſke Digtning alt højere Værd: der findes unægtelig i den talloſe Mængde mangen yndefuld og trohjertig Melodi, mangt et lyſt og friſtt Stemningsbillede; og de gjøre ikke Fordring paa at være mere, end de ere: Gjenklang af den ſimple Folkeſang. Men det gjelder rigtignok om at ſtille Kjernen fra Avnerne; thi i de talrige poetiſte Fugleflokke, ſom Hoffmann ſtadigt lod flyve ud, kunde det jo ikke fejle, at der kom mangen en Fugl med, ſom havde altfor ſvag Vinger, eller at ſaare mange kun kvidrede det, ſom ældre Soſkende eller Andre for havde ſunget langt bedre.

Iblandt de mange erotifke Digte findes der adfkillige ſmukke og inderlige Hjertebekjendelſer: til Beſyngelſen af den ſalige Elſkovsrus hæve de fig ſjeldent; men forøvrigt er det ifær i naive Borneſange, i djærve Soldaterviſer, i gemytlige Drikkeſange, i varmtfolte patriotifke Kvad, endelig i ſmaa, halvt epigrammatiſte Satirer, at vor Digter har fin Styrke. Smaa ere overhovedet hans Digte gjennemgaaende, og neſten altid meget ſimple i Formen; men han formaaer tidt at lægge en fortryllende Velklang i fit Sprog, og hans Rim- og Versbehandling er neſten beſtandig fejlfri og tiltalende. — De „unpolitiſche Lieder“, der i fin Tid vakte fan megen Senſation og egenlig førft bragte ham i Anſeelſe, forekomme os nu temmelig tamme og ubetydelige; men de ligge jo forovrigt, baade hvad Indhold og Fodſelsaar angaaer, udenfor det Omraade, jeg her behandler.

J det Hele falder vel nok Hoffmanns Hovedbetydning indenfor en tidligere Periode; men ilke deſto mindre turde han, der endnu for faa Aar ſiden ftod ſom en utrættelig producerende Neſtor blandt de tydſke Lyrikere, dog eiheller forbigaaes blandt denne Periodes fremragende

Sangere.

Hvor ſkulde Dig jeg glemme,

Min Skat i Liv og Dod!

Med Dig jeg er forenet,

Med Dig i Fryd og Nod.

For Dig jeg vil i Kampen ſtaa, For Dig jeg vil i Doden gaa, — Hvor fkulde Dig jeg glemme, Min Skat i Liv og Dod!

Hvor fkulde jeg Dig glemme, Som Alt hos Dig jo fandt,

| i

Nr. 380. Kær og Fern

Saalenge af mit Hjerte

Den ſidſte Glod ej ſvandt!

Eet Maal kun for mit Liv jeg veed: At blive værd din Kjærlighed.

Hvor funde Dig jeg glemme!

Hos Dig jo Alt jeg fandt.

2. Begravelſe. „Lad os begrave Legemet!“ Koret fang; Og langſomt Toget gik fin ſtille Gang. Henover Graven ſorte Skyer drog, Mangt Øje græd, og tungt vort Hjerte ſlog.

Da Kiſten fænfet var i Jordens Skjod, Den lyſe Solglands frem fra Sſten brod, Og over Himlens ſkybelagte Vej

Den ffjønne Irisbue hvælved fig.

3. Endun paa Himmelen luer.

Endnu paa Himmelen luer Saa mangen en Stjerne klar; Men hende ej mere jeg ffuer, Som een Gang mig elffet har.

Vel hørte jeg Nattergaltrille

J Haven, hvor Lovhytten ſtaaer, — Min Elſkedes Ord, de milde,

Ej mere mit Øre nager.

Jeg vandred i Syden, i Norden, Til Hvile ej ſtunded min Hu,

Og ſtjondt jeg gammel er vorden, Saa ung var jeg aldrig ſom nu!

J hver lille Blomſt, der dufter, Kun Ungdom og Elſkov boer, Hver Vind, ſom i Lovet lufter, Kun ſiger: din Lykke er ſtor!

Ja, Lykke, hvor kunde Du ſpinde? Var ſelv jeg blot ſvunden med Dig! Vel kunde jeg Stedet finde;

Men Dig, Dig finder jeg ej!

Endnu paa Himmelen luer Saa mangen en Stjerne klar; Men hende ej mere jeg ſkuer, Som een Gang mig elfket har.

4. Udodelighed.

J, ſom man aldrig nok vil ære, Skribenter, af hvilken Art J mon være, J Stjalde

Og Kunſtnere alle,

J Muſernes Preſſter,

Hver Tonernes Kjender og Meſter,

J Andre, omſtraalte af Kunſtens Glands, J Skueſpil, i Sang og Dands,

Alle J, ſom male og hugge Og evigt efter Berommelſe ſukke,

J, ſom knapt kan betvinge

Jer Kummer og Nod,

Maa prutte og tinge

Om det daglige Brød, — Be hver Tid og hver Time, Da J ſtrebte at finde nok Af tilborlig Eſtime

I den dumme Filiſterflok!

Kom, jeg ſtrax et Raad Jer giver, Hvordan den til Del Jer bliver: Her er Berommelſens ſande Vej, Drik blot af denne Kilde med mig! Ved hvert et Drag en Laurberkviſt Sig ſelv om Lokkerne ſnor,

Saa alle Drankerne ſig tilſidſt Udødelige troer.

Klink da nu, Du og Du!

Lad os høre Glasſenes Sang! Det Skjonnes Ide i dette Kryſtal J Farve og Klang

Sit reneſte Udtryk finde fkal.

Klink blot, klink!

J Vinen boer i fortryllende Renhed En vidunderlig Kunſternes Enhed. Kun dette Ene J ſkaffe maa,

Og ſtrax J Lykke og Are naa.

J hvert et Drag af den herlige Drik Et Bevis for udodeligt Liv J fit.

Hver Lune og Grille,

Eders Sorg og Moje

Bil eerbodigt og ſtille

Efter Eders Hoved ſig foje,

Som ordensſmykte, hojthenrykte

Hof⸗ og andre Raader venter,

Til den naadige Herres Vink dem henter, Aldrig mere de komme kunne,

Naar J dem ej at komme unde

Hvem vover endnu om Tvivl at dromme, Naar os Vinens Sandheder gjennemſtremme, Os med Verden forſone Og med Livets Krone Gjennem Stjernevrimlen Os fore til Himlen!

Onſker Du mere Udodelighed? Drik ud og gjør mig paauy Beſked!

5. Venner, vort Foraar varer kun kort!

Venner, vort Foraar varer kun kort: Nattergaltonerne haſtig dø bort, Fryder idag Dig Skovenes Pragt, Imorgen den ſpredes af Stormenes Magt, Ene vor Kjerligheds ſalige Vaar Kjender ej Tidernes ſkiftende Kaar.

ner og SJjern.

Nr. 380.

Sommer og Vinter, Hvile og Strid, Haab og Forſagen, Smerte og Lyſt, Modes og fkilles, Blomſtring og Hoſt, — Ene vor Kjerligheds ſalige Vaar

Alt her paa Jorden har jo ſin Tid: | | Kjender ej Tidernes ffiftende Kaar. |

Mens vi end varmes af Livsſolens Magt, Ville vi leve i Kjerligheds Vagt,

Fremtidens Uvejr foragte vi fun,

Gribe hver Fryd i den vingede Stund!

Hvad der end ffjæntes os: Sorg eller Lyſt, — Lykkeligt er kun det elſkende Bryſt!

Gvad Soldaterne fortælle

om den fidfte rusſiſne Brig.

Fortjat.

III.

Saavel i ſom udenfor Rusland har det lige til den nyeſte Tid gjeldt for en afgjort Sag, at det Intendantur⸗ og Forplejningsſyſtem, ſom fulgtes i Krimkrigen, var det ſletteſte og meſt korrumperede, det var muligt at folge. J vor Tid er denne Dom bleven betydelig modificeret i visſe Kredſe: af Folk, ſom have været med baade i denne og den forrige Krig, hører man, naar der anſtilles Sam- menligninger mellem nu og da, meget hyppig folgende Paaſtand: „De Embedsmænd og Entrepreneurer, hvem Forplejningsveſenet var betroet i Aarene 1854 og 1855, ſtjal ganſke viſt ſom Ravne — men det var ved Siden heraf dygtige Folk, ſom forſtod at gjøre en henſigtsmessſig og praktiſt Brug af, hvad de ikke ſtjal. Men denne- gang ere vi blevne bedragne af Dumrianer — beſtjaalne af Menneſker, hvis ÜUdygtighed var endnu [tørre end deres Slethed.“

Vore Soldater indlade ſig naturligvis ikke paa at fore noget Bevis for denne Paaſtand; de kouſtatere ſimpelthen, at de Levnetsmidler og Foderſtoffer, ſom bleve leverede til Krim⸗-Armeen, vare til at nyde, medens denne Gang ffimlet Mel, muggent Brod og ubrugeligt Heſtefoder var Reglen i ſerdeles mange Tilfælde. At der dengang ligeſom nu blev betalt umaadelige Priſer og at Kronen er bleven be— draget for Millioner, betragtes ſom Noget, der folger af fig ſelb, og bekreftes fra de forſtjelligſte Sider. Vore Officierer pleje, naar Talen kommer paa denne Materie, at anføre Krimkrigens for ſtrengt retfærdig anſete Hiſtorie⸗ ſtriver, General Bogdanowitſch, ſom Hjemmelsmand for, at Generalerne Annenkow og Satler ved ubonhorlig Strenghed dengang fik ſat igjennem, at Armeen i det Hele taget var godt forplejet. De fra alle Sider fremkomne og af Re- gjeringen felv ſom grundede anerkjendte Klager over For— plejningsſyſtemet dengang angik veſenligſt Misforholdet mellem de leverede Varers Verdi og de uhyre Priſer, der maatte betales for dem. Men ogſaa herfor kunde der anføres visſe formildende Omſteendigheder, ſom ikke gjælde længer nu. Hovedvanſteligheden i Halvtredſerne, Mangelen paa Jernbaner og farbare Veje, erijterede iffe denne Gang. J Efteraaret 1854 flete det, at et Provianttog, der dirige⸗ redes fra Perekop til Simferopol, var 34 Dage om at tilbagelægge 134 Werſter (19 Mil) og at den med Koureerheſte rejſende Gehejmeraad Piragow (den berømte Kirurg) maatte bruge halvanden Dag om Stræfningen fra Simferopol til Sevaftopol, ber bog fun ubgjør 74 Werſter (10% Mil). At Forräadene ødelagdes og de til Slagt⸗

ning beſtemte Dyr kreperede under ſaadanne Transport- og Kommunikationsforhold, forſtager fig af fig ſelv.

Men ganſke anderledes ſtillede Sagen fig i vore Dage, da de til Armeen beſtemte Waggon'er kunde kjore neſten lige til Bredden af Donau og da der kun havde behøvedes et meget lille Maal af almindelig Menneſteforſtand og Omhyggelighed, for at beſkytte de tilførte Levnetsmidler (hvis de overhovedet duede noget) mod Vejrligets Indfly— delſe og mod Forraadnelſe. Desværre ſtillede Sagen fig ſaaledes, at de Perſoner, ſom fkulde levere Levnets— midlerne, kun vare ſaare lidet interesſerede i, hvilken Be⸗ ſkaffenhed de vare af. Intendanturen havde ſom bekjendt ſluttet en Leverance-Kontrakt med General-Entrepreneurerne Greger, Horwitz og Kohan, men formuleret den faa „ube— heendigt“, at Kvaliteten af det Leverede var fuldſteendig afhængig af disſe Folks Forgodtbefin dende, hvis moralſke Karakter det er bedſt flet ikke at omtale, Vel var det en Aftale, at alle de Gjenſtande, der ſtulde leveres, ſkulde være af forſte Kvalitet; men i en Efterſctning hed det, at der udenfor Rigets Grendſer maatte finde Undtagelſer Sted, idet der maatte tages Henſyn til de ſtedlige Pro— dukters Kvalitet og Sort. Da hele Krigen nu blev fort „üudenfor Rigets Grendſer“, forſtod det fig af fig ſelv, at „Undtagelſerne“ dannede Reglen og at de principale Be— ſtemmelſer i Kontrakten kun gjeeldte paa Papiret. Med Henſyn til Priſerne var det en Aftale, at Kompagnierne ſkulde have deres paaviſelige Indkjobspriſer godtgjorte og desuden 10 pCt. af Belobet for deres Umage. Med Henſyn til de Summer, der ſtulde betales, var Intendan⸗ turen ſaaledes ligeſaa afhængig af d'Hrr. Greger og Kon— ſorter ſom med Henſyn til Varernes Kvalitet. Men Hovedſagen var, at Intendanturen heller ikke efterat den havde havt Lejlighed. til at gjøre Erfaringer nogenſinde anſtillede noget Forføg paa at gjøre fig uafhængig af de Leveranter, i hvis Hænder den befandt fig, men tvertimod fuldſtendig identificerede fin Interesſe og fin re med Kompagniets og behandlede ethvert Angreb paa dette fom et Attentat paa fin egen Bærbdighen. Medens Kompagniet - ved fin Kontrakt var ſtillet ſaaledes, at det kunde udelukke enhver Konkurrence og fremtvinge Modtagelſen af ſine Leveringer, manglede der enhver Borgen endogſaa for, at de vare tilſtede der, hvor der trengtes til dem.

Under det forſte ſaavelſom under det andet af General Gurko foretagne Tog over Balkan lod ikke nogen Agent for Kompagniet ſig ſe, ikke engang i Omegnen af de Land⸗ ſtrekninger, ſom Operationsarmeen berørte, og den var

Nr. 380.

ner og fjern. 6

henviſt til at ſorge for fig ſelb. Endnu merkverdigere var den Erfaring, ſom General Sotow, Kommandeuren for det 4. Korps, maatte giore i Siſtowa. Hans og hans Troppers Ankomſt var bleven meldt iforvejen paa Dag og Time — men da han kom, manglede der ikke deſto mindre ethvert Spor af Proviant, og de til Intendanturen og til Kompagniets Agenter rettede Telegrammer bleve faa fuld- ftændig uden Virkning, at der ikke var Andet for Generalen at gjøre end at henvende fig til Civilgouverneuren Fyrſt Tſcherkasſti, ſom da kom til Hjælp, idet han ſtillede de Marker og Oplag, der tilhørte den tyrkiſte Befolkning, til den nødlidende Armees Raadighed. Samme Skjcbne havde i Juli 1877 to i Omegnen af Tirnowa ſtationerede Korps, hvis Kommandeur ſendte folgende Telegram til Hovedkvarteret: „Jeg er uden al Intendantur og uden et Stykke Brod og beder om Hjælp paa en eller anden Maade.“ Intendanturen ſtod hele Skylden paa Kompag⸗ niet, og bette ffød atter Skylden paa Intendanturen. „Det er beſtemt ved Kontrakt“ (hed det fra Kompagniets Side), „at Rekviſitioner paa Leveringer ſtulle være os iheende ſeneſt tre Dage for Terminen. Det ere vi indrettede paa, men ikke paa ſaadanne Tilfælde, at man angiver om Afte⸗ nen, hvad der ffal være leveret Morgenen efter — ikke at tale om, at der meget ofte mangler Modtagere paa de Steder, der ere blevne opgivne for Leveringen og fom vi

have naaet ved at opbyde alle vore Kræfter,”

Den uunbgaaelige Følge af ſaadanne Tifftande var, at Intendanturen blev endnu langt værre bedømt og mis⸗ tenkeliggjort end Kompagniet, hvis Samvittighedsloshed man betragtede ſom Noget, der fulgte af fig ſelv. J Ord og Skrift, i Blade og Tidsſtrifter, af Kombattanter og Ikke⸗Kombattanter paaſtages der udenvidere, at visſe højt- ſtaaende Perſoner have ſpillet under Dæffe med „Joderne“ og havt deres Fordel af, „at der leveredes faa flette Varer fom muligt til faa høje Prifer fom muligt,” Spørger man om Bevifer for en ſaadan Paa⸗ ſtand, faa henviſes man ganſte ſimpelt til Kontrakten og til den af hundrede Vidner befræftede Kjendsgjerning, at Intendanturen og dens Kompagni beſtandig vare at finde, hvor man ikke trængte til deres koſtbare Tjeneſte, fordi der var andre Hjelpemidler tilſtede, medens den regel⸗ mesſig „modte med Udeblivelſe,“ hvor det var vanſteligt og ufordelagtigt at ſkaffe Levnetsmidler tilveje, „Havde Intendanturen taget det alvorligt med fin Kontrolmyndig⸗ hed,” ſaaledes hører man endvidere Folk ſige, „ſaa havde idetmindſte faa uhorte og ſkamloſe Bedragerier ikke været mulige ſom de, der ere gagede i Svang overfor de ulykke⸗ lige Menneſker, der havde overtaget Kjorslerne. De ſtakkels rusſiſkfe Bønder, der havde ladet ſig forfore til at overtage Kjorslerne til Rumænien og Bulgarien, fik ikke blot ingen Betaling, men blev ovenikjobet ſaa forfærdelig mishandlede og udplyndrede, at de enten ſultede ihjel eller vendte tilbage ſom Tiggere til det ſamme Hjem, ſom de havde forladt veltilmode med Heſt og Vogn, ſtolte af deres Kontrakter.“ — Til en Betegnelſe af den Maaleſtok, efter hvilken der er blevet ſtjaalet og bedraget, kan folgende Kjendsgjerning være tilſtrekkelig. J Juli 1877 ſluttede en Hr. Warſchawski Kontrakter om Kjorſel, i hoilke det var beſtemt, at han ſkulde have 20 Francs om Dagen i Guld for hvert Kjoretoj; to Maaneder ſenere, i September ſamme Aar, blev der afſluttet en lignende Kontrakt med d'Hrr. Kaufmann og Baranow til 16 Franes om Dagen.

Ikke deſto mindre lykkedes det Hr. Warſchawski i April 1878 at faae fin gamle 20 Francs-Kontrak fornyet paa nogle Maaneder, og endnu i Juli ſamme Aar fif han 19 Francs. D'Hrr. Kaufmann, Baranows og Fleres billi— gere Tilbud exiſterede ſimpelthen ikke for Intendanturen, fordi denne betragtede det ſom mere ſtemmende med ſine Interesſer at kontrahere med Hr. Warſchawski og gjore ham en Forering, ſom (naar man multiplicerer de for meget betalte 4 og 3 Franes med Antallet af Kjorsler og Dage) beløb fig omtrent til en 5⅝ Millioner Frances. — Til de fan af Intendanturforvaltningens officielle Tyve, ber ſenere bleve dragne til Anſvar, hørte en underordnet Embedsmand ved Navn Chwoſchtſchinski, om hvem Bladet „Molwa“ fortalte Folgende: I de nu desværre ſvundne lykkelige Dage, da Alting blev betalt kontant i Guld og da man kunde gjore de meſt glimrende Forretninger i Patriotismens Navn, var Hr. Chwoſchtſchinski Opſyns— mand ved et Konſerve-Oplag af Heſtefoder i Kotroſcheni i Rumænien. Trods det Beſkedne i denne Stilling var Hr. Chwoſchtſchinski dog ſaaledes ſitueret, at han kunde foretage Underſleb til et Beløb af 340,000 Rubler og lade Konſerves til en Verdi af 2 Millioner raadne op. Under den i Krigstider ſedvanlig ſtedfindende „alminde— lige Forvirring“ vilde Oorigheden vanfkeligt nogenſinde have rettet ſin Opmerkſomhed paa denne Opſynsmand, og han havde ftille og flittig ſom en Bi kunnet ſamle Honning af Konſerverne og ſikret ſin Families Fremtid. Men Opſynsmanden forbandt ikke noget ſaadant velgjorende Ojemed med fin Odſelhed; iſtedetfor at ſende ſin Familie Punge fuld af Guld til Omvexling mod Verdipapirer, omſatte han Konſerverne i velſmagende Retter og henledte Ovrighedens Opmerkſomhed paa ſig ved et overdaadigt Levnet. Han havde en lukulliſt Smag, hvilket ikke pasſer til en Opſynsmands Embede. Engang gav han en Frokoſt, ſom koſtede ham 45,000 Rubler i Metal; det vil ſige, den koſtede ham egenlig meget mere, da denne Frokoſt blev omtalt i et rumeniſk Blad og derved gav Anledning til den Underſogelſe, ſom konſtaterede Underſleebet. — En Kollega af denne Herre, ſom ſkulde beſtyre de i Rasdel⸗ naja ophobede Forraad, blev overbeviſt om at have ſtjaalet 180,000 Pub Hø (et Bud — 40 Pund) og ladet 11,000 Tſchetwert Havre (1 Tſchetwert = 31/2 Skjcppe) raadne op. — At de verſte af disſe Menneſkers Bedragerier, de, ſom udøvedes imod de ulykkelige Bønder, der havde paa⸗ taget ſig Kjorsler — at de gik uſtraffede hen, kan natur⸗ ligvis ikke undre Nogen.

At Beſkyldninger ſom de her fortalte kunne fremſettes imod Regjeringens Organer, er ganſke viſt et ſlemt Tegn, men verre er det, at de vinde almindelig Tiltro og at Regjeringen idetmindſte indirekte har beſtyrket denne Til— tro. Den imod d'Hrr. Greger, Horwitz og Kohan for Krigsretten i Odesſa indledede Proces er ſom bekjendt bleven neddysſet ifolge vallerhojeſte Befaling“, og der er givet Ordre til at betale de Regninger, ſom der var blevet gjort Udfættelfer paa. Denne Fejl er utvivlſomt den ftørfte og betydningsfuldeſte, Regjeringen i Aar og Dag har gjort fig ſkyldig i. Ikke blot er Retsfolelſen bleven haardt krenket hos Tuſinder af brave Soldater og Offi⸗ cierer og Tilliden til Centralledelſen atter bleven ſpeert ryſtet, men der er ved denne uheldige Jorholdsregel

blevet aabnet en vid Dor for Mistenkeliggjorelſer af den verſte Art. = a

Nær og Jijern.

Nr. 380.

IV. 1 W Mangel paa Forſynlighed og Orden, ſom 8 ig gieeldende paa de fleſte andre Omraader af Forvaltningen, var ogſaa folelig i Henſeende til Admini⸗ ſtrationen af Hospitalerne og Medicinalveſenet. J Be⸗ gyndelſen, det vil ſige da der endnu ingen Saarede var, ſyntes Alting at gaa fortreffeligt; de til Optagelſe af de Syge beſtemte Rum gjorde et udmerket godt Indtryk, de vare jaa luftigt, propert og henſigtsmesſigt indrettede, at Self, fom fun have feet dem dengang, endnu ere fulde af Ros over dem. Ogſaa efterat Blodsudgydelſen var be⸗ gyndt og havde fyldt Lazaretherne med Lidende af enhver Art, var der enkelte Hospitaler, ſom neppe lod noget tilbage at onſte og kunde kaldes monſterverdige. Hertil horte iſer Anſtalterne i Tirnova og Gorny-Stjuden, Kej⸗ ſerens Hovedkvarteer. Men kaſtede man et Blik bag Koulisſerne, kom man f. Ex. til Siſtova eller Simniza, faa frembød der fig et ganffe andet Billede, og Beſtueren fik uvilkaarlig en Mistanke om, at de føromtalte Hos— pitaler kun vare tilſtede for et Syns Skyld, ſom en Slags Repreſentation. Den Mening og de Indtryk, ſom Legfolk fif af den gruopvoekkende Tilſtand i de almindelige Hospitaler, kommer felvfølgelig ikke i Betragtning; ifølge Sagens Natur kan og bor Medicine— ren alene domme om, hvad der under en blodig Krig er muligt og opnageligt af Foranſtaltninger til Gunſt for dens Ofre. Men det er netop Lægerne, der dømme haardeſt og bebrejde Medicinalforvaltningen en Grad af Uorden og Mangel paa Organiſation, der overgager Alt, hvad der er troligt. Af et Skrift af en i Siſtova anſat Læge meddele vi blandt Andet Folgende: „Hospitalerne i Siſtova vare anbragte i Huller, ſom neppe kunde kaldes Huſe og bar alle Odeleeggelſens Spor, hvorhos deres tidligere Beboere, Tyrkerne, hapde efterladt talrige Spor af deres bundløje Smuds; men endnu fmubfigere faae der ud indeni disſe Rum, om hvilfe Ingen faa let ffulde falde paa at tro, at de vare beſtemte til Optagelſe af Syge, og endnu mindre at de fkulde indrettes til Hospitaler. Maden blev baaren om i Ballier, ſom faa umiddelbart efter vandrede ud til Brønden for at fyldes med Vand til videre Tilberedelſe af Neringsmidler; disſe bleve om⸗ delte af ſmudſige, ſvedige Opvartere, hvis Hænder ikke havde været vaſkede i Uger og maatte indjage ſelv de meſt hærdede Nerver Gru og Vemmelſe; ligeledes vare Spiſe⸗ redſtaberne fulde af Fedt, Smuds og tiloversblevne Reſter.“ — „Hoad er jeg her i bet Hele taget for?“ ſagde en af de i Siſtova fungerende Leger; „her mangler jo Alting — baade Opvartning, Medikamenter og Neringsmidler.“ J Hospitalet Nr. 50 laa i Begyndelſen af Auguſt over

tyve Saarede i fyrretyve Timer uden Nering og uden Læge, efterat de havde kjort i tre Timer! Og her var Talen ikke om de i Nerheden af Kamppladſen i al Haſt improviſerede Ambulancer, men om Hospitaler, der laa i en ſtorre By og iforvejen vare beſtemte til at tage imod Saarede, ſom transporteredes langvejsfra! Medicinal⸗ forvaltningen havde ganſke ſimpelt været ude af Stand til at forudberegne et Feltlazareths Fornodenheder og ſorge endog blot for det Nodvendigſte. Indretningerne i Siſtova vare (rent borſeet fra deres usle Beſkaffenhed) beregnede paa 400-600 Saarede. Ikke des mindre ſtuvede man 1000 til 1500 Menneſker ſammen i dem og forlangte, at ti flet betjente Læger ſkulde ſorge for denne Mængde ulykkelige Menneſker!

Og dog ſage det endnu langt verre ud i Simniza end i Siſtova; her var der et til 630 Syge „indrettet“ Hospital (Nr. 57), der den 5. September 1877 talte ikke mindre end 2886 Indlagte og der ſom en Folge heraf var i en Tilſtand af Smuds, Stank og Uorden, der trodſer enhver Beſtrivelſe. Legerne, Betjeningen og de barmhjertige Soſtre befandt fig ſom en Folge af den Overanſtrengelſe, de havde været udſatte for, i en ligeſaa forfærdelig Tilſtand ſom de Saarede, der laa faa tæt ſammenpakkede, at de i Ordets bogſtavelige Forſtand ftødte og traadte paa hverandre. Lykkelig Den, der var i Be— ſiddelſe af en om end nok faa ſmudſig og usſel Seng! Mangfoldige Saarede laa ubedeekkede paa Gulvet i deres ſmudſige, blodplettede &læder og maatte undertiden favne al Nering i tolv til femten Timer. J Frajeſchty laa i Begyndelſen af September i et til 630 Perſoner beſtemt Lazareth endogſaa over 3000 Syge og Saarede. Dr. Iljinski, ſom virkede her, beretter, at der rundt omkring Ba⸗ rakkerne laa omtrent 300 Saarede under aaben Himmel langs Jernbanen paa Halm, der var ſtivt af Smuds; de havde ligget fireogthyve Timer uden endnu at have feet nogen Læge eller nydt en Bid Brod. — Saaledes ſage det ud paa et af Centralſtederne, ſom ſkulde være indrettede til Optagelſe af Saarede! Intet Under, at de mod Krigs— Medieinalveſenets Beſtyrelſe rettede Klager fra Leger, frivillige Plejere, Soldater og Officierer, ſom have været ſaarede, overbyde hverandre i Skarphed og Bitterhed, at det ovenfor omtalte Skrift erklerer „hele Organiſationen af denne Adminiſtrationsgren for værende under al Kritik“ og at en i „Medizinski Wesstnik“ offentliggjort Beretning af Profesſor Sklifasſovski ſlutter med folgende Dom: „Valget af de til Hospitaler beſtemte Pladſer og Byg— ninger, Valget af Forvaltningsperſonalet, Indretningen af Hospitalerne og Organiſationen af Tjeneſten i dem — Alt var i udygtige Hænder,” Sluttes.

OQuiſiſana. Novelle ak Fr. Spielhagen. Fortſat.

Bertram ſad taus ved Siden af Vennen, der vedblev at tale til ham, dog, af Henſyn til Kudfken, med dempet Stemme. Han horte knap, hvad han ſagde. Han ſaae

!

ogſaa kun ſom i en Drøm det gyldne Solſkin ſpille i Kempe⸗ granernes Toppe, paa de brune Stammer og den mosbegroede Jord, og de prægtige Udfigter nu og da til Dalen nedenfor

— : — —ä — dl

Nr. 380.

ner og jern. | KG:

gik ham upaaagtede forbi. Hans Aand arbejdede og grun⸗ dede uophørlig paa den Rolle, han nu havde paataget ſig i dette Familiedrama, og ſom han ikke havde kunnet viſe til⸗ bage — for Ernas Skyld.

For Ernas Skyld! hvor ofte gientog han ikke disſe Ord i Lobet af Dagen! Han efterſtreebte jo Intet for fig ſelb. Hvad havde han ogſaa ſkullet ſtrebe efter for fig ſelv? Ikke Mere end En, der feer et uforſigtigt Barn i Vogn⸗ trengslen midt paa Gaden og ſpringer til og bærer Barnet hen til et ſikkert Sted; ikke Mere end en Vandringsmand, ſom feer fin Medrejiſende ſlaa ind pan en Vej, hvis Uſikker⸗ hed han kjender fra tidligere Tid, og ſom advarer den Sorgloſe mod denne Vej og raader ham til, hellere at vælge en anden. Sligt gjor man, fordi det er Menneſkepligt; man gjør det, fordi Hjertet driver En dertil, fordi man ikke kan Andet.

Ja, man handler og taler i ſaadanne Situationer, ſom man neppe vilde handle og tale for ſin egen Skyld. Man er modigere eller engſteligere, end man vilde være, hvis det var Ens eget Vel og Ve, der var Tale om. Man voxer ud over ſig ſelv eller — ſynker ned under ſit moralſke Hver⸗ dagsniveau.

Og dette Sidſte er foreløbig Tilfældet med mig, ſagde Bertram til ſig ſelv, medens han ſpillede ſin Rolle med ſtor Iver og, ſom han troede at bemerke, med bedſte Reſultat. Rollen forte med fig, at han forſt og fremmeſt holdt en lille Straffeprædiken for Hildegard, fordi hun ikke allerede Dagen iforvejen havde ſkjcenket ham fin Fortrolighed; at han vexlede ſtjaalne Blikkte med fin Ven ſom Tegn paa, at de forſtod hinanden; at han overfor Lydia — til ojenſynlig Henrykkelſe for hende — flog ind i en halv melankolſk, halv ſpogende Tone, ſom ſyntes halvt at udtrykke og halvt at ſkjule en dybere Folelſe; og at han i Selſkab med Baronen fuldftændig opgav den følige Tilbageholdenhed, ſom han havde iagttaget den foregaaende Dag. Hvorledes fulde han ellers kunne danne ſig nogen Mening om Manden? og hvorledes kunde han blive en tro Raadgiver for Erna uden en ſaadan Mening ?

Følgelig gjennembladede han med behørig Opmerkſomhed Baronens Skizzemappe, medens denne vendte Bladene og forklarede dem. Denne Mappe vilde have været en umaade— lig Skat, hvis Kvaliteten havde fvaret til Kvantiteten. Der var Skizzer i den fra neſten alle Lande i Europa, og lige⸗ ledes var Nordkyſten af Afrika — Algier og Tunis — illu⸗ ſtreret i rigeligt Maal. Og dertil kom, at Kunſtnerens Talent ſtrakte fig over alle Genrer: Landſkab, Arkitektur, Stillleben, Portraiter — Intet var undgaaet den utrættelige Penſel, Intet havde været den for fvært. Tvertimod: de meſt extravagante Belysninger, de bizarreſte Scenerier, de driſtigſte Standpunkter, foam nødvendiggjorde de forvopneſte Overſkjcringer og de meſt halsbrekkende Forkortninger — i ſaadanne Sujetter ſyntes den driſtige Kunſtner formelig at fvælge. Og Bertram maatte med Alt dette tilſtaa, at her var et ikke ubetydeligt Talent, ſom kunde have baaret ſmukke Frugter ved omhyggelig Ovelſe, bortodslet paa en letſindig Maade, ſom han i det Hele taget troede at bemerke, at Let— ſindighed var det afgjorende Karaktertrek hos Manden. Jaltfald ſvarede den ordrige Text, ſom han ledſagede ſine Billeder med, fuldkommen til den ſjudſkede Malemaade. Helt igjennem daarlige og gode, ikke ſſeldent originale Ind⸗ fald, ikledte den ſamme flygtige, letferdige, ofte barokke Form, et hurtigt, men aldrig dybt Blik ind i Samfundsforholdene,

i Folkeſlagenes Indretninger og Sæder; en flor og dog ſpo— radiſk Beleſthed, udbredte og dog uſammenheengende Kund⸗ ſkaber. Manden talte, ſom han malte, og han malte, ſom han muſicerede; og ſaaledes, mente Bertram, vil hans Kjer⸗ lighed, ja man hans Kjærlighed være letſindig, overfladiſk og uſtadig ſom hans hele Tale og Ferd.

Kan en flig Kjærlighed tilfredsſtille Erna i Længden? Det ſyntes umuligt; men exiſterer der nogen Umulighed i Menneſkehjertets Vidunderverden? Blive dybt ſedelige Kvindenaturer ikke ofte hjemſogte af en uimodſtaaelig og ube⸗ tvingelig Lidenſkab for vaklende, holdningsloſe, ja moralſt uværdige Mænd? Synes det ikke neſten at have en Natur⸗ lovs Urokkelighed, at fuldſtendig modſatte Karakterer trods al indre Modſtand føle fig hendragne til og faſtholdte af hin⸗ anden? ;

Var bette ffjæbnefvangre Træk tilſtede hos Erna?

Bertram holdt fin Opmeerkſomhed ufravendt rettet paa bette afgjorende Punkt, men uden at kunne komme til noget beſtemt Reſultat, hvorved han ganſke viſt maatte tilſtaa for fig ſelv, at ſelv en ffarpere Jagttager forgjæves vilde have anſtrengt ſig med denne Opgave. Erna tog idag neſten endnu mindre direkte Del i de almindelige Samtaler end den foregaaende Dag; ja, han troede at bemerke, hvad der ikke havde været Tilfældet igaar eller ialtfald var undgaaet ham, at hendes ellers fan faſte Blik ofte ſtirrede ud i det tomme Rum og derpaa atter ſyntes ganffe indadvendt eller i hvert Tilfælde ikke hvilede paa hendes Omgivelfer — et Symptom, fom han flet iffe fyntes om, da man deraf maatte flutte til en dybere Følelfe, ſom lagde Beflag paa hendes fjælelige Liv. Og denne Folelſe var neppe Uvillie imod Baronen, hvem hun tvertimod ſnarere underholdt ſig meſt med paa ſin rolige Vis, hvem hun muſicerede med gjentagne Gange i Lobet af Dagen og efter Aftensbordet ſpillede Skak med paa ſin egen opmerkſomme, alvorlige Maade. Bertram maatte endydermere høre paa Hildegards Udtydning af disſe Enkelt⸗ heder. — „Tro De mig,“ ſagde hun, „jeg kjender Erna. Tenk paa mine Ord imorges! Det kan vare længe, inden hun tilſtager en Mand fin Tilbojelighed; men Den, hun ikke kan lide, han fager det ſnart at vide.“

„Jeg er bange for, at jeg fager Noget af den Slags at vide,“ ſvarede Bertram.

„Hvorledes det?“

„Har De ikke lagt Merke til, at Ord med mig hele Aftenen?“

„De Umattelige! har De ikke nok i Lydia, ſom lader alle ſine Batterier ſpille, det ene efter det andet? ffal alle Damerne ligge for Deres Fødder? Jeg ffal advare Lotter imod Dem ſom hans farligſte Rival.“

„Nej, ødelæg ikke vort unge Venſkab! Men, Spog til Side, kan han ikke have nogen Medbejler?“

„Hvor vil De hen? var det Tilfeldet, vidſte jeg det aldeles beſtemt fra Lydia, der ſom alle ældre Piger ſnarere feer for Meget end for Lidt i denne Henſeende. Desuden har vi — Lydia og jeg — aldrig tabt Barnet af Syne, og i E., hvor hun ganffe viſt har været uden os et Par Gange i de ſidſte Aar, har hun altid været ſammen med min Soſter og hendes jer Pigeborn — og aldrig ſaameget ſom et Ord eller en Antydning! Forreſten kommer Agathe — den tredie, Ernas bedſte Veninde — her i disſe Dage — en god, be⸗ ffeden, forſtandig, ſtjondt desværre ikte fmut Pige. Men De Fjender jo Agathe fra tidligere Tid! Jeg ffal dog ſporge men jeg veed iforvejen, at hun ikke

hun ikke har talt tre

hende ud en lille Smule,

Rar og Jjern.

nr. 380.

har Noget at fortælle. Hi

Skinſyge paa Lotter ile „5 . men , e del, El der een fe GEN fe pogefuld. Bertram flog ind i hendes Tone og var overordenlig munter og talende ved det Parti Whiſt, han ſatte ſig ned til ſammen med Otto og de to ældre Damer.

Deſto morkere og tauſere i i ſenere, og tillige ſaa 1 255 e i 51 55 den tro Tjeners Godnat. 5 5

Det er det gamle Fruentimmer, der gjor ham Hovedet kruſet, monologiſerede Konski, da han eftertenkſomt pudſede ſin Herres Stsvler i ſit lille Kammer. — Kjære Hr. Konski her — bedſte Hr. Konski der; den Viſe fjender vi: man ſlaaer Sekken og mener Xjelet. En hel Daler! og hun har viſt ikte mange tilovers, det feer man da ſnart, trods al hendes Opſtadſen og Opſtrammen. Og hun ffulde fore Regimentet hos os? Jo, Godmorgen! Nej, nu vil vi To forſt rigtig til at gifte os, men med et Par kjonne Unge; Fanden ſtaa i alle gamle Fruentimmer!

* *. *

Der var for Dagen idag blevet aftalt en fælles Kjore— tour lige efter Morgenkaffen til et højtliggende Punkt, hvorfra Lotter vilde forklare Selſkabet Mandeuvre-Terrainet. Bertram havde i ſidſte Ojeblik ladet fin Tjener ſige nede, at han des⸗ værre havde glemt, at han havde nogle uopſettelige Breve at ſtrive med den om Middagen afgagende Poſt og derfor maatte blive hjemme, men han bad indftændig om, at Touren ikte maatte blive opgivet for hans Skyld.

„De vilde forſt ikke,“ fortalte Konski; „men faa fatte jeg en Trumf paa det, og nu bliver der ſpendt for, at ſige for Damerne; Herrerne rider. Nu kan De rolig ſove en Time til; det var vel igjen en elendig Nat?”

Virkelig havde denne Nat været endnu værre for Bertram end den forrige, og dennegang havde Morgenen ikke ſom igaar „gjort Alt bedre”.

Dette maatte han tilſtaa for fig ſelv, efterat han for⸗ gjæves havde anftrengt fig for at folge fin tro Tjeners Raad og endelig var ſtaget op i en fortredelig Stemning og havde klædt fig paa, forat forføge, om en Spadſeretour i Terrasſe⸗

gangene i Haven ikke vilde føle hans hede Pande og veder⸗ |

fvæge hans trætte Sjæl.

Han maatte ikke være træt; han maatte træde dem munter og friff imøde, naar de kom tilbage — det hørte med til hans Role; hvorledes ſtal man kunne ffjænfe fin Tillid til Den, der ikke ſynes at have nogen Tillid til fig ſelv, til ſin egen Kraft og ſit eget Mod! 5

Og han vilde behøve alt fit Mod, for, naar Lejlighed gaves Dertil, at kunne fe Erna dybere ind i Øjne og Hjerte, end det hidtil var ffeet; og al fin Kraft, hvis dette Indblik ſtulde ſtadfœſte, hvad han endnu igaar havde holdt for en Umulighed, men hvad den ſlemme Nat havde viiſt ham ſom meget muligt, ja ſom ſandſynligt. Men ſtulde det være Til⸗ feldet, faa bortfaldt med det Samme hele den ſmukke Plan, ſom han havde udviklet for Vennen igaar. Ottos Bettes heder vare neppe ſaa ſtore, ſom han havde fremſtillet 115 og havne det vankelmodige Menneffe ikke e kunde det faa nytte at forhale Afgjorelſen? Tvertimo SR hurtigere denne indtraf, des bedre for alle Parter. ke ar Baronen en Mand af Wre, faa vilde han ikke tre be Hil age, om han ogſaa erfoer, at den Pige, han elſkede, ikke var rig;

havde han Indflydelſe ved Hove, og var denne Indflydelſe af Betydning, jaa vilde han netop da gjøre Alt for at an⸗ vende den til ſin tilkommende Svigerfaders Fordel. De maatte faa arrangere fig, ſom de bedſt kunde; og de vilde arrangere fig: bringe Ofre ſnart paa det ene, fnart paa det andet Sted og renoncere paa nogle Forhaabninger. Hvad ofrer man ikke, hvad renoncerer man ikke paa, naar man elſker af Hjertet! Men være Bidne til denne offerberedvillige, hjertelige Kjærlighed — nej! Flugt var Fejghed — ganffe viſt; men Tapperhed er dog ligeſom Aerlighed kun paa fin Plads der, hvor den er nødvendig og hvor den gjør Nytte. Man maatte i Tide tenke paa et pasſende Paaſkud, ſom kunde forklare en pludſelig Afrejfe.

Nedſunken i ſaadanne tungſindige Tanker var Bertram gaaet frem og tilbage i Terrasſegangene, ſnart langs ſol— beſkinnede Eſpalier'er, hvor Druerne allerede ſkinnede rødligt frem gjennem de brede Blade, ſnart mellem Bogehekke, der hvælvede fig over hans Hoved ſom ſkyggefulde Lovhytter.

Som han var kommen til Enden af en af disſe lov⸗ beſkyggede Gange, blev han forſtrekket ſtaaende. Foran ham paa den Altan, ſom Terrasſens udvidede Plads dannede, fad Erna paa fin Yndlingsplads under den ſtore Platan, der overſtyggede hele Pladſen med fine brede Grene. Paa det runde Bord laa en opflaaet Bog; nu ffrev hun ivrigt, bøjet over en Mappe. Den tndefulde Skikkelſe, det fine Anſigt aftegnedes i ſkarp Profil paa den højere liggende Terrasſes grønne Sideveg. J det dæmpede Lys ſyntes den fine Kind endnu blegere end ellers; og da hun nu, ſtadig med Pennen i Haanden, flog de lange Sjenhaar op og eftertenkſomt ffuede op imod Bladenes Tag, var der en mild Glands i det ſtore Sje.

En Lædffedrif for den ſkyggeloſe Reſt af Vejen, og — gaa! gaa! ſagde Bertram ved ſig ſelv.

Han havde kunnet træde tilbage, uden at hun havde mœrket ham; han gjorde det ikke; hans ſtirrende Blik hang ved det ſkjonne Billede ligeſom den Torſtiges Leber ved Randen af det fulde Beger; og nu vendte hun ſig om.

„Onkel Bertram!“

Hun hapde ſagt det ganſke roligt; og paa ſamme Maade, uden Haſt, lagde hun Pennen fra. fig og lukkede Mappen i, idet hun med det Samme rejfte fig op og rakte ham Haanden, da han var traadt hen til hende:

„Jeg kunde fole, at der var Nogen, der fane paa mig.“

„Og Du vilde dog helſt være uſeet, eller idetmindſte

uforſtyrret? Men hvor kunde jeg formode, at Du var her?

Hvorfor er Du ikke med?“ 8

„Jeg havde ogſaa Breve at fkrive.“

Et Smil gled over hendes Anſigt.

„Ja — ſtrevet har Du idetmindſte.“

„Har Du ikke? det var rigtignok ſlemt. Naar man finder paa en Udflugt, maa man ogſaa gjøre Alvor af Ud- flugten. Saa bilder man fig bagefter ind, at man mente det for Alvor.“

„Det ffal jeg merke mig for Fremtiden. Men hvorfor gaaer Du ſaadan udenvidere ud fra, at mit Brevfkriveri kun var en Udflugt ?”

„Det tænfte jeg mig; Du havde ingen Lyſt, og jeg troer ogſaa, jeg veed, hvorfor.”

„Det gad jeg dog nok prove.“ :

„Det ſtal jeg ſige Dig — jeg vilde have jagt det alle— rede igaaraftes — thi jeg lagde godt Mærfe til, hvor gjerne Du havde undſtyldt Dig, men Du kunde maaffe iffe ftrar

Nr. 380.

nar og Sjern. 5 10

finde et pasſende Paaſkud — men jeg havde kunnet ſige det med et Par Ord, og derfor har jeg idag gjort et Forſog paa at tale uforſtyrret med Dig. Men ſkal vi ikke jætte os?“

De havde taget Plads, Erna foran ſin Skrivemappe, Bertram ligeoverfor hende. Hendes ſtore Øjne vare rettede paa ham — han havde jo for ganffe fort ſiden længtes faa meget efter at komme til at fkue dybt, lige ind til Dybet af Sjelen, i disſe Øjne; og nu, da han kunde og fkulde, nu bavede han tilbage derfor og onſkede, at han kunde forhale Sjeblikket. Han fik det jo altid tidsnok at vide.

„Onkel Bertram — jeg vilde ſige Dig, at —“

De morke Ojenlaag vare nu dog ſlagne ned; hun ſaae altſaa idetmindſte ikke den aandelsſe Beveegelſe, hvormed han hang ved hendes Leber. Han ſyntes allerede at høre de kommende Ord: — at jeg igaaraftes er bleven forlovet med Baronen. — Pauſen varede nogle faa Sekunder, men fore⸗ kom ham ſom en Evighed.

„Kjere Barn,“ ſagde han med tonlos Stemme.

„At Du ikke for min Skyld fkal paalægge Dig en Byrde, ſom Du dog i Længden ikke kan bære.”

De ſtore Øjne ſage igjen faſt paa ham, medens han i dodelig Forvirring flog fine ned.

„Jeg forſtager Dig ikke,“ mumlede han.

„Du er altfor god til at ville forſtaa mig; men din altfor ſtore Godhed trykker mig og ængfter mig. Jeg veed, at Du holder af mig, og at Du kun gjør det, fordi Du holder af mig; men jeg holder ogſaa af Dig, Onkel Bertram, meget mere end for, da jeg jo egenlig ſlet ikke kjendte Dig rigtig og flet ikke forſtod Dig. Jeg er ikke noget Barn læn- ger, og derfor ſkulde Du heller ikke føje mig i Alting ſom et forkjelet Barn, iſcer naar jeg ſelv har indſeet, at jeg har forlangt, hvad jeg flet ikte havde Lov til at forlange. Jeg havde ikke Lov til at bede Dig om at være venlig imod Tante Lydia. Og nu beder jeg Dig: lad det være, vær. det ikke i den Grad! Jeg kan ikke udholde det. Hun har krenket Dig faa frygteligt ſom — ſom kun et ondt Menneſkehjerte kan krenke et godt. Og ſaa ffal hun have Lov til at tage din Haand og fe Dig ind i Øjet og ſpoge med Dig, ſom om der Ingenting var i Vejen? Hvis jeg — hvis det var mig — jeg taalte det ikke — nej, jeg gjorde ikle.“

Hendes Stemme ffjælvede, hendes Leber fitrede; de blege Kinder havde faget Rodme, de ſtore Sine lynede, Hun havde ikke kjendt ham, ikke forſtaaet ham; men hvad havde han da kjendt til hende? til den ſterke Folelſe i et Hjerte, der ſyntes

at ſlaa ſaa roligt! Han Blik hang ufravendt ved hende i

heurykt Forbauſelſe ſom et Menneſke, for hvem en Guddom aabenbarer ſig.

Men allerede i det næfte Øjeblik havde den mærfelige Pige betvunget den lidenſkabelige Opbrusning; hendes Træt fik igjen deres tidligere Udtryf, og i en rolig Tone ved⸗ blev: hun:

„Og Du, Onkel Bertram, maa heller ikke taale det; Du allermindſt. Du kan ikke hykle, ikke lyve. Lad de Andre om det; Dig kleder det flet, det er Dig uværdigt. Jeg vil ikke ſe noget Uverdigt hos Dig, det kan jeg ikke taale. Jeg vil have et Menneſke, ſom jeg kan have ubetinget Tillid til. Og dette Menneſke maa Du være, ikke fandt, Onkel Bertram?“

Hun rakte ham Haanden over Bordet. Han kunde ikke viſe den tilbage; og dog, da han berørte de ſlanke Fingre, foer det igjennem ham, ſom om han havde gjort ſig ſkyldig i en vanhellig Handling. ;

„Du har for gode og for ſmukke Tanker om mig,“ ſagde

han; — „derfor kan jeg kun ſvare Dig: jeg ſkal prove paa at fortjene din Tillid.“ ;

„Og jeg ffal ſtrax give Dig Lejlighed dertil. Heller ikke jeg er tilfreds med mig ſelv; ogſaa jeg har — for Andres Skyld — for Papas og Mamas Skyld, der ſyntes at onſke det ſaameget — været venligere imod En, end jeg er det 7 mit Hjerte, og jeg maa forandre min Optræden overfor ham i Fremtiden. Du veed, hvem jeg mener?“

„Han har gjort Dig en Erklæring?”

„En Erklœering? mig?“

Et ſpottende Smil ſpillede om de fine Læber.

„Om Forladelſe, kjcere Erna! Han var ſaameget om Dig igaar, og Du indrømmer ſelv, at Du har været ven- ligere imod ham, end det nu er Dig kjcert. Og han ſynes mig at høre til dem, ſom tager hele Haanden, naar man rœkker dem den lille Finger. Og desuden veed jeg, at dine Forældre protegerer ham — i høj Grad; og det veed han godt. Saa mit Spørgsmaal var da ikke aldeles ugrundet; men jeg beder Dig alligevel om Forladelſe.“

„Det maa Du virkelig ogſaa i dette Tilfælde, Onkel Bertram. Eller ſkulde jeg have baaret mig ſaa barnagtigt ad, at faa klog en Mand ſom Du har blot ſaameget ſom anſeet det for muligt?“

„Nej, nej! fe at glemme, hvad jeg har ſagt faa ubetenk— ſomt! eller tag det ſom et Bevis paa, at jeg havde Ret, at jeg hverken er faa god eller faa klog, ſom Du troede.”

Det klang undſeeligt, næften ydmygt: men i hans Indre var der lutter Stolthed og Jubel, og Fuglene deroppe i Platanernes ſkyggefulde Skjul ſyntes ham at have tiet ind— til nu, men nu begyndte de paa eengang at kvidre og ſynge højt, og nede fra Terrasſerne bølgede Levkojernes og Nelli— kernes Duft op i føde Skyer. Hvor ſtjon, hvor fortryllende ſkjon var ikke denne Morgenſtund!

„Vi vil for Fremtiden være mere aabenhjertige mod hinanden,” ſparede Erna, „ſaa kan den Slags Misforſtagelſer ikke forekomme mere. Denne er unægtelig beſkcemmende nok for mig. Baronen var da den Sidſte, jeg kunde interesſere mig for. Det Meſte af, hvad han ſiger, finder jeg dumt og tosſet, og kommer der engang tilfældigvis et taaleligt Indfald, kan man dog ikke have nogen Glæde deraf, fordi man ſporger fig ſelb, hvilke Taabeligheder der nu vil folge ovenpaa. Forreſten er det forſt nu, jeg har lært ham rigtigt at kjende; han har ganſke viſt allerede været her meget tidt, men ſaa var jeg her ikke; og hos Tante Lydia, ſom han ofte beſogte, gik jeg altid af Vejen for ham.“ :

„Du har vel i det Hele taget kun lært faa unge Mænd at fjende?”

„Ja — og de faa har betaget mig Lyſten til at gjøre Bekjendtſkab med de andre.“ É

„Det lyder meget haardt; men oprigtig talt, Du er ikke den førfte unge Pige, jeg har hørt tale ſaaledes.“

„Det undrer mig blot, at de ikke alleſammen taler eller tenker ſaaledes. Jeg troer, at Mændene oprindelig er flette, egennyttige, letſindige, forfængelige og forſt i en ſenere Alder bliver gode og edle og elffværdige — det vil ſige de enkelte Undtagelſer, for de fleſte bliver vel ved at være, ſom de var.“

„Er det dit Alvor?“

„Mit fuldſtendige Alvor. Og derfor kunde jeg heller flet ikte give Dig Ret iforgaars Aftes, da Du paaſtod, at

| en ung Pige ikke kunde elſke en ældre Mand eller dog talt-

fald begik en Taabelighed, hvis hun giorde det; og det vilde hun tidligere eller ſenere komme til at indſe til ſin egen Skade,

altſaa jo tidligere des bedre.

. hvor bliver jaa Tragedien af?”

11

Nær og Fjern,

Nr. 380.

Det er heller flet ikke denne Indſigt, ſom drager Hilaria bort og kaſter hende i Armene paa det unge Menneſte, der bærer fig fan barnagtigt og tosſet ad, paa Flavio — Grunden er en ganffe anden.“

„Kjendte Du da Novellen?“

„Nei, jeg har forſt læft den lige nu og maatte lede længe, inden jeg fandt den i Wilhelm Meiſter — der ligger Bogen. Og nu veed jeg ogſaa det Ene, ſom Du ſagde om iforgaars, at Goethe havde ikke anbragt det eller bragt det i Auvendelſe — hvordan ſiger man om ſaadan Noget? — fordi Komedien ellers var bleven en Tragedie. Det beſtrider jeg forovrigt.“

„Derom ſenere. Men hvad er da det Ene?“

„At hendes Onkel ſlet ikke elſker hende. Var det ikke det?“

„Jo; det undrer mig kun, at Du har udfundet det.“

„Og mig undrer det, at Hilaria ikke har opdaget det tidligere. Hun maa have været meget blind, naar hun ikke kunde fe, at hendes Onkel kun beſvarer hendes Kjerlighed af Medlidenhed eller rettere ſagt flet ikke beſoarer den, at hans Tilbojelighed i bedſte Tilfælde kun er et mat Gjenſkin af hendes Kjærlighed. Se nu blot der: „Du gjør mig til det lykkeligſte Menneſke under Solen! udbrød han og faldt for hendes Fødder.” — Hvor mat og affekteret er det ikke! Og det er hun tilfreds med — lykkelig over! Jeg vilde have ſkammet mig.“

„Du maa tage Henſyn til Tidsaanden, til Menneſkenes Manerer og Üdtryksmaade — faa lyder det ikke flet faa ſlemt. Men nu den anden Side af Medaillen! Du mener altſaa, at Hilaria virkelig har elſket fin Onkel og vilde være bleven fin Kjærlighed tro trods alle Flavio'er, hvis hendes Lidenfkab var bleven beſvaret?“

„Ja, det mener jeg.“

„Naa, jaa forudſeetter vi altſaa, at han elffer, elſker med &idenffab. Nu kommer Flavio og elſker, elffer med Lidenſkab. Faderen feer det, han feer, at hans egen Kjerlig— hev er en Ulykke for hans elſkede Søn; — endvidere: han er overbeviſt om, han maa være overbeviſt om, hvis han itte er en forfængelig Gjæk, hvis han er en Wand med Hjerte og Forſtand — at Hilaria uden Tvivl vilde beſvare Sønnens Kjerlighed, hvis han ikke ulykkeligvis ſtod imellem dem; at den unge Piges Kjærlighed til den unge Mand og omvendt er det eneſte Naturlige, det vil ſige det eneſte Rigtige, og at netop af den Grund — Du maa nu ſige, hvad Du vil — Hilaria flet ikke kan elſke ham virkelig, at hendes Kjærlighed tvertimod er, om ikke Unatur, faa dog en Vild⸗ farelſe, en Fejltagelſe, ſom hun vil og maa komme bort fra — har jeg ſaa Uret i at paaſtaa, at Komedien da vil blive forvandlet til en Tragedie — en Tragedie, hvis tauſe Skue⸗ plads ganſke viſt kun vil være den ældre Mands Hjerte? Giver Du mig iffe Ret?” 1 dg

„Det maa jeg vel give Dig, naar jeg iforvejen har indrømmet dine Forudſcetninger og Antagelſer, og fremfor Alt den, at en ung Piges Kjerlighed til en eldre Mand i

alle Tilfælde er en Fejltagelſe, en Vildfarelſe. Men ik indſeer jeg paa den anden Side ikke, bvorfor den al 2 Mands Kjærlighed til den unge Pige ikke ee paa et Selvbedrag, ſom han, den mere eee og Forſtandigere, faa meget ſnarere maatte komm 7

De ſtore Øjne lynede, paa Panden N . Uvillie, og de fine Leber ffjælvede. J hans Hjerte 11 1 Her er den! her! thi jeg elſter Dig! og det er umuligt,

der i dit unge, uberørte Hjerte kan være faldet ſaameget ſom en Gniſt af den Brand, der luer her; — men det lykkedes ham ogſaa nu at tæmme Oproret i fit Bryſt og at ſige ſmilende:

„Jeg haabede, eller rettere ſagt jeg vidſte, at Du vilde gjore denne Indvending, ſom er fuldkommen rigtig og igjen hjælper Meſteren til den abſolute Souverainetet og ufejlbare Rigtighed i Hjerteanliggender, ſom jeg i Kaadhed ſogte at nægte ham. Ja, ſaaledes ſtager Sagen, man maa jan vende og dreje den, ſom man vil: Hilarias Kjerlighed er en Illu⸗ ſion, eller nøjagtigere udtrykt: en Forudanelſe af den ægte, ſande Lidenſkab, ſom hun engang vil komme til at fole; og Majorens er en Reminiſcens, en Erindring om den Kjærlig= hen, ſom hans Hjerte har været gjennemglodet af i hans Ungdoms lengſt forſvundne Dage, og ſom det nu aldrig mere kan gjennemglodes af. Hvad der muligvis endnu kan røre fig hos ham af varmere Folelſer, det kan være nok til et Fornuftgiftermaal med den aandrige Enke, ved hvis Folelſer for ham Reminiſcenſen atter ſpiller den mæglende Rolle, og — men er det ikke? — jo, de er ſaamend allerede tilbage igjen. Skal vi gaa dem imode?“

Lotters høje Stemme havde ladet fig høre fra Veran- daen; Lydia kaldte paa Erna. Bertram havde reiſt fig, glad ved Afbrydelſen; han følte, at det lakkede ad Enden med hans Kraft; han lød Haanden hvile paa Stoleryggen, for at Erna ikke ffulbe merke, hvor den ſkjelvede, naar han rakte hende den. Men Erna ſaae lige ned for fig med det ſamme morke ÜUdtryk.

„Jeg vilde gjerne ffrive mit Brev færdigt,” ſagde hun.

„Saa vil jeg ikke forſtyrre Dig længer.”

Han gik, uden at byde hende Haanden; Erna fad endnu en Stund ſaaledes; derpaa aabnede hun Mappen og gjennem⸗ læfte den Side, hun ſidſt havde ſkrevet paa —

„— beſtandig feer jeg ham, ſelv naar han ikke er til⸗ ſtede, hans blege, edle Anſigt, de dybe, tenkſomme Ojne,

Munden, der kan ſpotte og ſpoge med ſaamegen Finhed og

dog fan ofte bæver af Smerte og Sorg over et. forfejlet Liv, en tilintetgjort Lykke. Men det fe de Andre ikke — hvorledes ffulde de det? For dem er han den folde Egoiſt, den evige Spotter, ſom ikke troer paa nogen Ting, mindſt af Alt pan Kjerligheden. Og fandt er det, Den, der er bleven forraadt, ſom han er bleven det — ak, Agathe! det er jo netop det, der drager mig faa uimodſtaaelig til ham, — at jeg kan fe fan dybt, fan dybt ind i hans edle Hjerte og ſelv fole alle de Smerter, ſom have ſonderrevet det og nu igjen maa ſonderrive det, da hun er tilſtede, den Slange, der — o, hvor jeg hader hende! Og ſaa overvinder han ſig endda til at være. venlig imod hende, fordi jeg har bedt ham derom, inden jeg vidſte, hvorledes det Altſammen forholdt ſig. Men det ſkal han ikke mere; jeg kan ikke holde det ud, naar han vender fine kjcere, trofaſte Øjne om imod mig, ſom om han vilde ſporge: er det rigtigt ſaaledes? Nej, nej, det er ikke rigtigt? Men det er viſt heller ikke rigtigt, at jeg kan leſe i hans Hjerte og han ikke i mit. Skal jeg ſige ham Alt? det fvæver mig beſtandig paa Læberne, men faa — nej, jeg vilde ikke ffamme mig for ham, faa god han er; han vilde jo forſtaa mig, den ene Forraadte vilde forſtaa den anden! de ſidſte hede Vredestaarer, ſom endnu mangen Gang komme mig i Øjnene og ſom jeg harmfuld tørrer bort, dem vilde han lade mig grede ud ved ſit Bryſt, og jeg vilde tage tak⸗ nemmelig imod hans Naade, men kun paa een Betingelſe: at jeg maatte blive ved at hvile der, at han vilde tillade mig

—

Nr. 380.

ner og em. 1 STØR

at elffe ham, at tjene ham til evig Tid ſom hans Veninde, hans Datter, hans Slavinde — ſkal jeg ſige ham det?“

Erna ſmilede bittert og tog Bladet i begge ſine Hender, for at rive det itu. Men ſaa lagde hun det fra fig igjen og tog Pennen.

„Den, der har ſkrevet dette, er en indbildſk Nar, ſom fortjener en exemplariſk Straf for fit Hovmod, og denne Straf ſkal beſtaa i, at hun ſender ſin lille Bedſtemoder dette, for med omgaaende Poſt at fane de fortjente Skjcend, ſelv om Bedſtemoder ſelb kommer iovermorgen, hvad hun indſteen⸗ dig anmodes om. Thi ikke et levende Ord maa der tales mellem Bedſtemoder og mig om dette (og heller ikke om det Andet — paa ingen mulig Maade om den Anden !) og der⸗ med, kjere lille Bedſtemoder —“

„Der har vi jo vor naadige Froken!“ raabte Baronen, ſom i det Samme traadte ud af Terrasſegangen med Lydia.

„Vi ſoger Dig allevegne,“ ſagde Lydia; „men Gud⸗ bevares, hvor den Smaa nu har ffrevet fig hen i Hovedet igjen! Naturligvis til Agathe!“

„Hvem der kunde faae Lov til at læfe det Brev!” ud⸗

brod Baronen.

„Der ſtaaer ikke Noget deri om Dem — det kan jeg forſikre Dem, hvis det kan berolige Dem,“ ſagde Erna, idet hun lukkede Mappen med det ufuldførte Brev og rejfte fig.

Fortfættes.

Viſtori-Poreſtillingerne.

Vort kgl. Theater er ikke i nogen færlig Grad paavirket af Udlandets dramatiſke Kunſt. ſpillerinder føle ikke nogen ftært Trang til at beſoge fremmede Scener, dets Sangere og Sangerinder holde ikke meget af, at fremmed Sangkunſt opſtilles ſom et Forbillede for dem. Alle længes de efter Ferien, ikke for at fane Lejlighed til at ſkaffe fig nye Impulſer ved at ombytte Pladſen ſom Digterens og Komponiſtens Tolk paa Scenen med en Plads ſom Til⸗ ffuer i et udenlandſt Theater, men for at hengive ſig til et fredeligt Landliv, «recubantes sub tegmine fagi» eller øvende Fiſterens og Somandens Idræt og dermed forenende den milde Tidsfordriv, med ſtille Opmeerkſomhed at folge Skjeg⸗ gets fornyede Vært pan den i de ni Maaneder af Aaret glatragede Hage. Og det fkal indrømmes, at Staten heller ikke paa nogen paafaldende Maade opmuntrer den Tilbojelig⸗ hed til Studium af fremmede Forbilleder, der mulig kunde være tilſtede hos En eller Anden; en enkelt Portion af de Summer pan Kultusminiſteriets Budget, hvis Anvendelſe væffer en faa berettiget Forundring engang om Aaret, ſynes at have faaet Hævd pan at tilfalde en dramatiſk Kunſtner eller Kunſtnerinde, men det er ogſaa det Hele, og det kan let beregnes, hvor ſtor en Del af en Menneſkealder der ſaaledes maa hengaa, inden denne Gratifikation er naget Rakken rundt.

Imidlertid ſtaaer Udlandets Kunſt ikke ſtille. Paa Théåtre frangais og de andre Pariſertheatre dukker der Navne op, ſom væffe univerſel Interesſe overalt, hvor der findes noget Liv i Theaterforholdene; i Tydfkland, hvis dramatiſke Kunſt man har vænnet fig til at ſtemple ſom unaturlig og „über⸗ ſchwenglich“, fremtreder der Fenomener ſom Posſart i München eller ſom Meiningernes monſtergyldige Iſceneſettelſe, for ikke at tale om Burgtheatrets grundfæftede Ry; og fra

Dets Skueſpillere og Skue⸗

Italien hører man ikke alene Navne ſom Rosſi og Salvini fremhæves ſom betegnende en tragiſk Kunſt af forſte Rang, men faaer til fin Overraſkelſe at høre af kunſtforſtandige Landsmænd, at de rejſende Selſkaber ogſaa i Konverſations⸗ ſtykket og Lyſtſpillet preſtere en Üdforelſe, ſom der er Noget at lære af. Man hører dette — men man ryſter ſtille twivlende paa Hovedet, ſtolende paa at beſidde den gode Tradition i uſpoekket Kraft, og alt imens finder man fin hyggelige Tilfredsſtillelſe i en Sceneinſtruktion, der kun har faaet Sovnen halvt ud af Øjnene, og en eſſthetiſk Cenſur, der fætter fin Opgave i at forlyſte Chefen med humoriſtiſke Randgloſer til de indleverede Sthykker.

Men faa ffeer det undertiden, at Bjerget kommer til Muhamed, naar Muhamed ikke vil komme til Bjerget, Ganſke viſt, Bjerget er blevet lidt gammelt og mosgroet, inden det nager fan højt op mod Nord, og de ſtore Kunſtneres og Kunſtnerinders Tour til Nordens Athen er gjerne identiſk med en Retour paa deres Kunſtnerbane. Ligemeget — af hvad de ere, kan man føle, hvad de have været. Og hvad de ere, er endnu ſaa betydeligt, at de kunne ſtaa ſom Monſtre. Trods fine Halvhundrede ſynger Mom. Trebelli endnu med en faa udviklet Kunſt, at hun med Rette fornærmer vore Egne, og trods fine næften Treds kan Mom. Riſtori endnu viſe fine Kolleger pan vor Scene en Kunſt, ſom det er værd at luffe Øjnene op og fe paa. '

Og man har lukket Øjnene op. Den. flumrende Skov er vaagnet. Det fkal ſiges til re for det reeiterende Skue— ſpils Damer og Herrer, at de have viiſt deres berømte Kunſt⸗ ſoſter den Hyldeſt, ſom ligger i en agtpaagivende Opmerrk⸗ ſomhed for hendes Kunſt. Skueſpillerindelogen har været propfuld, hvergang hun er optraadt — endog Debutant⸗ indernes Annex ved Siden af har ikke forſmaget at ſoge lidt Inſtruktion ved denne Lejlighed; og paa Gulvet ſaaes alle Skueſpillets ſtore og ſmaa Kræfter — ſelv Theatrets Komikere, der havde et ligeſaa ſtort Udbytte af enkelte af de italienſke Komparſers ufrivillige Komik ſom deres alvorlige Kaldsfeller af den tragiſke Kunſtnerindes Pathos.

Hvad Udbyttet har været, vil forhaabenlig Fremtiden viſe. Det vil rimeligvis blive mere indirekte end direkte. Til en Riſtori kan man ikke forvandle fig efter Forgodtbefindende; hendes Geni, hendes Folelſes Omfang og Udtryk, hendes Stemme og hendes Plaſtik kan man ikke give fig ſelb, og de Roller, hun har ſpillet under fit Ophold her, vil det vel og⸗ fan af forſtjellige Grunde være klogeſt at lade ligge. Men man vil have faget et Indtryk af den ſtore Kunſt, ſom ikke faa let vil glemmes og ſom viſtnok vil hvile over de fremtidige Opgaver af beſlegtet Art, der ville blive ſtillede vore egne Kunſtnere. Man vil have faaet en Fornemmelſe af, at der i den tragiſke Kunſt er en Sandhedens og Skjonhedens Mellem⸗ vej, der bevæger fig midt imellem de to Yderligheder: den ene, der træder Kothurnen ffjæv og flad ſom Hverdagsſtilens magelige Tofler, den anden, der fætter Stylter under den og gager hejtravende omkring uden faſt Fod paa Jorden — en Vej, ſom det netop nu, ved Afſlutningen af en beſtemt Stil⸗ periode i vor Tragedie, kan have ſin ſtore Betydning at fane paapeget. Man vil endvidere have lagt Meerke til, at denne Vej forer til et noje Studium af de Midler, hvorved de ſtore Affekter: Sorg og Glæde, Jubel og Fortvivlelſe, Had og Kjerlighed udtrykkes pan den ſimpleſte og ſandeſte Maade, et Studium, der medfører en omhyggelig Uddannelſe og Beher⸗ ſkelſe af Stemmen, en agtpaagivende Opmeerkſomhed pan Le⸗ gemets Bevegelſer og en livlig Opfindſomhed med Henſyn til

3 ure

Nr. 380.

i — 42 alder til en Higen efter pikante Snurrepiberier, der optræde med ſelvſtendigt Krav paa Op⸗ merkſomhed og ikke underordne fig Helheden. De Enkeltheder i Mom. Riſtoris Spil, der tilſammen frembringe bette Indtryk, ville de ſceniſke Kunſtnere blandt hendes Tilffuere have opfattet og bevare i tro Erindring; det vilde blive en vidtloftig Gjerning at prove paa at opregne dem her — og en orkeslos Gjerning, fordi de dog kun ufuldkomment lade ſig binde i Ord. Men man vil ogſaa have faaet et andet Indtryk af en mindre loftende Natur end det, der lokker til Kappeſtrid og Efterligning: et Indtryk af egne Midlers Svaghed i Sammenligning med dem, Kunſtens Skjodeborn ere udſtyrede med. Vel ſandt, den livlige Gefti- kulation, hvormed det italienſke Naturel udtrykker ſig, vilde ikke pasſe med vor Maade at være paa — men hvor for⸗ trinlig en Hjælp er den ikke til at give Talen Bægt og Kraft! Og hvor heldig er ikke ſelv en Stymper af en Skueſpiller ſtillet, naar han har Sydboens morke, hurtige Øje til Støtte for ſin Mimik! Og nu Stemmen — Sproget! Det var ubetydelige Skueſpillere, Mom. Riſtori var omgiven af, men Stemmernes Styrke og Modulationsevne, Ordenes Velklang, Vokalrigdommen og Stavelſernes diſtinkte Artikulation gav dem i visſe Henſeender — og for en billig Pris! — For- trin, ſom ofte ſavnes ſelv hos de Bedſte af vore Egne. Man flager over vort Theaters akuſtiſke Forhold, og viſtnok med Rette; men faa længe Italienerne talte, ſelv almindelig Konverſationsſtil — ſom i „Maria Antonietta“, gyſelig Ihu⸗ kommelſe! — var der viſt ikke En i hele Huſet, ſom led under denne Mangel.

Disſe Naturgaver kunne vi ikke tilegne os. Men kunde der dog ikke ftræbes henimod dem? Kan Stemmen ikke oves, Tungen exerceres? Kan der ikke lægges mere Vægt paa Modulation og Nuancering, ſelv i vort danſke Sprog, der ſtaaer ſom Graat i Graat overfor det italienſkes Farverigdom?

Betingelſen for, at der kan naaes et Skridt videre i denne Kunſt, end vi ere, er den, at alt Forarbejde er omhyggelig beſorget, inden denne finere Udarbejdelſe begynder. Skal man have ſin Inſpiration fra Souffleurkasſen, er det forbi med Tungens Slagferdighed og Volubilitet — man tor ikke lade den lobe, af Frygt for, at den fkal komme for til Maalet end den hjælpende Aand i Kasſen. Adſkillige Scener gik

uſikkert hos Italienerne — dog kun i „Maria Antoniette“, formodenlig paa Grund af det ſtore Perſonantal, der havde beſverliggjort Prøverne — men i de Scener, hvor Alt var

i Orden, var det en ſand (paa Grund af dens Sjeldenhed ſaa meget mere paaſkjonnet) Fornojelſe at høre den Præcifion, hvormed Replikerne, de forte fom de lange, afleveredes. Og ikte blot i Replikerne var der Sikkerhed — ogſaa, hvad der er ligeſaa vigtigt, i Pauſerne; velberegnede hvor de kom, hverken for lange eller for forte, fremhævede de Repliken, gav den det rette Relief og det Preg af en indenfra født Tanke⸗ ytring, der er al god Komedies tilſyneladende faa lette, men faa vanffelige Kunſt. Kun en ſikker Scene- inſtruktion fan faae alt dette frem; men at Mom. Riſtori er en ligeſaa kyndig og virkſom Sceneinſtruktrice, ſom hun er en fortrinlig Skueſpillerinde, viſte mange Smaating, ikke neg Folkeoplobet i „Maria Antonietta“, et af denne Foreſti 19 5 faa Lyspunkter, hvor man for forſte Gang med 1 55 ſion horte en Menneſkemasſe nærme ſig langt borte fra, i DK for den fædvanlige forte, hurtige Brummen, ſom naar 100 ſturer en Stol hen til en anden Plads paa Gulvet, hvor

i Virkeligheden

man ellers paa Theatret betegner, at Folket er misfornøjet. Vilde ikke Stillingen ſom Seeneinſtrukteur ved det kgl. Theater (med Etatsraads Rang) være en pasſende Retraitepoſt for Mdm. Riſtori?

Det finder hun rimeligvis ikke. Hun rejſer videre — og har maaſke vakt Lyſten til at rejſe hos Nogle af dem, der blive tilbage. Atter en glædelig Folge af hendes Beſog, for⸗ udſat at Kultusminiſteren vil gjøre en Undtagelſe og lade Theatret fane godt af lidt mere end den traditionelle ene Rejſebevilling — ſelv om det ſkulde gaa ud over et Par af de Damer, hvem man handler. faa ſyndigt imod ved at op— muntre dem til „fortſat litterair Virkſomhed“.

P. H.

Enannu et Ord om Alexandrineren. Af Ernſt v. d. Recke.

Hr. Kaufmanns ſidſte Bemeerkninger i „Berl. Tid.” viſe mig, at han har misforſtaaet Hovedpunktet i mit Indlæg. Dette gik nemlig ingenlunde ud paa at paaviſe et „Urſlegt⸗ ſkab“ mellem Alexandrineren og Nibelungenverſet, ſom i Virke⸗ ligheden vilde have lidet at ſige; thi et Urſlegtſkab lader fig paaviſe mellem alle indoeuropciſke Verſemaal. Min Henſigt var tvertimod at viſe, at de endnu til Dato ſtaa hinanden meget nær, og at den rette Maade at gjengive Alex⸗ andrineren paa i de gothiſk⸗germaniſke Sprog er at behandle den ganſke ſom et Nibelungenvers, blot med Opretholdelſen af Stavelſeantallet og af den forſte Hemiſtichs iambiſke (eller, for at være abſolut korrekt: mand⸗ lige) Udgang. Jeg antog den Omſtendighed, at Alexandrinere ofte have indſneget fig i Chr. Winthers Behandling af Ni- belungenverſet, for at være tilſtrekkeligt oplyſende m. H. t. Slegtſkabet; det havde iøvrigt været en let Sag at levere et udtømmende Bevis ved at illuſtrere de fire Afendringer af Alexandrinerens Hemiſtich, ſom jeg paaviſte, ikke ved danſke Alexandrinere, men ved danſke Nibelungenvers. For Fuld⸗ ſteendigheds Skyld hidſettes de her:

1. Madame, à ces bontés, qu'ont pour lui vos appas (Moliere).

Der fad hun nu forladt, mens i kvalfyldte Sind (Chr. Winther).

2. Allez, belle Junie, et d'un esprit content (Racine).

Ham folge tuſind Sejlere paa Havbølgernes Net (Hauch). 3. Pense de Part des vers atteindre Ja hauteur (Boilean). 4. Oui, madame, Néron, qui Fauroit pu penser (Racine). Giennem de Heſtedckner trængte Gangernes Sved (Hauch). Denne Rakke af Overensſtemmelſer kunde, ſom jeg ſidſt an⸗ tydede, forøges med flere, ſom det imidlertid er vanffeligt at finde ſlagende Exempler pan; for dog at lade Talſtorrelſerne tale, anfører jeg endnu ſom en Form, der ſlutter fig til Nr. 1 paa ſamme Maade ſom Nr. 4 flutter fig til Nr. 3, — Formen 5. Nous fait suivre son char au milieu de deux rois (Corneille). Da friſted mig en Latter ſom en Nordenshavs⸗Vind (Richardt).

Disſe fem Paralleler — fer, naar Grundformen medregnes — mellem Nibelungenverſets og Alexandrinerens Hemiſticher maa være nok til at viſe, at det forſte ikke er fan „exkluſivt nor⸗ diff”, ſom Hr. Kaufmann troer. Det erkluſivt Nordiſke ligger ikke i Versformen, men i Sproget, hvis mægtige rhytmiſke

Kraft tillader, at Hemiſtichens Afendringer i Danſk og Tydſk

føres betydeligt længere og udover den Grendſe, ſom dels praftiffe, dels konventionelle Henſyn i moderne Franſk have afſtukket for den. i Endnu et Punkt i Hr. Kaufmanns Replik friſter mig til en Bemærfning, fordi der ligger en meget udbredt og dybt indgroet Vildfarelſe til Grund for den. Hr. Kaufmann an⸗ fager det ojenſynligt for uvæjentligt, om man kalder en For⸗

"aner ever

Nr. 380.

ner og jern.

14

indelſe ſom „over Vang“ en Anapæft eller en Kretikus. 55 e gjælder noget helt Andet end den konkrete Sprogfod, der aldrig lader ſig betegne med noget ſaadant Navn uden i den givne Forbindelſe. Forſtjellen mellem de to nævnte Versfodder er ſaa uhyre, ſom vel muligt, idet den forſte overalt kun reprœeſenterer en enkelt Fod, den ſidſte over⸗ alt en hel Dipodie. At et Ord eller en Ordforbindelſe kan bruges paa begge Maader, er desuden en Tilfældighed, om end en hyppig; thi ihvorvel alle Ordanapeſter i Danff have den Ejendommelighed, at deres forſte Stavelſe har en ſvag Biaccent, der i Verſet efter Behag kan undertrykkes eller hæves til en ſvag Arſis, faa lade de fretiffe Ord fig omvendt paa ingen Maade bruge anapeſtiſk. Disſe Forhold node Metriferen til at ſtjelne beſtemt mellem Kretikere og Anapæfter og forbyde ſamtidigt dermed at henføre de Navne, ſom til⸗ høre den abſtrakte Versfod, til den konkrete Ordfod. Ord⸗ foden er overalt en Proteus; naar derfor Hr. Kaufmann driver fin — ſom det ſynes, lidt ironiffe — Imodekommen⸗ hed ſaavidt, at han endog vil tillade, at Ordet „Anapeeſt“ ikke mere kaldes en Anapeeſt, da er Indrommelſen langtfra faa ſtor, ſom han antager. Han kunde gjerne have gjort den for ramme Alvor. En ſimpel Alexandriner kan oplyſe dette:

Thi merbemeldte Vers beviſer allerbedſt, At Ordet „Anapaſt“ er ingen Anapaſt.

Koncertſaiſonen indlededes i Mandags med en Koncert af Froken Marie Wieck fra Dresden, Datter af den be— kjendte og hojtanſete Lærer i Klaver og Sang Fr. Wieck og Haloſsſter til Clara Schumann. Saa gode Slegtsforbindelſer havde ogſag lokket et for Aarstiden ret anſeligt Publikum ud i Kaſinos lille Sal. Koncertgiverindens Program var maaſke noget for langt, men til Gjengjeld af meget afvexlende Natur og bod, foruden god ſaavel vokal ſom inſtrumental Asſiſtance, Beethovens Pianoſonate Op. 31 Nr. 2, Schumanns Karneval, Chopins Ballade i As, dertil forſkjellige Smaanumre af Koncertgiverinden, Raff, Schumann og Alkan. Ved Foredraget af disſe uensartede Klaverſager lærte man i Froken Wieck at kjende en dygtig og talentfuld Pianiſtinde, med hvis gjennem⸗ gaaende objektive Opfattelſe af de forſkjellige Sager der for⸗ bandt ſig den erfarne Kunſtnerindes Sikkerhed og Modenhed. Hendes Spil havde intet af Affektation eller Spulſt, men for⸗ trinsvis blev det ſunde og ligefremme, ofte nøgterne Udtryt anvendt. Af Enkeltheder fremhævede navnlig Andanten i Beethovens Sonate og Reconnaiscance af Karnevalet ſig; i det forſtnevnte Stykke bemeerkede man en Anvendelſe af Pedalen, ſom for dettes Vedkommende var baade intelligent og virkningsfuld, men ſom viſtnok anvendt ved Foredraget af de øvrige Sager maaſke udgjorde dettes ſvageſte Side. Froken 1 91 ſpillede paa et fortræffeligt Koncertflygel fra Blüthner i Leipzig.

For den nærmefte Tid bebudes der en Orgelkoncert af J. H. Nebelong, ved hvilfen der bl. A. vil blive udført en ftørre Aftenſang af Heiſe for Mandskor og Orgel, ſamt en Koncert af Siegfried Langgaard, der vil ſpille Rubin⸗ ſteins tredie Koncert i G-Dur og en af Koneertgiveren ſelv komponeret Koncert-Allegro i U-Mol med Orkeſter.

Ved en Koncert i Torsdags gaves der Lejlighed til at høre „den lille Hanna Marie Hanſen“. Hun ſyntes at være en 5 Aar gammel, var dertil en ſund og frifk, haarfager lille Pige, der ſpillede en Del forſtjellige Smaamelodier, Menuetten af „Elverhoj“, Folkeviſer og Smaavalſe. Tonika og Dominant

i i bøj det Hoved= i venſtre Haand og Melodien ſelv i højre va i 5 52 Preſtationen, der dog ogſaa af og til vovede ſig ud paa driſtigere Harmoniforbindelſer.

e , 525 . * 3

ce

Mone

5 edens Kaſino vedblivende zſprœſenterer Lecocqs Ope⸗ Se 15 dens 1 Muſik og dens kvikke Handling for et ſaare talrigt Publikum og ſom Tilgift har ſerveret et Par ældre, paany indſtuderede Smaaſtykker, Erik Boghs mor- ſomme „Ildebrand i gamle Huſe“ og den lille franffe Vaudeville „Jen Fart“, hvori Fru Johanne Krum, fodt Schmidt, er optraadt forſte Gang paa Scenen i Amaliegade, har Folketheatret endelig ſtedet fin „Gionge⸗ høvding” til en efter al Sandſynlighed dog ikke evig Hvile, efterat han og hans tro Folgeſpende i en Rætfe af Aftener have henrykt en ſtadig lige betydelig og lige begejſtret Til⸗ ſkuerkreds. Hvor dog i Grunden det Publikum, der beſoger

Sekondtheatrene — og det er i Virkeligheden ikke ſynderlig

forſtjelligt fra det, der beſoger Nationaltheatret — alligevel trods Alt maa være et højft elffværdigt og højft naivt og fortræffeligt Publikum, let at tilfredsſtille, let at røre! Der har nu „Gjongehovdingen“ — dette gamle, velkjendte, ud— ſpillede Stykke med fine 130 eller flere Opforelſer paa Bagen — formaaget iaar at preſtere ganſke det ſamme Kunſtſtykke ſom „Vaiſenhusbarnet“ ifjor: fylde Theatret hver Foreſtillings— aften en 3—4 Uger i Rad. Kom jaa ikke og fortæl os, at det kjobenhavnſke Publikum er kreſent og forvænt! Efter at have gjort fan heldigt et Greb i fit Theaters ældre Repertoire har Direkteuren fremdraget for Lampernes Lys et andet gammelt Stykke, endnu ældre end den Brunſke Folkekomedie, et Fireakts⸗Lyſtſpil af Felicien Mallefille ved Navn „Hjertet og Pengene". Vi tor ikke ſpaa dette Forgen— gerens Succes. Det er muligt, at det tog fig ud for tyve Aar ſiden, nu er det noget afbleget; denne „ekle“ Prokura— tor, denne kalkunſke Bedſtemoder, denne buldrende, fejge for— henverende Kaperkaptain med fin evindelige lognagtige Duel— hiſtorie, denne værdige Fader, der trods fin borgerlige Stilling ſom Læge ikke ſynes at have Andet at tage fig for end at gaa omkring og ſmedde Partier for ſin Son, denne hojſt uklare toogtyveaarige forelſkede Komponiſt (Hr. Stigaard) og denne t al taaget Almindelighed holdte ſextenaarige Ingenue (Fru Borchſenius) formaa ikke at vekke eller vedligeholde Inter— esſen gjennem de fire Akter, og hvad der ſiges og foretages i dem, kunde uden Skade godt baade ſiges og gjores i een eller hojſt to. Den morſomſte Figur i Stykket er Nanon, men det

ſtyldes viſt nok fan meget Fru Holſts overgivne Svil fo Hr. Mallefille. 8 Holſ overgione Spil ſom

2 Runs)

De Mange, der — ogſaa gj 5 gjennem nærværende Blad — 105 lært at jætte Pris paa Viktor Rydbergs Forfatter 05 ſomhed, gjore vi opmerkſom paa, at der i Løbet af denne 1910 paa Kunſthandler Carl Warmuths Forlag (Kriſtiani vil komme en Portraitbuſte af ham i Handelen AR

Indhold. Tydſke Lyrikere ſiden 185

1 5 2 1 1850. Karatteriſtiker Prover e dpd S ne ing. 1. Heinrich Hoffmann vo ns aer — Quiſiſana Novelle af e fortælle om den ſidſte rusſiſte Krig 15 lat gerne, af P. 9. — Enns el Dig hagen fortjat. — Riftori-Foreftiltns Recke. — Muti nu et Ord om Alexandrineren N uſik. — Theatrene. af Ernſt v. d.

Nær 0 Jjern. Nr. 380.

Avertissementer.

ILLUSTRERET FIDENDE

begyndte den 1. Oktober sin 21, Aargang. Den nu sluttede 20. Aargang har blandt Andet indeholdt:

Grosserer D. B. Adler, af C. St. A. Bille — Alexander I, Fyrste af Bulgarien — Skuespillerinde Sarah Bernhardt, af John Poulsen — Dr. med. C. J. Boye — Højesteretsadvokat G. Brock — Ministerpræsident Benedetto Cairoli — Skibs- rheder H. C. Christensen, af Th. Tholle — Kong Christian IX. — Hertugen af Cumberland og Prindsesse Thyra — Pastor R. Frimodt, af V. Schousboe — Præsident Jules Grevyy — Komponist P. Heise, af Angul Hammerik — Sir Rowland Hill — Konsul F. Købke, af Vilh. Bergsøe — Fru Anna Levinsohn, af C. Thrane — Maler Hans Makart — Skuespiller Kr. Mantzius, af C. Thrane — Professor Chr. K. F. Molbech, af S. Heegaard — Etatsraad Carl Otto, afE dg. Collin — Geograf August Petermann — Skuespiller Samuel, Phelps — Skuespiller Emil Poulsen, af C. Thrane — Generalkonsul Ole Richter, af G. W. Rieck — Redakteur C. V. Rimestad, af Ad. Bauer — Kammerherre C. Rosenørn- Theilmann — Violinvirtuos Pablo de Sarasate — Marinemaler C. Frederik Sørensen, af Sigurd Muller — Redakteur

Indleveres senest Torsdag Eftermiddag Kl. 7 til Otto

Pris: 15 Øre pr. Petitlinies SE B. Wroblewsky, Nytorv 19.

J. H. de Villemessant, af Ad. Bauer — Professor Dr. 4. A. Wolff.

Carl Andersen: Vinterdage. II. C. Andersen: Tre utrykte Digte. Nicolaj Bøgh: Hestbillede af Sonne. — En Moderles. Holger Drachmann: Over Barren. — 6. Winther og C. F. Sørensen.

Fortællinger, Noveller, Rejsebeskrivelser og andre

Originale: Adelsvaabener, danske. Carl Andersen: Fra Vestmanøerne. — MWessels og Ewalds Monument.

P. Bergsøe: Taranteldandsene i Apulien.

C. Boeck: Ingeborg, en Julefantasi.

Otto Borchsenius: Ebers' Pragtværk om Agypten. :

A. Bournonville: Dramatiske Fremtonin- ger fra en svunden Tid.

— Theaterbetragtninger.

— Marmorhaven i Rosentiden. II. Budde: En Historie om et Spejl. Wm. Carstensen: En Overhaling.

Axel Damkier: Det kgl. kjøbenhavnske Skydeselskab. 2

5 Carit Etlar: Esther, som vilde opleve

Noget. — Skagens Strand. I. P. Ewald: Sindshvile. — Trøstebrev fra en bekjendt For- fatter til en Ven. F. R. Friis: Fra Kjøbenhavns Universitets Fortid. — Trinitatis Kirke og Rundetaarn. P. F. Giodesen: Ivar Huitfelts Monument. Henrik Hertz: To Breve til P. L. Meller. Elisabeth Jerichau: L'Aspetta og Eccolo. — Rejseeventyr i Agypten. — Af J. A. Jerichaus Skizzebog.

Digte af:

Carl Ewald: Naturforskeren. J. Karstensen: Den senderjydske Bon- des sidste Villie. — Sonderjyden i Februar 1879. A. Munch: Af «„Kongedatterens Brude- fart».

Ove Krag: Hvem veed, hvad det kan være godt for? 8. von Leunbach: London. J. H. Lorck: Erindringer fra mit Studen- terliy for 50 Aar siden. Agnete Læssøe: Skildringer fra et Op- hold i Persien. F. J. Heier: Rings Niels Ebbesen». Sigurd Muller: Den Moltkeske Maleri- samling. Dr. 0. Nielsen: Holmens Kirke i 1620. Rasmus Nielsen: For Fædrelandet, Tale. Bernhard Olsen: Stuen fra Magleby. — Den sjællandske Nationaldragt. — Gl. danske Portraiter paa Malmø Raadhus. — Elektrisk Lys i Industriens Tjeneste. Henry Petersen: En Dolk fra Middel- alderen. Pibes Historie, en C. Plenge: Landhusholdningsselskabets Udstilling i London. — Maskelyne og Cooke. Rejsehændelser af en gammel Tourist. S. Rinck: Lidt om Musik og Dands i Grønland.

sr: Gaader og Logogryfer.

Viggo Schmidt: Ved et Tilfælde paa en Elefantjagt.

| John Poulsen: Ritorneller. C. Ploug: Til H. K. H. Prindsesse Thyra. Chr. Richardt: Kong Christiern ved Dyvekes Lig. — Foraars-Jæyndegn.

prosaiske Bidrag:

George Stephens: De danske Guldhorn. C. Thrane: Theateranmeldelser. Daniel Thrap: Fader og Søn.

Chr. Winther: Breve til og fra.

Oversættelser.

Berthold Auerbach: Hvorledes Moses Mendelssohn fik sin Kone.

Mit første Bal.

Et ufrivilligt Bedrag.

6. Bohm: Den stakkels Papa.

A. Caceianiga: En Bryllupsrejse.

Fra Midsommer til Jul.

K. E. Franzos: Et Sonoffer.

F. dedautès: Den Undvegne.

C. v. Glymer: Den kloge Smed i quragon.

Fr. Graf: Apporteer-Pudlen.

Carl lleigel: Hun spekulerer.

Sebastian Hensel: Leipzigergade Nr. 3.

Pater Hyazinthe: Erbodighed for Sand- heden.

Kejserindens Offer.

. Kugler: Filosofen fra Sanssouci.

Liszt og Chopin.

Sacher Hasoch: Den forsætlige Egoist.

I. Nipon: Den skjæbnesvangre Snaps.

R. Oberlender: Australien og Verdens- udstillingen i Sydney.

E. I. Yacano: Lady Digbys Tvivl.

Musik-Bidrag: charles Lecoeg: Pola du cheval for Pianoforte. Tegninger af eller efter:

8. Altamura, Carl Baagoe, Barrias, John Beer, A. Benzon, Edv. Bergh, P. H. Beyle, V. Bissen, Carl Bloch, R. Bompiani, L. Bonnat, G. Brandelius, J. Brandt, Anna Bruun, A. C. Riis Carstensen, G. Cederstrom, B. Constant, V. Dahlerup, E. Delaplanche, B. Denner, A. Disen, Gustave Dore, C. Eckardt, 4. Edelfelt, 0. Evens, I. Fischer, I. Frappa, Lorenz Frølich, H. J. Pester, K. Gamborg,

0. Gebler, W. Gentz, G. V. Gilbert, F. H. de Haas, R. Haglund, J. T. Hansen, A. Hartvig, I. T. Holmgren, A. Hovgaard, H. Chr.

Jensen, Elisabeth Jerichau, Harald Jerichau, J. A. Jerichau, N. Karajin, J. Katzler, F. H. Kaemmerer, P. S. Krøyer, Leloir, A. Liljelund, C. Locher, II. Makart, Carl van andern, 0. 4. Mankell, 4. Marie, Meissonnier, R. Mejborg, Prinds Napoleon, C.

Neumann, Carl Nielsen, Chr. V. Nielsen, Th. Niss, B. Olsen, Magnus Petersen, J. Pollak, A. Poulsen, Pradilla, C. Rasmussen, L.

Rasmussen, R. Rasmussen, A. Reinhardt, F. Ring, II. R. Robertson, Rougeron, Rubens, J. Schmitzberger, J. Sonne, V. Bloch Suhr, Alma Tadema, H. Tegner, Axel Thiess, S. Ussi, B. Vautier, N. Wiwel, Fr. Winther, 0. Vollroth.

Subskription à 4 Kr. Ejerdingaaret modtages i alle Boglader og paa ethvert Postkontor.

Forlagsbureauet i Kjøbenhavn.

(0. H. Delbanco. G. E. C. Gad. F. Hegel. C. C. Los e.)

n e DIR SER NE Ren

Kunstilidslotteriet

udmærker sig ikke blot ved sine elegante og smagfulde Gevinster, udførte efter Tegninger af danske Kunstnere til en overordenlig billig Pris- ansættelse, men ogsaa ved den. enestaaende og praktiske Maade, paa hvilken Tillægsgevinsterne fordeles mellem Spillerne. Lodsedler til Afdeling A å 1 Kr.

og til Afdeling B å 50 Øre faaes hos samtlige Kollekteurer og i Hovedkollektionen, Udstillingsbygningen Nr. 21, ligeved Holdepladsen for Sporvognene.

Østerbros og Omegns Beboere